Hej Morten,
Markedet er der - JA!
Er det tilladt for folk at grille på altanen - Måske!
Men i virkelighedens verden, er der altid nogen, der blæser på reglerne og griller med kulgrill (ikke gasgrill) som man bør på en altan. Sagen er jo den, at naboerne som sidder ude på altanen og hygger sig med en drink, de får stegeosen fra andres grille lige op i snuden - eller ind af de åbne vinduer.
Jeg har selv grillet med en engangsgrill på min altan engang - og fik en høflig skideballe af min nabo, hvilket resulterede i, at jeg måtte drukne den i nogle liter vand. Jeg havde ikke tænkt over, at hun naturligvis havde sine døre og vinduer åbne i sommervarmen. Dumme mig 
Mange steder er det ikke tilladt - og jeg forestiller mig, at det er totalt forbudt i andelsboligforeninger og i boligselskaber. Det vil sige, at størstedelen af landets lejligheder allerede nu er afskåret fra at gøre nytte af din grill - eller undlader fordi de ikke vil genere deres naboer med grillrøg og os. Man kan til nød leve med, at der lugter af kød eller pølser på altanen - men røgen fra en grill der lige er blevet startet er altså ikke særlig lækker - ej heller den røg, der udvikler sig, når fedtet drypper ned i kullene.
Jeres ide er god - men jeg er bange for, at den ikke er holdbar i længden, desværre.
God weekend
Flemming