Jeg kunne godt tænke mig at høre jer SEO-eksperter, hvordan I afregner jeres SEO-ydelser med kunden. Er det et fastpris tilbud, hvor I leverer en veldefineret ydelse? Eller er det på timebasis, hvor kunden stoler på, at I arbejder med det, der giver bedst værdi? Eller ... ? Og hvis I tager en fast timepris, hvad ligger den så på? Jeg ved godt, at det måske varierer fra kunde til kunde - men måske I alligevel kan give et bud på, hvordan I normalt gør det... |
Der findes næste ligeså mange afregningsformer, som der findes SEO-virksomheder :)
Men jeg kan da fortælle hvad jeg gør i mine virksomheder (jeg har flere forskellige forretninger indenfor SEO, søgeannoncer og rådgivning).
- Min rådgivning
Da min tid er begrænset og meget eftertragtet, så er prisen for denne naturligvis forholdsvis høj. Den ligger typisk på godt 2.000 kroner pr. time - og jeg tager normalt ikke rådgivningsprojekter til meget under 100.000 kr. Dem der booker mig til opgaver ved hvad jeg kan, og at jeg altid yder mit bedste. Der er således ingen garantier forbundet med min rådgivning - ud over at jeg stiller hele min ekspertise til rådighed.
- Mine medarbejderes rådgivning
I et af mine selskaber, deMib.com ApS, har jeg nogle rigtig dygtige SEO-specialister ansat. Min højre hånd, Peter Ulstrup, har lavet professionel SEO siden 96 - så han var en af de absolut første herhjemme. Prisen for mine medarbejdere er lidt lavere, end for undertegnede - typisk omkring 12-1500 kr. og med et mindre minimum helt ned til 10-20.00 kr. - Retainer aftaler
Både jeg, som rådgiver, og deMib.com indgår også det vi kalder "retainer aftaler" - længerevarende aftaler på typisk 6-12 måneder, som minimum, hvor der aftales nogle faste rammer for hvad vi løbende skal hjælpe med til et fast månedligt budget. På sådanne aftaler kan vi normalt tilbyde en lidt lavere timepris.
- Fastpris produkter
Vi har i deMib.com gennem årene udviklet en række ydelser og produkter, som vi kan give en fast pris for, indenfor nogle faste rammer. Det drejer sig f.eks. om website analyser som vores meget populære SEO Rapport, linkbuildingkampagner, og information pages. Priserne på disse produkter starter helt nede omkring
- CPA-aftaler
Nogle gange indgår vi også i aftaler, hvor det hele eller dele af vores honorar betales på basis af de resultater der opnås - normalt i form af leads eller salg. Men det er kun ganske få virksomheder vi laver den slags aftaler med, af naturlige årsager.
- PPE-aftaler
Jeg indgår ganske få Pay Per Equity-aftaler - aftaler, hvor jeg får en bid af virksomhede, mod at stille mine løbende ekspertiser til rådighed. Det er også det som nogle kalder "Venture Without Money" - altså en form for investering i virksomheden, men ikke med penge - med min intelektuelle kapacitet.
- SEO Supporten
SEO Supporten er mit nyeste skud på stammen. Denne service koster kun fra 449 kr. pr. måned - billigere får man ikke noget som helst professionelt SEO-hjælp for. Og med SEO Supporten får man faktisk rigtig meget: Viden, ubegrænset support og en helt unik rapportering.