Hej Anders.
1. Ja - du skal have kalenderåret som regnskabsår.
2. Den selvangivelse, du indsender senest 1. juli 2009 vedrører kalenderåret 2008, dvs. 01.01.08-31.12.08.
3. Når du er nystartet, starter du altid med at betale kvartalsvis, således:
Moms for perioden 1. oktober 2008-31. december 2008 indberettes og indbetales senest 10. februar 2009
Moms for perioden 1.januar 2009 - 31. marts 2009 indberettes og indbetales senest 10. maj 2009
Moms for perioden 1. april 2009 - 30. juni 2009 indberettes og indbetales senest den 17. august 2009
Moms for perioden 1. juli 2009 - 30. september 2009 indberettes og indbetales senest den 10. november 2009
HER: http://kalender.toldskat.dk/ kan du lave din egen huske-kalender
Senere vil du så modtage et brev fra SKAT om ændringen til halvårsmoms. Af brevet fremgår det også, hvornår ændringen træder i kraft.
4. Hvis du udelukkende handler med danske virksomheder, så sender de dig en regning incl. moms, og du betaler det fulde beløb og får refunderet momsen fra SKAT.
Hvor i landet bor du ? Jeg spørger, fordi SKAT afholder kursus for iværksættere GRATIS med flg. Dagsorden:
- Selvstændig - hvad gør jeg nu?
- Hvad med min skat?
- Hvad med min forskudsregistrering?
- Hvad skal jeg beregne moms af?
- Hvad må jeg trække fra?
- Hvordan udfyldes momsangivelsen?
- Hvornår skal momsen betales?
- Hvad skal jeg føre af regnskab?
- Hvordan bruger jeg www.skat.dk?
Du kan læse mere her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=316665
Glædelig jul og god arbejdslyst 
Mange hilsener fra
Marlene
www.fyens-bogholderi.dk