Jeg er dog ikke helt vild med Indkøbskurven. Den er lidt for diskret. Ikke at folk ikke vil kunne finde den, men der skal altså ledes lidt, og bare 5 sekunders irritation er 4 for meget.
Superflot shop. Udstråler kvalitet og eksklusivitet - i hvert fald på mig!
Jeg har en enkelt kommentar: Når du nu sælger både økologisk og Fairtrade, så synes jeg du skal gøre mere opmærksom på det! Når du er Fairtrade-forhandler har du også lov til at bruge deres logo, og i disse tider hvor folk lægger mere og mere vægt på den slags, ville du måske kunne fange flere med det samme? Du må også kunne lægge øko/Fairtrade-ord ind i dine metatags, så søgemaskinerne fanger det.
Tusind tak for at du brugte tid på at kigge på min shop. Jeg synes ikke lige at logoet passer ind i designet - havde faktisk først fået det sat på, men tog det af igen. Mht. metatags har du helt ret...
Du har helt ret omkring designet, men tænkte at du måske kunne have dem nederst - ovenover kreditkortene. Der vil de ikke forstyrre så meget, men folk vil stadig kunne se dem. Du kan evt. ændre på opasiteten, så de bliver lidt mere gennemsigtige. Det kan du nemt gøre i Photoshop. Tjek selvfølgelige først med maxhavelar.dk om du må ændre på logoet.
Jeg er absolut af den opfattelse at det vil gavne dig mere forretningsmæssigt, end det vil skade dig visuelt.
Det er en fin shop - dog en enkelt kommentar omkring tøjstørrelser: Man kan vælge størrelse, men jeg kunne i hvert fald ikke finde en oversigt over størrelser. Str. small er ikke et entydigt begreb. Derfor vil jeg foreslå, at du laver en oversigt, der viser de vigtigste mål (bryst, hofte og talje) i forhold til størrelsen. Jeg ville ikke turde købe tøj på nettet, hvis jeg ikke har en størrelsesoversigt.