Jeg har nu sørget for at koden på din shop er blevet tilrettet, således at søgeresultater på f.eks. Google der henviser til sider, der ikke længere eksisterer på din shop, ikke resulterer i visning af den engelske sprogversion, men derimod den danske.
Hvad tænker du på konkret når du nævner serverudfald? Mener du perioder, hvor shoppen ikke er tilgængelig pga. problemer på webserveren? Jeg er ikke så meget inde i hvilken form for oppetid DanaWeb har som målsætning for deres servere - der kan du nok med fordel sende en mail til dem eller ringe til deres kundeservice. Jeg er ikke selv ansat hos DanaWeb, men er selvstændig med et firma, der er samarbejdspartner til DanaWeb.
Hvornår mon Danaweb's løsninger bliver banned for evigt af google? Herunder har jeg tilføjet et eksempel på hvordan Danaweb er en smule amatøragtige omkring deres opbygning.
Forklaring fra Danaweb kunne da være interessant. Mon ikke brancheorganisationerne, som Danaweb har aftaler med, burde blive lidt bekymret for deres medlemmer?
Forstår ikke helt... Havde du tænkt dig, at vi skulle lave individuelle tekster til eksempelvis de hundredvis af VVS installatører, der har deres hjemmeside ved os? Eller går kritikken på, at modulet ikke er godt nok i forhold til søgemaskinerne?
Vi giver vores kunder mulighed for at få materiale lagt ind fra udvalgte leverandører i deres branche, så de besøgende kan få inspiration til et nyt køkken, en mere energivenlig gaskedel eller de sidste nye blandingsbatterier. Tekst og billeder er noget vi får fra leverandørerne, så det er ikke DanaWeb A/S, der laver indholdet. Den enkelte kunde bestemmer selv, om de vil have modulet på hjemmesiden og kan frit vælge fra blandt leverandørerne.
Omkring brancheorganisationerne, så har de udtrykt stor tilfredshed med, at vi tager nogle initiativer til at gøre de enkelte hjemmesider mere salgsmindede. Det handler om, at kunderne skal få lyst til at købe et nyt køkken på Tømrer Jensens hjemmeside og ikke kede sig ihjel over at se to rustne biler og en kommentar om, "at han husker at tørre skoene af på dørmåtten".
Vi har taget et initiativ og vores kunder er heldigvis stærkt begejstrede, da de nu ikke selv behøver at ringe til 80 leverandører og sætte materiale ind på hjemmesiden i tide og utide. Den klarer DanaWeb A/S sammen med leverandørerne.
> Havde du tænkt dig, at vi skulle lave individuelle tekster til eksempelvis de hundredvis af VVS installatører
Ud fra et spørgsmål om SEO vil jeg meget anbefale jer, at I som standard udelukker de sider fra søgemaskinerne (f.eks. via robots.txt eller META-robots) hvor der ikke er unik tekst på. Det kan nemlig meget let skade de websites, der bringer en masse sider, der har identiske - eller næsten identiske - tekster med mange andre websites. Og da de alle alligevel ikke vil ranke på de samme ord, med de samme tekster, gavner det ikke noget at beholde disse sider i søgemaskinerne.
Jeg har netop lige smidt en (gratis) video på gaden, hvor jeg beskriver nogle af de mere tekniske problemer med identisk indhold - duplicate content, her. De samme princip om "1-til-1" som gælder på det tekniske gælder også i forhold til tekster, omend jeg i lige præcis denne video ikke har fokus på det redaktionelle.