Det giver ingen mening, han vil jo aldrig kunne komme til at leve andet end en forgældet tilværelse i Danmark hvis han dømmes, heller ikke når han kommer ud. Hvis han dømmes vil han være begravet i gæld resten af sine dage da man mig bekendt ikke kan få
gældssanering hvis gælden er opbygget via kriminalitet, og han kan jo aldrig få den gæld afbetalt. Jeg er ikke jurist, men jeg tvivler også på at han kan bo i nogen anden retsstat uden at kreditorerne på en eller anden måde vil være i stand til at forfølge deres tilgodehavende hvis han tydeligvis lever en tilværelse der beviser at han har penge på kistebunden. Og hvis han anyway ville bo i et land hvor der ingen lov, orden elller udleveringsaftaler var, så kunne han jo lige så godt være rejst der til fra starten.
Ud over det retslige, så kan det også være at der er nogen folk der er blevet pisset så meget af at de ikke kun vil gå rettens vej for deres penge hvis de tror at han har nogen endnu - og de er nok ligeglade med om han har taget sin straf og siddet inde, det får de jo ikke deres penge igen af.
Altså, manden vil naturligvis blive erklæret personlig konkurs, men det forhindrer ham jo ikke i at have adgang til en masse penge. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så blev Riskær da også erklæret konkurs på et tidspunkt. Han oprettede så bare en fond istedet for.
Stein B har jo alle muligheder for at bruge de penge, han har gemt. Det kan klares gennem forskellige former for konstruktioner. Fonde/firmaer/whatever.. det er ikke så svært at lave. F.eks. kan han blive ansat i et firma, ejet af hans svenske svindlervenner, som jo slet ikke vidste noooogensomhelst om, at han var på flugt
. Når han har udstået sin straf i Danmark, er han en fri mand, og vil ikke være noget at komme efter.
Med hensyn til beløbets størrelse, så er det jo ikke alle pengene, der går til ham. Der skal jo også gå penge til svenskerne og rockerne. Men man må gå ud fra, at han selv få langt størstedelen, da det jo er ham, der skal sidde i fængsel. Dertil kommer en masse muligheder for at tjene penge på interviews, bøger, osv. Nu vil han jo nok gå i gang med at bilde befolkningen en eller anden røverhistorie på ærmet, så der vil være mange, der får sympati og medlidenhed med ham. Så han bliver ikke engang nødvendigvis upopulær, når dette er drevet over om nogle år.
Med hensyn til de folk, der har mistet deres penge, så kan han jo bede dem om at henvende sig til hans rockervenner, hvis de er utilfredse med ham! 
DeMib: Med hensyn til immigration i USA, så var dette måske ganske rigtigt noget, han ikke lige havde tænkt på, da han bare tog derover..?! Som dansker regner man i hvert fald ikke med, at det skulle være nogen stor forbrydelse! Den kunne jeg da selv have lavet! 