Hej Amino'er, Jeg har i et stykke tid barslet med stiftelse af mit eget firma, som tilbyder regnskabsassistance i form af bogføring, afstemninger, løn, kreditor/debitor, klargøring til revisor oma. Da jeg i første omgang ønsker at fastholde mit gode job som regnskabschef i en større virksomhed, vil jeg lægge ud med kun at bruge 5-10 timer pr. uge på projektet. Derfor søger jeg primært en etableret virksomhed, der tilbyder diverse former for regnskabsassistance, som jeg kunne assistere 5-10 timer om ugen. Pris mm. skal vi nok blive enige om. Sekundært er andre virksomheder der ønsker regnskabsassistance, selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig. Men lad mig høre fra jer derude i det ganske land. /Jesper |
Ja det gav jo ikke super meget respons, mit første indlæg her på Amino.
Er der evt. nogen der kan give en form for feedback. Var mit approach forkert, er der for mange udbydere af regnskabsassistance i forhold til efterspørgslen, virker min profil for useriøs pga. manglende signatur med hjemmeside mm., har de etablerede virksomheder der tilbyder disse ydelser ikke nok at lave, at de mangler freelance hjælp, eller foretrækker de at have medarbejderne inhouse ??
Spørgsmålene er mange, men som sagt ville det være kanon med lidt feedback.
/Jesper