Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afskrive en ubetalt faktura

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg udførte i foråret noget arbejde for 16.000,- som jeg lavede en faktura på og sendte til kunden. Desværre er det ikke lykkedes mig at få pengene fra kunden og da jeg ikke gider at bruge mere tid på sagen har jeg valgt at se pengene som mistet.

Nu er spørgsmålet hvordan jeg rent regnskabsmæssigt bogfører tabet nemmest og smartest (bruger Summa Summarum)?

Jeg har jo tidligere indbetalt 4000,- til Skat som moms af det beløb jeg aldrig har modtaget. Får jeg dem tilbage (ved at Summa fratrækker beløbet i kontoen med salgsmoms)?

På forhånd tak og godt nytår :)

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 21:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Personligt synes jeg at 16.000 kr er for meget at opgive uden vidre. Jeg ville sende den til inkasso.

Hvis du bare opgiver beløbet vil jeg lave en kreditnota på beløbet i regnskabet. Momsen  vil så blive modregnet ved næste momsangivelse. (momsbeløbet fratrækkes din konto for salgsmoms).

Henrik

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 22:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Teknisk set gør du det ved at bogføre det på en ny konto  med momskode S25 ("Tab på debitorer"), men det vil ikke være korrekt og lovligt at tilbageføre momsen uden at du har forsøgt at inddrive pengene og konstateret, at det ikke kan lade sig gøre.

Du skal sende en rykker til kunden, hvor du varsler, at sagen vil blive send til inkasso, hvis ikke fakturaen betales inden 10 dage.

Se evt. her: http://anettesand.dk/fakturaartikel.pdf

Tilmeldt 7. Dec 08
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 22:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Du må ikke fratrække momsen før tabet er konstateret f.ex. ved debitors konkurs eller hvis du har haft sagen til inkasso og den er blevet opgivet her.

Beløbets størrelse taget i betragtning ville jeg nok prøve at sende den til inkasso. Mange inkassobureauer arbejder med faste takster eller "no cure no pay" løsninger. Så jeg synes bestemt ikke du skal lade din kunde "dø i synden" så let.

Du kunne også prøve at sende kunden en "Ribers-rykker". RKI har en ordning hvor man uden at være abonnementskunde kan sende en rykker for ca. 700 kr. og efterfølgende få kunden registreret som dårlig betaler. Det plejer at få de fleste til at betale.

Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres gode input.

Jeg må lige overveje om jeg orker at bruge tid på en inkassosag så.

Et andet lidt off-topic spørgsmål som I måske også kan hjælpe mig med; En faktura som jeg først betaler i 2009, men som vedrører 2008-regnskabet, hvordan skal den bogføres?

Fra København S.
Tilmeldt 3. Dec 07
Indlæg ialt: 140
Skrevet kl. 12:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Først til din ubetalte faktura, du kan jo benytte dig af den forenklede inkasso process, som kort og godt, er at skyldnerne får et brev direkte fra fogedretten, og hvis han erkender sig skyldig i at skylde dig pengene, så laver fogedretten et udlæg i hans aktiver.

Vil gerne hjælpe dig med at gøre dette. omkostninger til fogedretten er forholdsvis lave, men PM mig hvis du vil høre nærmere om dette.

Angående din kreditorfaktura, kan du godt bogføre den i år., kreditorfakturaer kan bogføres på fakturaudstedelsesdatoen :)

Godt nytår :)

Martin

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Ikke kan bogføres i år, men skal bogføres i år!

Fra København S.
Tilmeldt 3. Dec 07
Indlæg ialt: 140
Skrevet kl. 15:58
Hvor mange stjerner giver du? :

:) Tak for rettelsen Peter - det må være nytårskuller :)

Tilmeldt 7. Jan 06
Indlæg ialt: 234
Skrevet kl. 20:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jan:
Du kunne også prøve at sende kunden en "Ribers-rykker". RKI har en ordning hvor man uden at være abonnementskunde kan sende en rykker for ca. 700 kr. og efterfølgende få kunden registreret som dårlig betaler.


Det er ikke helt så nemt at få nogen registreret som dårlig betaler. Jeg fik det samme indtryk af denne service som du har, og valgte at betale flere hundrede kroner for sådan en lyserød RKI rykker. Men da kunden aldrig reagerede, og heller aldrig har erkendt at skylde de penge, på sådan en måde at jeg kan dokumentere det overfor andre, blev kunden aldrig registreret i noget som helst. Det eneste jeg fik ud af det var en ekstra omkostning på flere hundrede kroner.

Det var noget med at persondataloven foreskriver, at der skal foreligge en form for dokumentation, før nogen kan registreres på den måde som eksempelvis RKI gør i deres skyldnerregister. Det fik jeg oplyst da de havde forsøgt at kontakte kunden 3 gange, og meddelte mig at han ikke svarede på deres henvendelser. Og at jeg nok burde overveje inkasso i stedet for.

Kunden gik efterfølgende konkurs, og så kunne jeg bruge tid på at finde frem til kurator, fremsende kravet til denne, vente i næsten et halvt år på svar. Og så fik jeg lov til at bogføre den faktura som et tab, da der naturligvis ikke var flere penge i kundens virksomhed end kurator skulle have i løn :-)

Så tænk jer lige om en ekstra gang inden I betaler for de dyre lyserøde fakturaer fra RKI / Ribers, hvis formålet er at få dem registreret i skyldnerregister. Hvis ikke I kan dokumentere at kunden har erkendt at skylde de penge, eller der foreligger en dom i sagen. Så kan man altså ikke få dem registreret i noget skyldnerregister.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)