Jeg står i det dilemma jeg har kunderne klar, arbejdsopgaver der venter og mit markedsføringsmateriale er klar. Jeg mangler sådan set bare at blive CVR-registreret så jeg kan komme videre med mit lille firma (import).
Jeg har fået tilladelse til at have firmakontor på privatadressen i boligforeningen uden problemer (varerne er aldrig fysisk på min adresse, men bliver sendt direkte til kunden), men kommunen som jeg har spurgt om tilladelse til at føre erhverv har nu syltet min sag i månedsvis! Min sag bliver ved med at blive sendt videre til en ny sagsbehandler og nu har jeg endelig fået af vide, at jeg kan forvente et svar om ca. 2 måneder, hvilket jeg umuligt kan vente på så længe.
Skal jeg tage chancen og cvr registrere mig nu på adressen og bare håbe på at det bliver et positivt svar fra dem?
Og omvendt hvis det nu bliver et negativt svar? Kan jeg så risikere at komme juridisk i klemme for de to måneder firmaet eksisterede på privatadressen selvom jeg flytter den senere? eller er der ikke de store problemer i at flytte firmaadressen efter en evt. negativ afgørelse?
Jeg kunne da ikke drømme om at spørge min kommune om jeg må have CVR nr på min bopæl, man har så vidt jeg ved altid ret til at drive det er hedder liberat erhverv fra sin bopæl, altså ren adm. eller hvor hjemmet er base for for eks. et firma som dit uden vare på adressen.
Jeg ville blæse stort på kommunen og bare se at komme igang!
Hvis der nogensinde bliver et problem med det, så flytter du bare adressen hen til et advokatkontor eller revisor. De huser gerne din adresse mod et beskedent gebyr. Du kan aldrig blive straffet for det, hverken med bøde eller hæfte eller andet. Allerhøjst få besked om, at du må flytte virksomheden.
Olsen, kan du så se at få sendt de regninger ud så!
Det er nu ellers ganske almindeligt at en revisor eller advokat tager sig betalt for det. Du opbevarer jo post og den slags - medmindre at du har set det som en del af din almindelige forretning mellem dig og din revisionskunde?
Jeg er ikke med på hvad du mener Flemming. Det er korrekt at nogle virksomheder har C/O adresse hos deres revisor eller advokat men det sker typisk hvor det er revisoren/advokaten der forestår alt for firmaet, herunder fakturering, lønbogholderi, bogføring etc. (dvs. udlicitering af administration). Dvs. så er det et led i den almindelige forretning mellem revisoren og kunden. Omfanget af det der leveres er større og selvfølgelig betaler de noget mere for den service end virksomheden som blot får lavet et regnskab, revision + rådgivning.
Medmindre vi taler om en virksomhed hvor der kan være miljømæssige hensyn, støjgener o.l. så kan jeg ikke se at du skal spørge kommunen om noget som helst her, og her er der tale om en markedsføringsvirksomhed. No problem.Det man kan diskutere er spørgsmålet om fradragsret for arbejdsværelse (skat).
Jeg er ikke med på hvad du mener Flemming. Det er korrekt at nogle virksomheder har C/O adresse hos deres revisor eller advokat men det sker typisk hvor det er revisoren/advokaten der forestår alt for firmaet, herunder fakturering, lønbogholderi, bogføring etc. (dvs. udlicitering af administration). Dvs. så er det et led i den almindelige forretning mellem revisoren og kunden. Omfanget af det der leveres er større og selvfølgelig betaler de noget mere for den service end virksomheden som blot får lavet et regnskab, revision + rådgivning.
Medmindre vi taler om en virksomhed hvor der kan være miljømæssige hensyn, støjgener o.l. så kan jeg ikke se at du skal spørge kommunen om noget som helst her, og her er der tale om en markedsføringsvirksomhed. No problem.Det man kan diskutere er spørgsmålet om fradragsret for arbejdsværelse (skat).
Vi er faktisk helt enige. Jeg formulerede det blot på en anden måde end dig, men konteksten er den samme. Netop at man kan købe sig til de ydelser, som man har behov for - og når Revisor Olsen ikke har taget sig betalt for det, så er det jo netop fordi at han har indgået en aftale om det administrative.
Det skulle opfattes med et smil på læben, heraf min smiley.
Sorry Flemming. Jeg tolkede også sådan. Jeg kunne bare ikke greje det i forhold til om du hentydede til en konkret aftale med Jimmi (Olsen) eller det var revisorer m.v. generelt. Han har såmænd nok fået sin betaling for det indirekte som du selv siger. Når det så er sagt så er det klart mit indtryk at Jimmi generelt er yderst fair prismæssigt.
Det er lidt det samme for mit eget vedkommende og nok endda i højere grad. Når jeg tager ud til en revisor er der rigtig mange ting som man ikke kan fakturere. Eks. faglige generelle drøftelser med en revisor som ikke vedrører et specifikt kundeforhold, sager/snak man lige skal høre om og omvendt. Jeg har brug for impulserne fra dem og omvendt, men man kan jo ikke fakturere ydelser som ikke specifikt kan henføres til en af deres kunder. På samme måde er der meget tid revisoren ikke kan fakturere fordi det er intern dygtiggørelse/ajourføring. Det lyder jo som den rene underskudsforretning men det hænger jo sammen fordi man udfakturerer sine timer til en højere sats end det man ville kunne få hvis man bare råt og brutalt fakturerede al tid hos kunden. Det er netop derfor at man som rådgiver/revisor/advokat nogle gange kan ryste på hovedet når folk taler om ekstremt høje timesatser m.v.
Det er mig, der undskylder for ikke at have udtrykt mig klart nok, Bent.
Desuden så mener jeg, at al snak om høje timepriser bør forstumme, for det drejer sig ikke kun om pris, men om pris kontra kvalitet. Ligesom dig er jeg træt af snak om pris, når folk ikke vil indse, at der er forskel på det som de får for pengene. Desværre må man sige, at mange har udviklet sig til rene lavprisryttere, men de straffes også selv herfor. Vælger man den billigste løsning her og nu, så kommer man til at betale dyrt for det på længere sigt. Om det er en trøst for nogen, ved jeg ikke. Men man har lov at håbe at folk snart lærer, at kvalitet koster penge, uanset om det er madvarer, websites, tjenesteydelser, rengøring eller hvad pokker ved jeg.