Jeg er interesseret i at høre jeres mening om hvor mange besøgende ens hjemmeside bør have om måneden, før at det begynder at bliver interessant/aktuelt med bannerannoncer?
Jeg har nemlig mulighed for at starte et site med en populær ydelse, der vil koste ca. kr. 10.000 om måneden at vedligeholde. Jeg vil derfor gerne vide hvor mange besøgende jer skal regne med, før at det kan løbe rundt? Altså hvor mange besøgende jeg skal have om måneden, for at de kan skabe en indtjening omkring kr. 10.000?
Derudover kunne jeg godt tænke mig at vide, om der er et sted, hvor man kan læse om priser på bannerannoncer, cpc såvel som faste priser? Jeg synes det er svært at sætte pris på, når det er første gang, man står over for det
Til inspiration er vedlagt priserne på Amino netop nu. Som du kan se er der bruttopriser og så kampagnepriser. Ofte ligger bruttopriserne et pænt stykke fra de faktiske salgspriser. Derfor kan du som udgangspunkt ikke bruge de pris-oversigter som sites ligger ud. Jeg har aldrig rigtigt forstået hvorfor man på annoncemarkedet arbejder med bruttopriser som ligger så langt fra de faktiske priser - men det er åbenbart psykologien i branchen.
Nu ønsker en annoncør jo generelt ikke at købe alt inventory men ofte have annoncen på frekvens. Tager du vores nuværende nettopriser på Amino, vil det altså kræve ca. 60.000-80.000 visninger at hente 10.000 kr. hjem. Men du vil jo også have visninger som ikke er solgte samtidigt med at dine priser i sidste ende afhænger af hvor dedikeret og attraktiv din målgruppe er. Så det er lidt svært at vurdere hvad du kan få pr. sidevisning før du fortæller os lidt mere konkret hvordan din målgruppe ser ud.