Hej snemester. Det lyder som en god idé. Der er sikkert mange, der godt kunne tænke sig sit eget køkken. Men som Pønseren siger, er timingen nok ret dårlig lige nu. Til trods for at boligpriserne er ved at vende lige nu, så friværdierne rundt omkring i landet stadigt lave. Du kan dog bruge denne "stille" tid, hvor finanskrisen sætter en dæmper på markedet, til at forberede din idé og din virksomhed. Så kan du lancere den, når det rigtige tidspunkt kommer. Jeg blev lidt inspireret af Pønserens indlæg. Det virker til, at der er meget tid forbundet med transport til og fra kunden, møder med kunden, ekstramøder pga. kontrolopmålinger osv. Denne ekstra tid synes jeg, at du skal prøve at eliminere. Så får du mere tid i værkstedet til at producere en ordentlig kvalitet. Du kunne få lavet en interaktiv hjemmeside, hvor det var muligt at designe sit eget køkken. Kunderne skulle selv lave opmålingerne, indtaste dem på din hjemmeside og vælge hvilke materialer, der skulle bruges. Det er helt sikkert en dyr fornøjelse at sætte sådan en hjemmeside op, men den fører mange gode ting med sig. Først og fremmest ville du kunne spare en masse tid. Det ville bliver kundernes opgave at foretage meget af det forberedende arbejde, og det ville derfor blive lettere for dig i længden. Det er klart, at du som professionel stadig ville skulle foretage kontrolopmålingerne -- der er sikkert mange, der ikke kan finde ud af at gøre det rigtigt -- men det ville i så fald kun kræve et besøg hos kunden. For det andet ville du kunne differentiere din virksomhed helt vildt meget i forhold til andre inden for branchen. Du ville med en sådan hjemmeside give hr. og fru Jensen muligheden for at hygge sig derhjemme foran computeren med et glas vin og have diskussion, om lågerne skulle være røde eller hvide. Det tror jeg, at mange vil lægge stor værdi i. For det tredje så kan du bruge det i forbindelse med PR. Hvis du etablerer en sådan hjemmeside, så bliver din virksomhed helt enormt interessant! Og det kan du gøre brug af i pressen. Du vil derfor kunne få en masse medieomtale uden at skulle poste penge i det direkte. Ud over de udfordringer, som Pønseren påpeger, så tror jeg også, at du har et tillidsproblem. TV 2 har haft en serie kørende om dårlige håndværkere, og det har alt andet lige gjort forbrugerne mere påpasselige. Det er derfor vigtigt, at du i dit image -- i din personlige fremtræden -- indgyder en enorm mængde tillid. Skal man til at købe et køkken for 50 eller 100.000 kr., så er det alfa-omega. |
Hej- et opkast !
Det er rigtig godt at noget her på amino udvikler sig til en sand "brainstorm". (kører den to forskellige steder eller jeg bare en klovn :-) ). Som jeg skrev (andetsteds) så har jeg været involveret i tilsvarende projekt af flere omgange, første gang i 1974.
I dette indlæg vil jeg lige forsøge at kommentere mere abstrakt med al respekt for de gode og fornuftige indlæg her.
Dengang lavede vi det første "custom køkken" med udgangspunkt i "Vordingborgkøkkenet". Det var jo egentlig tilbage til udgangspunktet fordi alle køkkener før "spånpladens tid" var "customkøkkener" lavet af den lokale snedker med forramme og tilpasset rummet (mere end tilpasset kunden), forstået på den måde at var der en væg på 3,6 m eller 3,2 så tilpassede snedkeren køkkenet efter håndværksmæssige forskrifter og lavede et antal låger så "møblet" harmonerede, med lige store låger etc. uden modul standard og uden 12,5 cm spånplade mod væggen for at udligne forskellen mellem modulmål og rummets faktiske størrelse. Det var en estetisk.
Lad mig lige indskyde. En væg med Montana reoler er efter min mening smuk, ideen bag er unik, men - en væg med en bogreol fremstillet til rummet på snedkervis er også smuk og unik og begge dele estetisk.
Jeg er helt på det rene med at formålet med din ide netop er at give kunden noget unikt målt i forhold til en opstilling af færdigelementer også ud over det håndværksmæssige. Unden hovsa løsninger med dækplader og mellemstykker og smarness med hjørnehyldeafslutninger,som kun kan bruges til liggeplads for kattene eller børnenes rod eller mors dusk af krydderurter (holder meget af katte og børn og mor). for meget pop.
I 80´erne var vi en gruppe der under overskriften "bevægelsen mod elementkøkkener" forsøgte med customkøkken. Tage det bedste fra "forrammekøkkenet, elementkøkkenet og tilpasse det tidens trend men køkken alrummet. Siden blev det til "bevægelsen mod køkken alrummet" fordi vi var nogle der elskede mors kødgryder og det var svært at koge og brase i et rum fyldt af lædermøbler og børnetegninger.
nå, det er ved at udvikle sig kan jeg se, og bliver indlægget længere er der ingen der gider læse det.
Du har en rigtig god ide som kræver respektfuld behandling. Heldigvis er der så mange gode aminoer som har tjek på markedsanalyser og økonomivurderinger med al respekt, med det første skridt er at bearbejde din ide. Hvis den ender med at være unik, så kører det, men såfremt det ender med at være et "lunkent" alternativ til Ikeas "før dine drømme ud i livet politik" så en der det i "kitchen nigtmares or hells kitchen".
Håber tråden lever - og lad os så følge op.