Faldt over denne side i forbindelse med at de ringede mig op for at sælge mig en adwords service. De sælger også et produkt som lover at man kan få oplysninger om besøgende på ens website, Firmanavn - tlf etc. Kontaktede efterfølgende Prospectfinder og fik oplyst at man kan få kontakt oplysninger på mellem 60 - 80% af de firmaer som besøger ens website, ordret sagde han, firmaer under 10 ansatte kan man ikke se. De har en stor version som viser meget mere, og ud fra sælgerens oplysninger bruger de den selv i deres markedsføring, til at ringe besøgende op. Han påpegede dog også svagheden, at man ikke direkte kan se hvilken person som har besøgt siden, men kun hvilket firma. Lyder i mine ører som en uhyggelig udvikling, at hvis man surfer efter en vare på nettet, er risikoen for at blive kontaktet pr, telefon meget stor. Men hvis det virker som de skriver må det vel betragtes som et effektivt værktøj i forbindelse med markedsføring. Ud fra mine erfaringer vil jeg vove den påstand at man kun kan få navn frem på under 5% af de besøgende, dette afviste sælgeren holdt fast i de mellem 60 - 80%. Han villle anbefale den store version som koster omkring 25.000 ud fra at den fangede flere oplysninger, light versionen som er den der er på siden der linkes til koster 6.000 Nogen der kender produktet eller endnu bedre har prøvet det? ProspectFinder tilknyttes din hjemmeside og lader dig se hvilke virksomheder, der besøger siden. Du får detaljeret information om virksomheden og kan således nemt konvertere besøgende til kunder. Det giver dig nogle åbenlyse fordele. Dels bliver din timing bedre, så du kan fange potentielle kunder, når de er allermest interesserede i dit produkt, og du kan omgående opsøge dem via fx telefon eller direct mails. Dels giver ProspectFinder dig mulighed for at analysere og evaluere din hjemmeside og din online markedsføring og dermed forbedre den. Med ProspectFinder kan du identificere de virksomheder, der besøger din hjemmeside og skabe en relation til den besøgende – selv hvis vedkommende ikke tager kontakt til dig. Du får ikke kun information om den besøgendes adresse og telefonnummer, men også om antal ansatte, omsætning og branche, så du nemt kan få overblik over, om virksomheden kan blive til en værdifuld kunde. Det eneste der kræves for at komme i gang med ProspectFinder, er at du har en hjemmeside. Programmet påvirker ikke hastigheden, udseendet eller funktionaliteten af din hjemmeside. Det gør det bare meget nemmere at lave et salg.
|
Kender det ikke - men synes det lyder som en meget dårlig ide!
Hvis jeg havde besøgt en side, som jeg bare havde siddet og kigget lidt på og her efter blev ringet op, ville jeg blive eddiketosset!! Der er ikke nogen der skal sidde og kontrollere hvor jeg kigger på nettet!
Og selv om jeg ikke blev sur, ville jeg tænke, at det måtte være et meget lille og uprofessionelt firma, hvis de havde tid til at sidde og lege detektiver og ringe tilbage til alle som kiggede på siden.