én virksomhed - 2 børn....hvad så??

Virksomhedens værdi må jo fastsættes på det tidspunkt, hvor bodelingen foregår, og så må beløbene fordeles derefter. Den anden (søn?) vælger jo også selv, hvordan han/hun formøbler sine penge. I princippet kan de begge to både tabe og vinde alt med de penge. Sådan vil det jo altid være.

Alternativet må være, at hvis firmaet er et aktieselskab, at hele familien så har aktier deri. Men igen kan det blive noget frygteligt rod med sådan et familie-foretagende. Det kan hurtigt blive meget negativt. Jeg har selv oplevet at være i lære i en virksomhed, hvor både søn og datter også arbejdede – og det var ikke dem, der blev fyret, når det var... Men var de de bedste aktiver for virksomheden?

Det kan være så rosenrødt på overfladen, men hverdagen skal jo også fungere. Og jeg vil helt klart give Birgit ret i, at sådan noget bodeling hurtigt kan blive noget frygtelig noget. Jeg husker godt, da min bedstemor døde, og hendes sønner skændtes om oldgammelt fjernsyn og telefon... Det var virkelig pinligt! Men min bedstemor kendte sine sønner, så hun havde skrevet navn bag på langt de fleste ting af værdi, inden hun døde, og de turde dog ikke trodse hende. Heller ikke i døden.

nu var det ikke meningen at snakken skulle gå over i retten til at arve eller ej. Moderen lever jo endnu og har retten til alle aktiver i familien.

Mit indlæg handler mest om hvad moderen har af muligheder, hvis hun ønsker 2 ting: at virksomheden skal overdrages til og videreføres af den ene søn og den anden søn skal tilgodeses på et så lige niveau som det er muligt...uden at ødelægge virksomhedens likviditet.

Sagen her viser at det er uhyre vigtigt at generationsskifte planlægges i god tid, hvilket naturligvis er vanskeligt, for de fleste forventer jo at de lever evigt. Men det er altså faderens opgave at sørge for at det er i orden. Der er ikke hjerteblod i arvelovgivningen, blot rå kontanter/værdier.

Det ville være en hjælp hvis vi fik et indtryk af boets størrelse. Er det eneste aktiv virksomheden? Og er den i givet fald 2 eller 200 millioner værd? Har faren løbende trukket udbytte ud, så der er en likvid formue ved siden af?

Hvis vi antager at vi taler om et pænt beløb (f.eks. 25 mio.), som storebror sandsynligvis ikke selv kan finansiere, og der ikke er udarbejdet testamente så har vi kun arvelovens regler, og så kan man ende i en ubehagelig konflikt omkring værdiansættelsen. Men rent praktisk kan de sikkert aftale at den ældste bror arver 51% af virksomheden og lillebror resten. Oven i kan der så aftales løn og bonus i virksomheden, som gør at brødrene på kort sigt ligestilles. For på sigt at få alle aktierne over på storebrors hænder kan der udstedes præferenceaktier eller lignende, med det formål at storebrors udbytte fra virksomheden bruges til at købe lillebrors aktier, uden at han skal lånefinansiere købet. Men det bliver selvfølgelig en langvarig proces.

Åh, moderen lever stadig, det havde jeg lige overset.

Jamen så er det om at komme i gang med generationsskifteplanlægningen.

På kort sigt ansættes storebror, og der må lægges en plan, som forbereder situationen, så storebror kan overtage virksomheden fuldt ud; men hvis han ikke skal favoriseres i moderens testamente så er der vist kun to udveje:

1: Virksomhedens andel af den samlede formue skal nedbringes (udbytte, belåning). Værdien af virksomheden kan selvfølgelig også forringes ved at storebror får en for høj løn, så bundlinien reduceres.

2: Ejerskabet deles mellem brødrene, men med skævhed i indflydelse.

Det kan kun gå for langsomt

Storebroderen er allerede ansat

Jeg synes, at Moderen skal sætte lillebroderen ind i dilemmaet. Hvad har han af ønsker? Er han interesseret i at, være med til at føre firmaet videre eller ej? Det synes jeg er vigtigt i denne sag. Er han ikke interesseret i branchen eller i at hjælpe familiefirmaet videre, så kan jeg ikke se hvorfor han nødvendigvis skal arve 50% af det.

Det hun jo masser af tid til at finde ud af, hvis hun sætter sig selv som ejer. Og så kan hun jo lave et testamente, når hun har fundet ud af dilemmaet.

Rikkepigen:

nu var det ikke meningen at snakken skulle gå over i retten til at arve eller ej. Moderen lever jo endnu og har retten til alle aktiver i familien.

Mit indlæg handler mest om hvad moderen har af muligheder, hvis hun ønsker 2 ting: at virksomheden skal overdrages til og videreføres af den ene søn og den anden søn skal tilgodeses på et så lige niveau som det er muligt...uden at ødelægge virksomhedens likviditet.

Drop alt snakken om økonomi, advokater osv. i første omgang. Jeg synes denne debat bærer meget præg af hvordan man får fordelt og reguleret alle de økonomiske aspekter, der vel nærmere er vejen til stridigheder. I stedet kunne man tage udgangspunkt i ønsker. Mor ønsker virksomheden skal videreføres af familien. Den ene søn ønsker at videreføre virksomheden. Hvad ønsker den anden søn?

Vedr. rådgivning, så har familien meget kompetente rådgivere på. Både advokater og revisorer som har været knyttet familien og virksomheden i mange år. Men problemet med dem er, at de ofte er firkantede og paragrafryttere. Og hele pointen for moderen er jo netop at finde de "bløde" rammer for setuppet først...dernæst kan så mere tekniske elementer komme på plads.

Moderen ønsker at give den yngste søn nogle muligheder som svarer sig bare en smule til den andens søns muligheder. Den yngste søn er lige nu rigtig, rigtig ked af at have mistet sin far...og er nok lidt mindre fattet end de andre i familien. Men hans ønske er også helt klart at mindske forskellen på de muligheder ham og hans bror har.  

Virksomheden er forholdsvis stor og ville ved eksternt salg kunne sælges til ca. 150 mio. Der ligger et moderselskab som ejer virksomheden - og det selskab skal moderen beholde. Virksomheden som sønnen skal overtage andrager ca. 80% af aktiverne i moderselskabet.