hej Aminoer Jeg er en gut på de 23 år som har fåer sparet lidt penge op og ville låne resen af familien. Jeg har set lidt på en hjemme side som er til salg som sælger hifi udstyr. siden koster 450000 inkl. varelager, men jeg er lidt bange for at købe siden, for jeg kan jo miste en hel del penge hvis siden går ned begrund af finanskrisen, eller hvis omsætningen falder en del på siden. Jeg har hørt fra en veninde som arbejder i udrigsministeriet at finanskrisen først rammer dk rigtigt i 2009 kan det passe?? Hvad syntes i jeg skal gøre? eller finanskrisen ikk så slem? |
Hej
Først og fremmest ville jeg kigge på sidens omsætning og resultat for 2008. Forventer du således, at krisen bliver værre i 2009 end 2008, kan du forsøge at anslå, hvad det vil betyde for omsætning og resultat. Når du køber en virksomhed inkl. varelager er det utroligt vigtigt, at du undersøger varelagerets markedsmæssige værdi. Det kan godt være, at den bogførte værdi af lageret er høj, men at varerne i værste fald er usælgelige. Når du har fundet lagerets reelle værdi, plus eventuelle andre aktiver, kan du trække dette fra salgsprisen for dermed at se, hvor meget du betaler for selve siden og navnet (groft sagt).
Om krisen tager til eller ej, og i så fald hvor meget, er der meget delte meninger om. Derfor tror jeg ikke du skal lade din købsbeslutning afhænge af, hvad eventuelle eksperter siger, men mere vurdere firmaets potentiale bygget på tidligere realiserede tal, hvor du således tillægger en risikofaktor. Selvfølgelig kan alt ikke vurderes ud fra tal. Du må mærke efter i maven, hvor meget du selv tror på projektet. En god ide er også at undersøge, hvorfor sælger egentlig ønsker at sælge.
Ovenstående metoder er ikke endegyldige, men giver typisk et godt udgangspunkt for et nærmere analyse. Snakker vi virksomhedskøb af denne størrelsesorden, vil en revisor eller advokat nok være et fornuftigt valg før og under købet.