Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg skal igang med telefon salg

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Jan 09
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 21:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg står og skal til at igang med at fremme salget og i den forbindelse kommer jeg på telefon salg (jeg hader dem selv)
Men hvilke ting skal jeg ha klar og gennemgået, være forberedt på, så der er en minimal chance for at det vækker deres interesse.

Jeg mener selv vi har et godt produkt og kan konkurrere på prisen, og har en god support

Tilmeldt 23. Sep 08
Indlæg ialt: 274
Skrevet kl. 01:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,8 stjerner givet af 4 person

Hej

De telefonsælgere, som du med dine egne ord hader, er måske et godt udgangspunkt for, hvordan du selv skal gribe opgaven an. Bare gør det modsatte...Big Smile

Jeg har selv siddet og udført rigtig meget telefonsalg, og min erfaring er, at følgende skal være på plads for at skabe resultater:
1. Emneliste - lav en kvalificeret liste med emner, som kan have seriøs interesse i dine produkter og som på den anden side selv virker seriøse (tjek hjemmeside, regnskaber via KOB eller NN-erhverv mv.). Her går det meget ofte galt, fordi mange telefonsælgere ringer på må og få ud i landskabet uden at have gjort sig den ulejlighed at undersøge, om den virksomhed, som de ringer til, overhovedet er i målgruppen for deres produkt eller ydelse.

2. Ring til den rette person - sørg for at du kommer til at tale med den person i virksomheden, som rent faktisk har beslutningsmyndighed i forhold til det produkt, som du vil sælge. Så er det seriøst fra starten og du kan få en klar tilbagemelding.

3. Lav et manus - hvad er din USP (Unique Selling Proposition), altså hvad er det, der gør dig helt speciel og uundværlig for kunden - hvad er det egentlig for nogle fordele, som du kan sælge til kunden. Hvilke produkter/ydelser kan du tilbyde som supplement til dit primære produkt.
(Høj kvalitet og service er IKKE unique selling propositions - det skulle gerne være en selvfølge og alle de andre telefonsælgere bruger de samme argumenter. Rabatter og ugens tilbud er HELLER IKKE en USP) Hvis du som telefonsælger har en god USP og en god emneliste, vil du ikke så tit komme ud for ubehøvlede svar.
Sørg også for at at nedskrive svarmuligheder på en række af de indvendinger, som kunden kan have.
Og så er det en rigtig god ide at rette manuskriptet til undervejs, så det hele tiden bliver bedre.

4. Opringning - din stemme skal være optimistisk/glad og du skal foretag en tydelig præsentation af dig selv. Hvis du i løbet af samtalen fornemmer, at personen i den anden ende er stresset eller kun hører efter med et halvt øre, så tilbyd at ringe på et andet tidspunkt, hvor det passer ham eller hende bedre.
Men sørg for at få et konkret tidspunkt, så I har en aftale, som han/hun også er forpligtet til at overholde. Rigtig mange telefonsælgere presser på uden nogen form for høflighed eller sans for kundens situation - her går det rigtig ofte galt, hvilket måske også er grunden til din indstilling til telefonsælgere.

5. LYT, LYT, LYT - sørg for at stille åbne spørgsmål (kaldes også HV-spørgsmål), når du taler med kunden. Spørg ind til hans/hendes situation (i relation til dit produkt/ydelse). Åbne spørgsmål som "Hvordan løser I opgaven i dag?" eller "Hvordan ønsker I at løse denne opgave i fremtiden?" med mange flere får kunden til at tale om sig selv og sin virksomhed (hvilket er rigtig, rigtig godt). Og du får en masse information om virksomheden, om branchen og kan stille endnu flere spørgsmål, som giver dig mulighed for at få et præcist billede af, hvad kunden ønsker.
Det er også en god idé at stille spørgsmål, som kunden kun kan svare ja eller nej til - altså spørgsmål, som underbygger kundens behov for dit produkt eller din ydelse.

6. Sørg for at du har en meget klar målsætning med din opringning - nemlig et kundemøde, hvor du og kundeemnet kan sidde sammen og du kan fortælle meget mere om dit produkt. Så kast dig ikke ud i alenlange forklaringer i telefonen.
Når kunden begynder at stille spørgsmål til dit produkt, skal du foreslå et møde, hvor du kommer og præsenterer de fordele, som dit produkt/ydelse vil have for ham/hende. 

7. Hvis du har en lortedag eller støder ind i 55 nedladende, uhøflige og dumsmarte kundeemner, så tag en times pause, hvor du laver noget helt andet.
I det hele taget er det en dårlig idé at udføre telemarketing i mere end 45-60 minutter af gangen - derefter er en pause på minimum en halv til en hel time en god ide. Så har du fået frisk luft og humør til at køre på igen.

 

 

 

Venlig hilsen
Hallo! Kommunikation

Bertil K. Sall

 

Tilmeldt 5. Jan 09
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 20:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg takker mange gang for dit indlæg, det har faktisk gevet mig et mere posektivt syn på at skulle igang med telefon salg

hvis der er nogen som har flereforslag til et manus som i evt har lyst til at poste her inde så alle kan få noget brugbart ud af det

 

 

 

Fra Roskilde
Tilmeldt 6. Jan 09
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Svensker

Du skal NETOP ikke have et manus :)

1. Så lyder du som alle andre telesælgere

2. Det bliver ikke telesalg på DIN måde, men en oplæser/maskin sælger.. Det er jo dem du hader selv :)

3. Så er chance for succes minimal!

I øvrigt, så må du først få et nyt syn på telesalg.. Hvis man ikke kan høre stoltheden over dit eget produkt, og din TRO på du kan sælge det, så kan du sgu ikke få leveret dit budskab på den rigtige måde.

Du skal først finde ud af hvilke budskab du vil have leveret, også skal du øve dig RIGTIG MANGE gange for at finde ud af hvad og hvordan du vil sige det. Du skal jo fremstå selvsikkert, udstråle en masse positiv energi/gejst, du skal smile i telefonen osv osv.

Selvom du hader telesalg, så for du en fornyet respekt for dem når du skal igang :) Det kræver en hel del mere end du tror.

Fra Slagelse
Tilmeldt 4. Jan 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 21:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej svensker

Jeg står i det samme som dig.

Når jeg er alene øver jeg mig på "elevator" talen, hvad jeg tilbyder der er anderledes og bedre, mine værdier osv. Derefter kigger jeg mine kunders hjemmesider igennem, så jeg ved endnu mere om den kunde jeg skal kontakte. Jeg har altid et papir med stikord foran mig, ikke nogen plan, bare sådan at jeg ikke glemmer det vigtigste i kampens hede. Jeg smiler under hele samtalen, man kan høre det på stemmen. Somregel giver det godt resultat for mig.

Håber du kan bruge det til noget. Held og lykke:)

Jannie Gøral, Gøral Design

Tilmeldt 23. Sep 08
Indlæg ialt: 274
Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Michael:

Du skal NETOP ikke have et manus :)

1. Så lyder du som alle andre telesælgere

2. Det bliver ikke telesalg på DIN måde, men en oplæser/maskin sælger.. Det er jo dem du hader selv :)

3. Så er chance for succes minimal!

En manus til telefonsalg er IKKE noget, man sidder og læser op af, så i den forstand har du en smule ret :-). Derfor kan det også være en fordel at skrive stikord i stedet for alenlange sætninger. Manus'et kan man så lynhurtigt skimme mens kundeemnet i den anden ende taler...

Men når man som "Svensker" skal i gang med telefonsalg for første gang, er det altså meget, meget vigtigt, at man har noget at støtte sig op af. Det giver en stor tryghed og sikrer, at man får understreget fordele og spurgt om de rette ting. Den berømte sorte klap har det med at gå ned og hvis man ikke har et manus til at huske én på de vigtige ting, så sidder man bagefter og forbander sig selv.

Selv om jeg har lavet telefonsalg mange gange, laver jeg fortsat et manus med min USP og fordele, svar til indvendinger og nogle centrale spørgsmål, som jeg skal huske at stille.

Når jeg undervejs laver nogle rettelser og ændrer nogle ting, har det desuden den fordel, at jeg næste gang, jeg skal udføre telefonsalg lige kan kigge mit manus igennem og være i gang i løbet af fem minutter.

 

Venlig hilsen
Hallo! Kommunikation

Bertil K. Sall

 

Fra Roskilde
Tilmeldt 6. Jan 09
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 22:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej Bertil

Jamen vi kan kun være enige i at man ikke skal sidde og læse op fra et manus. Men jeg er mere tilhænger af stikords konceptet, så man netop IKKE får ens salgstale til at lyde kopieret og maskin agtig.

Har selv lavet telefonsalg i mange år, og jeg benyttede mig at manus i starten, og fandt hurtigt ud af, at det var den forkerte vej, så jeg lavede også USP`er (hos os hedder det bare unique selling points)  Jeg søgte også en masse info om kunden på hjemmesider, så som deres bullets og den slags, men alligevel synes jeg ikke rigtig mine HV spørgsmål var i den retning, eller samtalerne tog den drejning som jeg forventede.

Så min telesalgs stil blev hurtig : Giv mig et navn og nr, og fortæl mig hvad de laver, så ringer jeg og tager en snak med dem. så i stedet for at finde oplysninger OM dem, så spurgte jeg indtil hvad de laver, hvilke målgruppe/segment de går efter, hvordan de markedsfører sig idag, eller hvilke leverandører de benytter, hvilke forventninger de har osv. Og hvis der er noget kunder de ELSKER, så er det at tale om dem selv, og hvor gode de er. Og på den måde kan man opbygge samtalen HELT perfekt, uden at skulle prøve på forhånd at gætte sig til hvad der siger.

Men okay, for en ny sælger, så går 30-40% af tankerne på : KLAPPEN MÅ IKKE GÅ NED!! Hvad skal jeg spørge om næste gang!? osv osv.. I stedet for at slappe helt af.. smile i telefonen og have en 4-5 HV spørgsmål klar, som virker til at få samtalen igang.. På den måde kan samtalen udvikle sig, og man kan hurtigt fornemme hvor det bærer henad.

Det eneste jeg selvfølgelig sørger for, er at huske samtalen efterfølgende, så vigtig bullets bliver skrevet ned, så jeg kan huske : Nå, gik det godt til din kone´s fødselsdag, eller hvad det end kan være :) Den slags ting gør også at folk føler sig respekteret og husket.

Så som forslag til nye sælgere, som skal kaste sig ud med telesalg, så vil jeg starte med at sige at INGEN, laver perfekte opkald de første par gange, så i må ikke ringe til de bedste potentielle kunder som de første, men heller nogle kanvas kunder, som måske ikke er HELT i skabet til et salg, men mere som i kan bruge som prøveklude :) I må godt ringe til mig, så skal jeg nok lege en flink kunde, med en masse spørgsmål, og som ikke bliver sur eller noget i den stil.

Men have en kuglepind og en blok papir, og skriv nogle at de ting ned som i gerne vil huske at spørg om. og finde så 4-5 HV spørgsmål, som i kan bruge i de fleste samtaler og som får kunderne i snak.

 

Tilmeldt 23. Sep 08
Indlæg ialt: 274
Skrevet kl. 08:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej Michael

Jeg tror dybest set, at vi er enige Smile
Tak for dine betragtninger omkring manus (udførligt eller stikord), som jeg vist ikke havde beskrevet helt klart i mit første indlæg. Nu har "Svensker" i hvert fald noget at arbejde videre med, tror jeg.

Venlig hilsen
Hallo! Kommunikation

Bertil K. Sall

 

Tilmeldt 9. Jan 09
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 2,0 stjerner givet af 1 person

Hej Svensker.

Jeg kan klart anbefale at du kigger på Bering IT de har et Telemarketing software der er billigt i brug og som virkelig kan hjælpe men Emne og kampagne styring.

Det er nemt og enkelt.

Hilsen

Maria

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)