Det er nogle fine foreslag der er givet. Bare lige et par kommentarer.
Når du "bare" skal optage ganske normal stemme i en god kvalitet, behøver du ikke en super lækker, dyr mikrofon. Blot en god standard kondensator mikrofon. Det vigtige herudover er din A/D konversion (hvordan lyden bliver konverteret til digital lyd). Det er lige meget med en lækker mikrofon hvis det ryger gennem et sound-blaster lydkort, som alligevel ødelægger det.
Husk at du også skal have en fornuftig pre-amp hvis du benytter en traditionel kondensator mikrofon. Kvaliteten af denne har også stor indflydelse.
En anden meget væsentlig faktor er optageforholdende. Selv ikke den bedste mikrofon kan fjerne for meget rum, baggrundsstøj, etc. Meget af det kan fikses ved at bruge ørene, og evt. lige ophænge et tykt tæppe på et strategisk sted når du skal optage.
Min pointe er at du ikke skal kaste mange tusind kroner efter en rigtig dyr mikrofon, men i stedet sørge for at du ikke har nogle "svage led" i kæden.
Selvom det ikke er det allermest lækre, har jeg faktisk hørt ret positive ting om USB kondensator mikrofoner. http://www.aage.dk/shoppingsystem/vare.asp?varenr=43532 Du får rigtig meget "lyd for pengene" her.
Der er oså RØDE's USB model som tidligere nævnt. RØDE's mikrofoner er generelt lækre, og jeg syntes ikke 1500 lyder dyrt. :)
Håber det hjælper dig lidt på vej :)