Hej Snemester
Hvis designet er meget inspireret af et andet design, vil det nok være vigtigt, for ikke at ryge i in fight om ophavsrettigheder og lignende, at dit produkt adskiller sig på andre punkter end blot prisen!
Mht. produktions- og salgspris og bredere målgruppe, som du har gjort lidt rede for i din anden tråd, skal du tænke på, at der også er andre omkostninger involveret i prissætningen end de rent produktionsmæssige – det ved du nok også godt som selvstændig gennem de sidste fem år. Men et custommade køkken, fordrer bare flere timer brugt med kunden, end et standardkøkken. Det kræver præcis opmåling, to til tre samtaler med kunden, forslagstegninger og tilbudsgivning – nogle kunder er vældig vægelsindede og kræver flere forslagstegninger og deraf ændrede tilbud førend de beslutter sig. Der bruges tid på byggemøder med kundens håndværkere, tid på ændringer undervejs – og vigtigst af alt – kontroltjek af mål hvis der er det mindste mål du er i tvivl om – det er billigere at køre en ekstra tur til Ålsgårde, end at få et helt parti skuffer hjem fra Tyskland i forkerte mål, du efterfølgende ikke kan bruge.
Der bruges også ekstra tid på kogesektioner og vaskesektioner – hele skuffer skal bestilles hjem og bruges som blændstykker – samles til låger eller forhøjede skuffer. Der skal kehles ned i skuffer for kogeplader og afløb fra vask – og der skal laves hjørnelister ved vinkelsamlinger, div. tilsætninger osv…
Nu ved jeg ikke om du selv har lakanlæg, men sendes dine kabinetter ud af huset for at blive lakeret er der også to gange transport, der skal medregnes i prisen.
Blandt andet derfor mener jeg ikke det er realistisk at sælge et custommade køkken for det dobbelte af produktionsomkostningerne!
Endvidere kommer der salgsledet – skal du have egen forretning, med de omkostninger det kræver at have en butik og holde den åben - sælge direkte fra værksted, med de omkostninger det så kræver for markedsføring - eller sælge via selvstændige køkkenforhandlere, med deraf reducerede salgspriser og mindre dækningsbidrag?
Der er en grund til inspirationkildens produkter er så dyre, og ja de henvender sig til en målgruppe, der er ved muffen, eller dem som sætter pris på den ”møbelmæssige ”kvalitet og design firmaet tilbyder, og bare skal have sådan et køkken.
Et køkken som du beskriver, med skuffer produceret maskinelt, har slet ikke samme kvalitet at tilbyde, men vil grundet ovenstående omkostninger, ikke være i den billige ende af køkkenskalaen her hjemme – og så skal du pludselig kigge på hvilke konkurrenter, der så dukker op, når du kommer til at ligge i den middeldyre ende af skalaen – og om målgruppen så vil bruge så forholdsvis mange penge på et kopikøkken, eller samme beløb på et originalt Unoform, Multiform osv..?!
Jeg mener du skal tænke dig godt om, inden du giver dig i kast med projektet – som ja enig, burde være lige til – men der er en grund til linkede firma droppede at slække på kvaliteten og lave standardproduktion af sine modeller for nogle år tilbage – OG der er en grund til linkede firma er et at de få af sin slags, der har kunne fremvise pænere overskud de seneste år, til trods for opgangstider – og det er det mest rigtige, jeg synes, du har overvejet – de har outsourcet Deres produktion og er derfor ikke så påvirket af den finansielle krise og stillestående maskiner og ansatte, plus at Deres kundegruppe er knap så påvirket af konjuktursvingningerne som din umiddelbare primære målgruppe er, dem som ville have taget lån i Deres, nu pænt reducerede, friværdi og investeret i køkken for en kvart million kroner.
Skyder ikke din idé i sænk – men fordrer lidt videre tænkning end hvad, der umiddelbart ser simpelt ud når man går på værkstedet og tænker tanker! J
/Pønseren