Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Dør Amino?

Side 3 ud af 5 (46 indlæg)
Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Thorborg:

MartinL:

altså personligt har jeg aldrig haft så mange penge som jeg har nu Smile

Jamen, så er der jo nok ingen krise alligevel ;-)


Dbh Martin

Now You're talking sense !!!

Jeg håber også alle andre snart kommer til fornuft og finde ud af at det hele var pure opspind :-)

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 11:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Pure opspind?

Vi har den første kunde som er gået ned, samt der er en ret stor del af vores kunder som betaler deres regninger alt for sent .

Vi deler kontor med en anden virksomhed som har en væsentlig mere omfattende kundeportefølje og de har jævnligt kunder som går konkurs. Så "det pure opspind" er jeg ikke sikker på jeg kan nikke genkendende til.

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 11:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Peder TakeTwo.dk:

Pure opspind?

Vi har den første kunde som er gået ned, samt der er en ret stor del af vores kunder som betaler deres regninger alt for sent .

Vi deler kontor med en anden virksomhed som har en væsentlig mere omfattende kundeportefølje og de har jævnligt kunder som går konkurs. Så "det pure opspind" er jeg ikke sikker på jeg kan nikke genkendende til.

Mindre konkret bliver det ikke. Skal du virkelig slippe så nemt at få lov at argumentere udelukkende ved hjælp af eksempler?

På den måde kan man jo argumentere for hvad som helst - f.eks. findes der folk der konsekvent forsøger at bilde andre ind at indvandrere er skyld i alle Danmarks problemer - ved hjælp af eksempler fra deres egen tilværelse :-)

Jeg ved godt at der er mange konkurser - too bad. Når en skidt forretning går på røven er der plads til en ny og sund virksomhed til at tage dens plads.

Betaler dine kunder for sent må du jo holde op med at give kredit. Jeg har en ide om at du skriver kæmpestore regninger til dine kunder - derfor går jeg da ud fra at du altid laver en kreditvurdering af dine kunder før du indgår et samarbejde.

Jeg har jævnligt kunder midt i konkurser og her har det intet med "krisen" at gøre - det er simpelthen fordi de er nogle klodrianner.

 

Folk har fundet et meget belejligt tidspunkt at komme af med deres spøgelser på.

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ok, du har naturligvis ret i at jeg ikke kan argumenterer udelukkende på baggrund af den situation jeg selv befinder mig i Big Smile

Men hvis vi kigger på konjunktturudvikling, konkurser (generelt), stigende arbejdsløshed (i USA, i særdeleshed), krise på f.eks. tørlast markedet (for containerskibe), faldende oliepriser (ensbetydende med væsentlig fald i den økonomiske aktivitet indefor transport og industri), etc.

Så mener jeg ikke rigtig man kan sige at krisen er pure opspind. At jeg lige finder et symptom fra min hverdag og bruger som argument, er selvfølgelig dårlig debatform, men jeg vil nu stadig mene at jeg har ret Cool

Mvh Peder

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 12:35
Hvor mange stjerner giver du? :

At der er flere kurser end der normalt er, kan jo sagtens være fordi tidspunktet er belejligt :-)

Der er slet ikke arbejdsløshed herhjemme - alle der gider lave noget kan få et arbejde - sådan har det været i mange år.

Faldende oliepriser? Jeg kan allerhøjst forholde mig til brændstofpriserne. Der har lige været et kæmpe opsving gennem det sidste års tid - det vi ser nu er bare at priserne igen nærmer sig deres TIDLIGERE NIVEAU - og dengang var der IKKE tale om "krise".

Her i huset hvor jeg har kontor er der blevet stablet et landsdækkende transportfirma på benene og der er stor efterspørgsel på deres ydelser.

At brændstofpriserne falder betyder i første omgang at transportfirmaerne (herunder min egen lille transportbiks) får et større overskud. "På sigt" betyder det lavere priser da branchen jo er fuld af dynamik og hurtigt regulerer markedet så det tilpasser sig omkostningsniveauet.

Alt det der halløjsa med tørlast og containere må du gerne uddybe.

Jeg er ikke urokkelig - jeg vil gerne "tro på" finanskrisen - men I må lige hjælpe mig lidt på vej - på forhånd tak !

Fra København
Tilmeldt 15. Dec 08
Indlæg ialt: 899
Skrevet kl. 12:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg hælder slet ikke til stigningen i konkurser når jeg snakker krise, fordi som Jørgen siger er hovedparten af disse simpelthen grundet forkerte valg eller mangel på forretningskunstskab.

Min definition af krise er når sunde, velfungerende firmaer med et godt cashflow ikke kan skaffe den fornødne kapital til at fortsat være sunde, velfungerende med et godt cashflow... og det er lige præcis det vi er ude i, når bankerne hermetisk lukker kassen i overfor erhvervslivet.

Nu må vi se hvad bankpakken egentlig hjælper på netop det fundamentale problem. Bare fordi det er anlæg og byggebranchen der er hårdest ramt, så betyder det ikke vi andre bare skal ligge på den lade side. Det er nemt at afvise "KRISE" som beskrevet i medierne, men når den bliver sagligt dokumenteret, så kan vi andre begynde at bruge ordet.

-Karsten

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 13:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Fra toppen:

Jeg tror du har ret i at der er en del virksomheder som går ned lige nu, fordi det ganske enkelt er acceptabelt at gå ned. Men jeg tror det er et fåtal.

Arbejdsløsheden: Det er en svagt stigende arbejdsløshed her i Danmark, hvilket betyder at der generelt er en faldende efterspørgsel på arbejdskraft, så vel må være forskyldt af en antagelse om et lavere produktionsniveau i den nærmere fremtid.

Du har ret i at olieprisen indtil videre blot er blevet normaliseret, (altså faldet tilbage på 2007? niveau). Men at der kan ske en sådan normalisering bevidner om at forbruget af brændstof er faldet tilbage til 2007 niveau (under forudsætning af at produktionen er stabil). Så den økonomiske aktivitet er faldet tilbage til 2007 niveau, altså har krisen har kostet ca. 1 års vækst. (under forudsætning af at der er ligefrem proportionalitet i udviklingen mellem energiforbrug og økonomisk aktivitet, hvilket nok ikke helt passer).

Jeg ved ikke det fjerneste om transportbranchen så jeg kan simpelthen ikke kommenterer på det du siger.

Tørlastrater, at raterne falder betyder at der er  mindre globalt samhandel med tørlast produkter (de falder pga. mindre efterspørgsel på container kapacitet). Altså betyder lavere rater at der er et lavere globalt forbrug af produkter af typen.

Som Martin nævner tidligere i tråden, har vi endnu langt fra fået den fulde krise at føle i Danmark. Når først svaghederne i den amerikanske økonomi for alvor begynder at slå igennem (med faldende $kurs, faldende forbrug forskyldt af de mange opsigelser, lavere import forskyld af disse to faktorer, dårligere resultat til de danske eksportafhængig virksomheder, dårligere resultat til disses underleverandører, etc.) så begynder vi at se opsigelser og lavere forbrug i Danmark. Så mit bedste gæt er at 2009 bliver et hårdt år for rigtig mange.

Det kan godt være ovenstående lyder overdrevet negativt, men heller være negativ og blive positiv overrasket end positiv og negativt overrasket, da det er når man er for positiv at det går galt.

Mvh Peder

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 13:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg mener bestemt at finanskrisen er en solid omgang spin, af hvilket der er spundet et kludetæppe af forskellige undskyldninger for de forskellige virksomheder til at agere alt alt for sent på udviklingen, - og nu altså med statsstøtte.

Der har jo ikke været en flodbølge eller brand der har fjernet pengesedlerne. De værdier der er forsvundet har simpelthen aldrig været der. Jeg tror ikke min regnelærer ville lade mig slippe af sted med flg. regnestykke:

Køb af hus                       1.000.000

Ejendomsværdi              4.000.000

Salgspris                         3.000.000

=  (et tab på)                 - 1.000.000

men det er præcis det der er tale om i denne krise.

Virksomhedslukninger. Hvis vi kigger på bilindustrien, så er motorerne i bilerne typisk 15-20 år gamle. Der er puttet flere airbags og klimaanlæg og GPS i bilerne, men selve udviklingen er gået i stå. I dag er 4 hjulstrækkere yt, men prøv lige at bruge to minutter på at tænke på hvordan situationen så ud for et par år siden:  99% af alle bilerne benyttes på alm. veje, - bilindustrien udvikler off-roadbiler. 99% af alle biler kører det meste af tiden på veje underlagt fartgrænser under 140 kmt. - bilindustrien udvikler biler der kan køre mere end 200 km/t. Det er alm. kendt at fossile brændstoffer ikke er en uudtømmelig kilde. Hvis der er nogen der synes det er underligt at bilindustrien er i krise, - så er de selv i krise.

Detail-branchen. Det er nemt at lave en webshop, og det er bekvemt for brugerne at handle på nettet. Så spørger jeg; hvornår har du sidst set en lille tuk-tuk farte op ad ned i villakvarteret med friske forsyninger til børnefamilerne. Eller tror branchen at børnefamilierne nyder at stå i 5 km. lang  kø i Bilka med tre skrigende unger? Hvad gør netbutikkerne? De sælger kun varer PostDanmark kan bringe ud, -eller bringe ud og bringe ud-, de kan ihvertfald lægge en seddel i postkassen så man selv kan hente den på posthuset.  Det er så det posthus der ligger i Kvickly, og som har åbent ml. 13-17.  Og jeg som skulle i Netto.

Så krise, - min bare. Der er uddelt nogle læsterlige tærsk, og i har fortjent dem. Bare så sk... ærgerligt at spin er så profitabelt idag, og at politikerne vil betale så dyrt for deres taburetter, - men det skal de selvfølgelig heller ikke, det er vores penge de bruger. Husk på, man kan ikke bruge pengene to gange, - så for hver krone Danske Bank får, - så bliver der mindre til sygehusvæsenet, skoler, infrastruktur osv.

Krise, ja bestemt. Finanskrise, nej da.

/Michael

 

 

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 13:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Michael

Du har jo helt ret i dine betragninger. Men der er nu altså alligevel en hel række realøkonomiske indikatorer som sige recession. Hvad end der er tale om en bobbel på arbejdsmarkedet, dårligt drevet virksomheder eller andet, så er det svært at få de makroøkonomiske tal til at vise andet end krise.

Fra Herning
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 875
Skrevet kl. 13:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige en betragtning fra sidelinien.

"Dør Amino" bliver der spurgt, og straks vælter det ind med kommentarer.

Så helt dødt kan der nok ikke være :)

Mht. hvad.  Jørgen skriver. "Der er arbejde nok til dem som vil arbeje - Amen" (Niels Hausgaard),

så kan jeg fortælle, at i det midtjyske, der bliver le'en svunget ret kraftigt i disse uger. Mange vikrsomheder

står efterhånden (næsten) tomme.

Men ok. det skader da ikke at være optimist.

Mvh.

Side 3 ud af 5 (46 indlæg)