Hej Mads
Jeg kan godt lide din hjemmeside. Og at den er sat op som blog viser at du kan tænke grænseoverskridende og kreativt. Jeg synes dog at det er lidt uheldigt at det ligner du kun har haft én kunde, men det kan nok løses ved at lave hver enkelt kunde som et indlæg, eller hvad? Dit arbejde er også superflot!
Jeg er selvstændig retoriker. Og dér, altså angående det sproglige og argumentatoriske, har jeg altså lige et par kommentarer.
Du skriver:
"Jeg skaber det koncept, der skiller kunden ud fra konkurrenterne og fortæller virksomhedens/produktets historie så det bliver en bestseller."
Kommentarer:
Du skaber et koncept der gør to ting: 1) skiller kunden ud, og 2) fortæller historien som en bestseller.
Jeg mener at det er for redundant. Altså hvis 2) så allerede 1). Eller sagt på en anden måde er det ikke en ”og”-relation (som du skriver), men mere en ”via”-relation.
Sprogligt er dit argument altså lidt skidt sat op. Overvej måske en anden formulering, så dit argument bliver klarere!
Når du skriver at du skaber ”det koncept”, antyder du at der er ét og kun ét koncept som mulighed for at skille sig ud. På en måde er det stærkt, fordi du samtidig skriver at det er dig der skaber det. På en anden måde er det svagt, fordi det får dig til at virke lidt snævertsynet. Overvej ”et koncept” i stedet, så har du ikke sagt for meget.
Mit bud på en alternativ start ville være noget i stilen med:
Jeg skaber et koncept, der skiller min kunde ud fra konkurrenterne. Med en skarp vinkel fortæller jeg virksomhedens/produktets historie, så det bliver en bestseller.
--------------------------------------------------------
Nu ved jeg jo ikke hvordan du arbejder, så ”Med en skarp vinkel” kunne godt erstattes med noget andet. Vigigst er det at du antyder hvordan du gør det. At skrive konkret er altid meget mere overbevisende end at skrive abstrakt.
At skrive ”min kunde” i stedet for ”kunden” viser et tættere forhold mellem dine kunder og dig. Du kunne også overveje at henvende dig direkte til kunden og skrive ”dig” eller ”jer”, men så skulle også skrive ”jeres virksomheds/ produkts”
PS Husk under alle omstændigheder komma efter ”historie”!
Mvh Søren, Sprogzonen.dk