Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Economic revisor - hvad koster det ?!!

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 18. Jun 08
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoèr,

 

Jeg er interesseret i at vide hvad en man skal betale for momsregnskab og årsopgørelse hos en revisor der benytter Economic.

Jeg har en webbaseret enkeltmandsvirksomhed, med ca. 150 bilag om måneden. Der er ingen specielle forhold, udover tilknytningen til Economic.

Jeg bogfører alle bilag selv, og efterlader revisoren 2-4 bilag om måneden, hvor jeg er lidt i tvivl om den korrekte postering.

i hvilket leje bør momsregnskab og årsregnskab ligge i ?

 

Klaus

Fra København
Tilmeldt 9. Jul 07
Indlæg ialt: 210
Skrevet kl. 14:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Det jo lidt svært at vurdere, eftersom du ikke skriver så meget omkring din virksomhed.

Umiddelbart vil jeg mene, at du burde kunne få det gjort for kr. 12.000 incl. din personlige selvangivelse (forudsat at der ikke er revision på - du skriver enkeltmandsvirksomhed).

Tilmeldt 18. Jun 08
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej  Bookkeeper.dk

 

Tak for dit svar.

 

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal tilføje omkring virksomheden. Den er online og simpel, og helt uden for revisorens indflydelse. 

 

Jeg fakturerer, bogfører og afstemmer bankkonto selv. Det jeg bruger revisoren til, er udelukkende at lave et par registringer, lave momsregnskab og årsregnskab. Ved momsregnskabets skæringsdato, flytter revisoren omkring 10 bilag, frem og tilbage ift. korrekt momsafregning. Der flyttes omkring 30 bilag ved årsafslutningen + min kones og min selvangivelse.

Det skal nævnes at min nuværende revisor giver mid et kæmpe kompendie efter årsafslutningen.

 

Klaus

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 15:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Klaus.

Jeg skriver normalt ikke store kompendier til mine kunder - men kan som regel tilbyde noget løbende rådgivning.

Jeg vil kunne løfte de ovenstående opgaver for under 6.000kr om året og fakturerer kun for faktisk tidsforbrug.

D.v.s. ikke noget med 5.000kr for at udskrive en årsrapport hvis alle informationerne er inde og stemmer. Kun penge for reelt arbejde/tidsforbrug.

Min timepris er 250kr excl moms.

VH Jørgen Olsen

Olsens Revision

www.olsensregnskab.dk

Tilmeldt 18. Jun 08
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 16:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jørgen,

 

Det lyder fint.

Jeg har været inde på dit site - kender du Economic ?

 

Klaus

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 16:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Klaus.

Jeg har selv brugt E-conomic til mit eget regnskab i et halvt års tid før i tiden. Jeg har kun een kunde p.t. der bruger dette system, men der er ingen ben i det for mig.

At jeg ikke har flere skyldes at jeg primært har sat mig på en målgruppe der normalt ikke anser deres regnskab som et styreredskab i deres virksomheder og derfor vil et E-conomic abonnement være penge ud af vinduet for dem.

Jeg har en del erfaring med E-conomic og er rigtig godt kendt i det gennem brugen i forbindelse med mit eget regnskab. Og jeg har også arbejdet med deres - og Revilutions (som minder om E-conomic) API - programmering er en lille bibranche jeg har.

Jeg er ikke registreret revisor, men skulle behovet dukke op har jeg et meget sundt samarbejde med sådan en. Hans timer er bare dyrere end mine så jeg bruger ham så lidt som muligt :)

VH Jørgen Olsen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:23
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej Claus!

Du er da også velkommen til at kontakte os.

Vi har p.t. ca. 40 kunder på Economic, og vi kalder os eksperter med hensyn til Economic, som vi har kørt

med i 5 år.

Vil gerne give tlbud også, men blive ikke til dumpingpriser, som andre offentligt lægger op til

her på forummet. Det kan man så have en divergerende mening om! Personligt synes jeg, at

det er usmageligt.

Vi laver et regnskab på 10-12 sider, som indeholder personlige indkomster, kapitalforklaringer,

virksomhedens regnskab med specifikationer, moms, lønafstemninger mv.

Hvis du ikke synes om det, er det nok ikke os, du skal kontakte.

Det er den politik vi kører, og vi får meget ros fra SKAT, banker mv., idet alle oplysninger

afstemninger, regnskaber mv., er tilgængelige i et hæfte på 10-12 maks. 15 sider.

Hvis det er sådan du kunne tænke dig at få dine regnskaber udarbejdet, er du velkommen til

at sende os en mail på info@ppconsult.eu  

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 18:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Klaus.

Har du behov for at få udfærdiget en rapport med forklaringer vil jeg anbefale dig at du køber den for dig selv og ikke under nogen omstændigheder blander en registreret revisor ind i det almene bogholderi / momsangivelser.

Jeg kan tilbyde præcis det samme som Peter - med den forskel at du kun betaler for en uddannet og registreret revisor når behovet opstår. Hos Peter betaler du fuld takst hele tiden selvom dit arbejde bliver udført af en studentermedhjælp til 100kr i timen.

At blande en revisor ind i det almene bogholderi kan man have divergerende mening om! Personligt synes jeg, at det er usmageligt at de forsøger at stjæle dette marked fra bogføringsvirksomheder. Der er dog et par af de dygtigste revisorerer der har lært at holde sig væk fra det "ludermarked" det nu engang er (alment bogholderi ER en målbar størrelse og dermed er markedet nogenlunde gennemsigtigt - det giver mulighed for at der kan konkurreres på prisen - til gene for Peter og andre).

Jeg vil ikke anbefale dig at købe hans fine salgstale og jeg gider heller ikke spilde din tid på en personlig kamp mod Peter. Jeg vil i stedet anbefale dig at snakke med nogle virksomhedsejere som bevidst har fravalgt revisoren til fordel for bogføringsvirksomheder.

Jeg vil ikke klandre Peter eller hans ydelsers kvalitet - kun kvaliteten pr. krone som er lavere end hos mig - og lavere end hos de fleste andre bogføringsvirksomheder.

Jeg ved ikke helt præcist hvad Peters styrke er - men jeg ved da at en civiløkonom-uddannelse eller en revisoruddannelse giver nogle værdifulde kompetencer. Det er nu engang bare ikke raketvidenskab at lave bogføring eller moms/årsregnskaber og jeg kan slet ikke forstå at der er revisorer der er grådige nok til at kaste sig over det marked. Min teori er at Peter har fundet ud af det og desperat ved hjælp af utallige daglige indlæg her på amino forsøger at eksponere sit banner så meget som muligt i håb om at der alligevel er nogen der bider på krogen da han ikke kan skaffe kunder nok til sine egentlige kompetenceområder.

Statsministeren tjener en million kroner om året - Peter og mange andre ligesindede med samme baggrund er godt på vej der op ad.

Jeg vil til egen fordel gøre mit til at det ikke lykkes dem hvis de forsøger at hive deres millioner hjem på bogholderi.

Jeg er ked af at jeg har måtte gå så hårdt til værks som jeg har gjort her - men der er ingen tvivl om at Peter har kaldt mine forretningsmetoder for usmagelige (selvom han sikkert fortryder nu og vil forsøge at lave et "spin" på det - det er jo meget uprofessionelt at gå så hårdt til værks og det ved han godt - men han har åbenbart haft travlt).

Mine erfaringer er at han lægger madding ud på den måde, venter på en voldsom reaktion fra mig og derefter trækker sin udtalelse tilbage - han er en snedig gammel rotte. Han har ganske vidst ikke nævnt mit navn og hvis han forsøger at bruge det faktum som smuthul må det da være en fornærmelse mod ikke bare min, men alle læseres intelligens.

 

Jeg er forøvrigt godt tilfreds med min timepris når den er på 250kr eller derover - jeg vil ikke kalde det "dumpingpriser".

250kr i timen når jeg kan fakturere hovedparten af mine timer (hvilket jeg kan når min pris er konkurrencedygtig) giver mig råd til:

At forsørge kone og barn (konen kan ikke arbejde da barnet er sygt og derfor har vi kun en indtægt i husstanden).

Et stort hus.

En god bil.

Et stort kontor, godt inventar o.s.v. i et godt område.

Jeg kan spise præcis hvad jeg vil hver dag og gå på fin restaurant et par gange om ugen hvis jeg har lyst.

Jeg kan tage ud og rejse et par gange om året til udlandet hvis jeg har lyst.

Når alle de ting er betalt har jeg et overskud på ca. 10.000kr efter skat hver måned som jeg lader stå i virksomheden.

Forestil dig hvad jeg kunne udrette hvis mine kunder var dumme nok til at betale 875kr for rådgivning og over 400kr for bogføring :)

Det specielle ved min virksomhed er at den er bygget op med den grundtanke at mine kunder (uanset baggrund og branche) ikke er komplette idioter og interesserer sig en smule for hvad de får for pengene.

Venlig hilsen

Jørgen Olsen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Næ...kære Jørgen det vil jeg ikke!

Men som jeg skriver andetsteds, er der grunde til, at jeg har fravalgt dig som samarbejdspartner-

håber for dig, at dine kunder ikke gør det samme.

Over and out fra min side!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Jørgen!

Du kommer med så mange påstande, som jeg ikke aner, hvor du har fra.

Hvis du kigger på vores hjemmeside, vil du opdage, at vore takster er differencieret, alt

efter, om det er bogføringsopgaver eller rådgivnings/regnskabsopgaver, vi taler om.

Ved ikke, hvor du har dine mærkelige påstande fra, at en revisor altid beregner fuldt takst.

Sådan er virkelighedens verden altså ikke. 

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)