Jeg skal have trykket 500-1000 foldere så billigt som muligt. Det skal være A4-ark, som er foldet 2 gange, så der i alt er 6 sider, når for- og bagside tælles med.
Da det næsten udelukkende er tekst, så tror jeg, at det kan klares uden farver. Der må dog godt være en gråtoning på logo.
Papiret må gerne være genbrugspapir 150 gram eller lignende, blot det ikke ligner hvidt papir, som er hevet lige ud af en kopimaskine.
Hvis det er billigere så kan jeg godt vente f.eks. 14 dage fra bestilling til levering.
Jeg tror jeg kan hjælpe dig. Jeg ejer et kopicenter og har også gode priser til offset tryk og tekstil tryk
Du nævner 150 grams genbrugspapir. Må jeg spørge hvorfor det skal være genbrugspapir. ;-)
!50 grams er lidt svært at få fat på men jeg har mulighed for at tilbyde dig 160 grams hvidt papir. Ellers skal jeg lige på jagt efter noget kulørt lys cremet farve. Det er det tætteste man kan komme genbrugs papir.
Hvis det skal være så billigt som muligt, så er du ude i noget digitaltryk på normalt hvidt mat eller bestrøget papir i den tykkelse du ønsker. Hvis du vil have at papiret skal være genbrugs-agtigt og f.eks. have noget struktur, så er du ude i at det i stedet bør offsettrykkes. Det er de færreste maskiner til digitaltryk som kan lide papir med struktur. Men 1.000 ark trykt med sort farve ligger lige på grænsen imellem hvad der kan betale sig i offsettryk versus digitaltryk.