Forkælede børn gode iværksættere og ledere?

Hej allesammen,

Synes selv det er et ret godt spørgsmål som jeg selv har gået og tænkt over længe og synes det er et emne som godt kan lægge op til en god debat.

Hvorledes mener I, at forkælede børn og unge arter sig som fremtidige iværksættere og ledere?

Jeg synes selv der er mange interessante aspekter i spørgsmålet og kunne derfor rigtig godt tænke mig at høre hvad I mener.

Nu kender jeg en del forkælede unge mennesker og deres personligheder, arbejdsmoral, syn på livet og ambitioner. Mange af dem har aldrig rigtig udrettet noget arbejdsrelateret i deres liv fordi de altid har fået hvad de ville have - og specielt denne tendens synes jeg er yderst interessant. Man kan tit mærke at det er noget de har haft siden fødsel, og for dem føles det helt normalt at få sin vilje. Så snart tingene ikke løber i deres retning så er alt galt og de begynder nogen næsten at græde og gør hvad som helst for at opnå deres vilje.

Dette kan jo sagtens være til gavn i sammenhæng med en virksomhed måske? At forkælelse kan resultere i en afgrening af målrettethed?

Eller mener I mere, at ledere, iværksættere og innovatører skal kunne se situationer fra alle aspekter og synspunkter istedet for at løbe efter hvad de selv mener er korrekt? Danner en forkælet opdragelse et godt fundament for fremtidige leder - og iværksætter egenskaber vil I mene?

Grunden til at jeg kom til at tænke på det var, at man ser rigtig mange unge mennesker som de seneste par år er begyndt at få penge mellem hænderne (eller, deres forældres selvfølgelig), eftersom mange danske middelklasse familier pludselig begyndte at skrue forbruget i vejret og er hoppet fra middelklasse-familier til selvindbildt overklasse. Meget af dette kommer i kølvandet fra bl.a. friværdi og boligprisstigningerne de sidste år samt en generel højkonjuktur de sidste adskillige år m.m..

Lad os få gang i en debat

Hvis forkælelse samtidig betyder, at man har høj grad af selvstændighed og dermed er mere ligeglad med, hvad andre synes om én og hvad man gør – så kan det vel godt føre til en øget 'iværksætter-iver'. Men samtidig er 'forkælede møgunger' (undskyld begrebet!) jo samtidig ikke nogen, som man gider have med at gøre i længden.

Langt hen ad vejen handler iværksætteri jo om at få tingene til at fungere. Og du bliver i dagens Danmark bestemt ikke en god leder ved bare at følge dit eget hoved og dine egne idéer. Så skal du netop være i stand til at lytte til andre og være i stand til at gøre hverdagen og arbejdsdagen god for dine medarbejdere. Dermed må en vis evne til at sætte sig ind i andre folks situation være et plus. Og det tror jeg personligt ikke, forkælelse medfører.

Man kan jo bare se på børn. De er fra fødslen egoister. Og hvis ikke vi som forældre forsøger at forme dem og lære dem, at verden ikke kun handler om deres egen lille verden, får de det rigtig svært og må endnu mere lære ud fra egne erfaringer. Og de kan være dyrekøbte. For hvor mange træder de over tæerne på deres vej?

På den anden side kan man selvfølgelig påstå, at hvis de unge er forkælede, er de også målrettede. Det vil dermed betyde, at de forkælede unge bliver de stærke erhvervsdrivende, som er hårde og mere ligeglade med midlerne for at blive store og rige. Er det det, vi ønsker, er det jo godt. I den sidste ende er det jo nok en blanding deraf. Ind imellem har samfundet brug for de 'forkælede møgunger' til at få det hele sat igang, men samtidig skal der også være nogen til at rydde op efter dem, når tingene ikke falder ud som ønsket. Forstå mig ret, jeg mener, at den målrettethed forkælelsen kan give, er god, når tendensen er positiv og for opadgående. Og så længe den slags mennesker ikke er dem, der skal have med personaleledelse at gøre. Men når så lokummet brænder, vil en vis sans for samarbejde og samhørighed være mere nødvendig for overlevelse. Som jeg ser det...

At du skriver, at mange unge har fået flere penge mellem hænderne, betyder jo ikke, at de bliver bedre ledere. De er blot mere forkælede; får et forbrug, de måske ikke kan styre, da de ikke selv har skullet tjene pengene; og man risikerer, at endnu flere projekter falder til jorden for dem. Om det så blot er, hvilken uddannelse de skal vælge, eller om det handler om iværksætteri, er der vel ikke den stor forskel på. Det handler om projekter, som gerne skal gennemføres. Og der handler det også ofte om, at man er vant til, at der skal arbejdes for tingene.

I opgangstider er det jo 'nemt' at have succes, hvorimod det i modgangstider handler om noget helt andet...

Jeg vil til stadighed foretrække at lære mine børn ydmyghed, men også samtidig at de ikke skal finde sig i hvad som helst, og at de skal lytte til sig selv.

Det kan godt være det bare er mig der aldrig er blevet rigtig voksen, men jeg bliver bare så forbandet træt, når jeg generation efter generation hører "de voksne" snakke om hvor forfærdelige de unge er i dag. Det er de altid! Generation efter generation. De er, i nogle voksnes øjne, altid forfærdelige. Nu er det så "egoisme" der generer nogle voksne. My fucking God!

Jeg er glad for at nye generationer ikke er som den gamle. Den dag en ny generation vokser op, og opfører sig alt for meget ligesom den forrige, ja SÅ vil jeg synes der for alvor er noget galt.

> Husker du flanelsbukserne og læderslipsene i gymnasiet?

Ja, de var nogle latterige narrøve :)
Heldigvis var vi mange der ikke gik den vej - og endte som kedelige Venstrefolk hehe

Hans Stokholm Kjer - fra Kjers Kommunikation:

Mikkel deMib Svendsen:

Jeg er glad for at nye generationer ikke er som den gamle

Den eneste generation, der ikke har formået dette er min, som vist også ca. er din, Mikkel.
Husker du flanelsbukserne og læderslipsene i gymnasiet?
Det var tjekket at være lige så sløv som mor og far og i avisen kaldte de os for nå-generationen.

mvh Hans

Hans, det var dog også generationen, hvor nogen udviklede det hidtil mest gennemførte opgør med konventionerne. De tog som de første (og måske sidste?) absurditeten rigtigt på sig, de punkere. Mikkel, har jeg ikke ret? :-)

Man kan nu også vende den om og spørge: hvad er forkælelse? Opdragelse er jo til stadighed en nødvendighed, men jeg er da fuldt ud enig i, at børnene ikke skal begrænses – min søn på 4 1/2 er da begyndt at drømme om alle de ting, han skal i livet. Hvorfor skulle jeg dog ødelægge det for ham?

Jeg synes dog stadig, det er en fejl af forældrene at give børnene lov til at få en frygtelig masse ting, som de ikke selv har tjent pengene til på en eller anden måde. Du risikerer at give dem et overforbrug, som de ikke selv vil kunne have råd til.

Ja, hvad er forkælet skal man vel spørge om først.. er det forkælet at få mange materielle ting? Eller er det forkælet at mor rydder op efter dig, fordi du ikke selv gider?

Kender en pige som er røv-forkælet, materialistisk set - går altid i dyrt mærkevarer tøj, solbriller til mange tusind kroner osv. Er lige flyttet hjemmefra og for første gang uden hjælp fra mor og far - hun går stadig i dyrt tøj - og knokler to jobs+vikarjobs+skolegang så har faktisk  ingen frihed.. for at tjene penge. Er hun forkælet? Ja.. Vil hun være en god iværksætter? Afgjort! Hun er ikke bange for at knokle og heller ikke for at lægge mange timer i.

Er man ikke materialistisk forkælet, men bare doven og vant til at mor ordner det hele - så er der vel to veje man kan gå.. og den ene er, at man finder en nem måde at tjene penge på, og starter eget firma -  for så slipper man for sure chefer som svinger pisken.

Tror ikke det at være forkælet er en afgørende faktor for iværksættere, der er flere ting som spiller ind - men tror måske det er afgørende fro, hvilken branche man vælger? Om det er en med mange arbejdstimer, fysisk arbejde osv.