Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan kommer jeg ud af mit I/S??

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 10. Feb 09
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 17:12
Hvor mange stjerner giver du? :

For efterhånden fem år siden oprettede jeg et I/S med min ex-kæreste. I/S'et var en forretning, hvor det først og fremmest var hende, der arbejdede.

For to år siden gik vi fra hinanden. Tiden fik lov at gå fordi hun skiftevis ville sælge og fortsætte driften af forretningen selv. Som sagt er der gået to år og det sidste ½-1 år har jeg presset en del på for at komme ud.

Kapitalkontoen for mig er knap 150.000 kr. Det kan hun ikke betale mig ud fra den ene dag til den anden, så jeg har som sådan tilbudt hende at købe mig ud for 0 kr.

Det vil hun bare ikke. Nu er det heldigvis sådan, at vi oprettede en I/S-kontrakt, så jeg kan kræve I/S'et opløst. Som sådan fint nok, men hun vil stadigvæk ikke acceptere dette, og vil ikke skrive under på en status, eller et papir, hvor det står anført at jeg er købt ud for 0 kr.

Så jeg sidder med nogle problematikker:

1) Jeg har sendt hende opsigelsesbrev. Men hvis hun ikke vil acceptere dette, hvad så? Kan jeg sende en kopi af brevet (sendt anbefalet til hende) til Webreg/CVR og på den baggrund komme ud af virksomheden, så jeg ikke længere er bundet ved konkurs eller lignende?

2) Kan jeg trække de 150.000 kr. fra i skat? Og hvad er de formelle krav for, at jeg kan gøre dette? 150.000 er dog en slat, så hvis der bare kunne komme 50-60.000 tilbage i skat vil det lette rigtgt meget :-)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

I/S kontrakten tager vel højde for, hvordan der skal forholdes......!

Brug evt. en rådgiver/advokat til at skrive rådgiverbrevet.

Der skal laves en opgørelse over aktiver/passiver mv.

Eventuelle avancer mv. på aktiver skal du beskatte.

Du har ikke fradrag for 150tkr. på kapitalkontoen, idet det er din risiko i et I/S. 

Tilmeldt 10. Feb 09
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 18:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter

Tak for et hurtigt svar - og så sent på en søndag eftermiddag Smile

Skal jeg forstå det sådan, at hun egentlig ikke behøver at skrive under på den endelige opgørelse, men at revisoren foretager en status jf. kontrakten, og så er det godt nok? Mao. at så er jeg trukket ud, og ikke roddet ind i noget som jeg ingen indflydelse har?

Virksomhedens revisor foreslog, at der laves en status, hvor goodwill mv. nedskrives så min kapitalkonto vil være 0 kr. eller meget tæt på. Vil det så ikke give mig et fradrag? Det svarer vel til negativ avanceaktiverne?

Det skal siges, at min ex skiftede revisor (uden min viden) midt i regnskabsåret sidste år, så jeg har ikke 100% tillid til ham.

Samtidig ser regnskabet noget mærkværdigt ud, med en omsætning, der er faldet 300 tkr. uden at vareforbruget er faldet tilsvarende (10.000). Derudover har der ikke været nogen kunder, der har betalt kontant siden august, men min ex har skudt 215 tkr. ind kontant ved årets udgang. Og i øvrigt plejer forår og efterår at ligge på niveau med hinanden (efterår dog ca 10% bedre end foråret), men i 2007 var efteråret pludselig kun 1/3 af forårets omsætning... Med andre ord frygter jeg egentlig lidt, at det pludselig er mig der skal betale for at komme ud af biksen (med penge som jeg ikke har) + selvfølgelig, at blive anklaget de næste mange år for uregelmæssigheder, jeg ikke kender noget til *suk*

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Såfremt det er dig og din eks., der er interessenter, så skal I/S`et lukkes.........medmindre der er en

anden interessent, der køber sig ind.

Der kræver nok begge jeres underskrifter på et eller andet dokument.

Ja...hvis der er grundlag for nedskrivning af Goodwill(Badwill)! Men hvad skulle begrunde en Badwill?

Fra Helsingør
Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 620
Skrevet kl. 18:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Isengaard

Her er ikke meget tvivl. Du skal gå til din advokat med det samme og bede ham

om, at sørge for at I/S bliver anerkendt som opløst. Ellers må han klare det resterende

i henhold til loven.

Din revisor skal selvfølgelig gennemgå regnskaberne også det afsluttende, Hvis der er noget uldent, skal han informere din advokat.

Det kommer til at koste nogen penge, men mener det let kan blive meget dyrt, at udsætte det.

 

Jimmy

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja...Jimmy...men er normalt ikke så nemt i praksis, idet EogS kræver dokumenter underskrevet af begge

partner..!

Men ellers er jeg enig....det kan ikke gå stærkt nok!

Tilmeldt 10. Feb 09
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

I svarer sørme hurtigt herinde, var lige nede og hente tøj i vaskekælderen - og vupti Yes

Foreløbigt har jeg kun haft en familieadvokat på (der har også myndighedssag om vores barn), og det er lidt på grænsen af, hvad hun er inde i kan jeg mærke. Hun må have en kollega, der er lidt bedre inde i materien. Ellers kunne jeg jo gribe fat i den advokat, der lavede kontrakten for 5-6 år siden - han er vel ikke inhabil?

Foreløbigt har jeg sendt et anbefalet brev, hvor jeg opsiger aftalen efter alle kunstens regler både for misligholdelse (vil ikke holde møder om virksomhedens drift; har overført lejekontrakt til hendes navn alene (fælles disposition iflg. kontrakten)), og efter almindelige bestemmelser (dvs. et halvt år Sad )

Goodwillen har hidtil været sat til 180 tkr. (det oprindelige beløb ved overtagelsen), og det har ikke været ændret. I 2006 var der et overskud på 290 tkr., mens der i 2007 jo lige pludseligt var et stort fald i omsætningen, så året mundede ud i et underskud på 76 tkr.. 2008 lyder til også at byde på et underskud i den størrelsesorden.

Med underskud to år i træk, kan der ikke være så meget goodwill tilbage... jeg legede for lidt siden med en opstilling ud fra SKAT's vejledning, og her blev goodwill'en på -1,5 mio. kr. - så manden har vel en pointe?

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige i den her sag er det mindste nok hvad Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil kræve. Tilsyneladende handler det om at ex'en ikke vil anerkende at den ene interessent kan træde ud af interessentskabet/indløse den anden efter de vilkår som er aftalt i interessentskabsaftalen, men vi har det jo så kun fra en side. Det bunder langt dybere (et tidligere forhold) og der skal du have en god advokat til at tale din sag hvis I da ikke kan løse det indbyrdes via forhandling.    

Det samme med goodwill. Det er også et spørgsmål og der har du da en pointe men man skal bare være klar over at en virksomhed godt kan indeholde goodwill selvom de sidste par års drift siger noget andet. Eks. beliggenhedsgoodwill.

Vær også opmærksom på at hvis det er dig der udtræder og du udtræder for kr. 0 så kan der stadigvæk blive tale om beskatning. Hvis der er gæld i virksomheden bliver du jo frigjort for din andel og får derved vederlag for den andel af aktiverne du afgiver, herunder eksempelvis goodwill og driftsmidler. 

 

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 12:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Skattekonsulenterne:
Vær også opmærksom på at hvis det er dig der udtræder og du udtræder for kr. 0 så kan der stadigvæk blive tale om beskatning. Hvis der er gæld i virksomheden bliver du jo frigjort for din andel og får derved vederlag for den andel af aktiverne du afgiver, herunder eksempelvis goodwill og driftsmidler. 

Bent,

Er det så enkelt ved ophør af I/S. Hvis driften fortsættes overgår det til at være et enkeltmandsfirma - med mindre en ny indtræder. Hvad med dem der har penge tilgode i I/S - de bliver måske ringere stillet?

Henrik

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er klart at hvis der er långivere, kreditorer etc. så vil de som udgangspunkt skulle acceptere overgangen (frigørelsen for hæftelse). Det er særligt relevant når vi taler banker.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)