Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hosting i Kina???

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)
Fra Svendborg
Tilmeldt 2. Nov 05
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 18:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg skal til at starte en ny hjemmeside, som skal have sine primære brugere fra Kina.

Jeg har i den forbindelse et par spørgsmål, som ville være rigtig rart hvis der var nogle der kunne svare på.

Er det bedst at få hostet sin side i Kina, hvis man ønsker en hurtig side og man forventer mange besøg? Eller kan man sagtens nøjes med at få hostet sin side i Danmark?

Hvis det er bedst at få hostet sin side i Kina, er der så nogle der kender et godt webhotel der kan tilbyde mig fri trafik?

mvh Tobias

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 18:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Tobias B:

  Er der så nogle der kender et godt webhotel der kan tilbyde mig fri trafik?

Det findes ikke, hverken i Kina eller her.

Vi skal vide lidt mere om siden for at kunne svare, typisk er dine udgifter til vedligeholdelse og drift i Asien så store at du vil kunne klare dig med en well-connected Europæisk udbyder.

Fra Svendborg
Tilmeldt 2. Nov 05
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 18:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad mener du med at det ikke findes!!! Er det den frie trafik?

Hvis jeg skal sige lidt mere omkring siden uden at afsløre noget...

...siden fylder ikke særlig meget, så den er ikke særlig tung rent trafikmæssigt.

...jeg forventer et sted mellem 25-50.000 unikke besøg pr. dag, efter et stykke tid selvfølgelig.

Med fri trafik mener jeg selvfølgelig et sted hvor jeg ikke bliver smidt ud når jeg har haft 2000 besøg.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 18:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Selv sidder jeg i Italien - men får alle vores hjemmesider hostet i Danmark. Problemet i Italien er at internetvirksomheder kommer og går i et meget hurtigt tempo. Jeg ved fra andre udlændinge i Italien at de af samme årsag får deres sider hostet i udlandet.

Uagtet at udviklingen er gået stærkere i Kina i de seneste år bør du overveje om du vil være tryg ved at få din side hostet i Kina i og så fald der opstår problmer.

Mvh

Klovn

Fra Ribe
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 2069
Fra  ActiveWebs A/S Skrevet kl. 19:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Det afhænger til dels af hvilken form for indhold du ønsker at servere for brugerne, er det noget tungt som store billeder, videoer etc. vil det typisk være en fordel for dig at være hosted nær brugerne. Her ud over kan det være en fordel at indholdet er hosted i samme tidszone hvis det er et meget besøgt site, så du undgår at eventuelt vedligeholdelse af server/netværk foretages i prime time for dine brugere.

Ud over svartiden så husk også at medregne andre fordele og ulemper som måske kan blive aktuelle afhængig af dit valg af udbyder, det kan være kommunikationen med udbyderen (sprogbarriere, åbningstider etc.) samt de juridiske forhold i det pågældende land (afhængig af hvilken form for indhold du tilbyder dine brugere).

Jeg har ingen praktiske erfaringer med udbydere der nede, men netværksmæssigt er Singapore og Hong Kong nogen af de mest centrale punkter i Asien, så du kan eventuelt prøve at google efter "webhosting hong kong", "webhosting singapore" etc. Alternativt vil jeg anbefale dig enten at spørge eller søge på sitet Web Hosting Talk hvor du helt sikkert vil kunne finde nogen praktiske erfaringer med udbydere i området.
Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 19:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Tobias B:

Hvad mener du med at det ikke findes!!! Er det den frie trafik?

Korrekt! Fri trafik findes ikke!

Tobias B:

Hvis jeg skal sige lidt mere omkring siden uden at afsløre noget...

Lad være med at begrave din ide ... det skader dit projekt meget mere at holde mund med det end risikoen for at nogen render med din ide. Så få ideen ud i det åbne, få noget sparing på den, Ofte vil folk hjælpe frem for at stjæle, og dem som endelig vil stjæle er måske ikke de værste at frygte konkurrence fra? Hvis de ikke engang kan få ideen selv hvad er chancen så for at de kan inovere og udvikle den?

Tobias B:

...siden fylder ikke særlig meget, så den er ikke særlig tung rent trafikmæssigt.

...jeg forventer et sted mellem 25-50.000 unikke besøg pr. dag, efter et stykke tid selvfølgelig.

Med fri trafik mener jeg selvfølgelig et sted hvor jeg ikke bliver smidt ud når jeg har haft 2000 besøg.

Sådan kan du ikke berene trafik ... det kræver noget mere end blot det. Du skal have nogen til at hjælpe dig med en trafikberegning og så skal du lave en hostingaftale basseret på det.

Derudover vil jeg anbefale dig at få hele konceptet kigge igennem af en konsulent der har erfaring med den slags projekter, meget kynisk vil jeg skynde mig at anbefale mig selv da jeg både kan hjælpe dig med dine hosting beregninger og en generel sparing af konceptet, såsom markedsføring, udvikling osv. En typisk omgang koncept sparing tager 8 timer hvor vi gennemgår dit projekt fra yderst til inderst og hjælper dig med at få belyst alle perspektiverne.

 

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 17:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er temmelig sikker på, at Google tillægger serverens betydning vægt. Hvis du har en hjemmeside, der henvender sig til kinesiske brugere, skal den naturligvis helst ligge på et kinesisk domæne. Men den skal også helst ligge på en kinesisk server. Alt andet lige vil Google ranke dig lavere, hvis serveren ligger uden for Kina, end hvis du har lokal hosting.

Fra Svendborg
Tilmeldt 2. Nov 05
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 20:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle!

Tusind tak for alle jeres svar.

Er det noget du tror det med at Google tillægger serverens placering vægt, eller er det noget du ved? For hvis det er sådan det hænger sammen, så er der jo ingen vej udenom - så skal jeg simpelthen bare ud og finde et webhotel/server i kina. Kan vi evt. får en ekspert på banen? Hvad med Demib?

Fra Ribe
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 2069
Fra  ActiveWebs A/S Skrevet kl. 20:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Der har været en del debatter her på Amino omkring hvor vidt det land serverens IP adresse er registreret til spiller ind, meningerne er delte men prøv at kigge på de tidligere debatter.

Bemærk dog at kineserne mig bekendt bruger den lokale søgemaskine Baidu mere end de bruger Google, jeg ved intet om den men det er vel værd at undersøge i forbindelse med din søgemaskineoptimering om der skal gøres noget specielt for Baidu's skyld.
Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 20:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er næsten 100 % sikker på det. Har læst og undersøgt meget om det, og det er altså, hvad jeg fandt frem til. Den eneste grund til, at jeg ikke er skråsikker længere er, at man jo nu i Google Webmaster tools selv kan angive, hvilket land og sprog websitet er rettet mod.

Det er muligt, at dette valg helt erstatter serverens placering i Googles øjne, men omvendt kan det jo også være, at Google ikke stoler helt på webmasteren og hellere selv vil vurdere ud fra ting som f.eks. serverens placering, som den i hvert fald gjorde tidligere.

Men som du selv efterlyser, så få hellere en SEO-ekspert til at kommentere på det!

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)