Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Brugervenlighed og design - RIS / ROS

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Oct 08
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 00:51
Hvor mange stjerner giver du? :

vi søger lidt ris og ros på vores ny købte hjemmeside design.

forum er nu også en del af nrgee.dk.

da de sidste finesser stadig mangler, vil vi bare lige høre hvad folket herinde synes om vores nye hjemmeside.

 på forhånd tak

MVH www.NRgee.dk

Fra Budapest
Tilmeldt 1. Dec 08
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 16:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej nrgee,

Jeg tog lige en hurtig smut over på din hjemmeside og kan give dig et par kommentarer om hvad de første ting var der faldt mig ind:

  • Dine GoogleAds stikker lige ud i ansigtet og er det første man opdager. Det ser ud til at være din primære indtægtskilde, men jeg vil foreslå at du bytter om på GoogleAds og kolonnen der fortæller hvad du har gang i.
  • Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel også! Du fortæller at folk kan tjene lidt ekstra uden at arbejde for det, men samtidig fortæller du at du ikke sælger "bliv-rig-hurtigt concepter". Vi lever i en noget-for-noget verden, så jeg tror du får mere ud af at fortælle konceptet direkte en at pakke det ind.
  • Da du er en ny forretning er et at dine største problemer at der ikke er nogen der kender dig. Derfor burde du enten have et slogan der lynhurtigt forklarer hvad du vil eller også burde du lave et skilt der gør det. Det er "branding" du har brug for, fordi dit mål er at koble NRgee I/S sammen med "stedet hvor man hurtigt kan finde spændende konkurrencer".
  • Dit site er gearet til GoogleAd indtægter, så dit mål er at vise så mange annoncer som muligt inden folk går videre til det næste site. Derfor skal du sørge for at alle dine eksterne links åbner i et nyt vindue. -I stedet for at sende dine besøgende direkte over til en given konkurrence kunne du eventuelt lave en intro-side med en kort sammenfatning af hvad konkurrencen går ud på. På den måde skaber du værdi for den besøgende, som har mulighed for at få et lynhurtigt overblik over hvad der kræves for at deltage og vælge at gå til konkurrencen eller at finde en anden konkurrence på dit site. Det vigtigste er selvfølgelig at din intro-side giver dig en ekstra mulighed for at vise en annonce (din betaling for at du har været så rar at lave et brugbart sammendrag).
  • Hvis du lover at du har en artikel om hvordan folk kan tjene penge, så skal den også være på plads. Der er egentlig ikke noget i vejen med dit koncept, men de to nederste ikke-eksisterende artikler giver din site et useriøst indtryk.

Håber du kan bruge kommentarerne.

Med venlig hilsen,

 

Thomas

Tilmeldt 15. Oct 08
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 23:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas,

 

Vi sætter stor pris på dit feedback, for en gangs skyld er der en (dig) som har givet os en rigtig god og konstruktiv kritik, det er lige hvad vi var ude efter! :)

tusinde tak skal du have, og ha en rigtig god jul! :D

Fra Viborg
Tilmeldt 13. Dec 08
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 20:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis jeg skal give min umiddelbare vurdering af designet, må jeg sige at den virker meget RØD :o)

Selvfølgelig er det et spørgsmål om smag, men I kunne overveje at lade en komplementær farve indgå i layoutet. Brugt strategisk til enten overskrifter, links, små grafiske elementer og lign. vil det give et mere levende og gennemarbejdet indtryk.

Ellers ser det godt ud.... og held & lykke med projektet

Mvh Jon

Fra Viby J, Århus
Tilmeldt 9. Oct 08
Indlæg ialt: 631
Fra  Søgemedier A/S Skrevet kl. 16:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Efter at have brugt et par minutter på sitet er min erfaring:

Annoncerne fra Google forstyrrede temmelig meget på forsiden grundet placeringen (selvom dette nok er bevidst).

Men grundet dette, gik der faktisk lidt tid, før mine øjne faldt over på: NRgee I/S er et nystartet firma. Vi ønsker at give vores besøgende en masse gratis konkurrencer og hjælp til at tjene og spare penge.

At der tilbydes den ene og den anden ting på siden virker måske også lidt forvirrende - der gik da lidt tid, før jeg fandt ud af, hvad formålet egentlig var med siden.

Derudover kunne farvevalg måske overvejes, og top-banneret er ikke det mest inspirerende designmæssigt.

Ellers ok :)

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)