Hej Greyzone,
Jeg sidder lige og tænker på, om du egentlig er klar til at blive iværksætter...
Når man læser dine indlæg optræder ord/sætninger som: stress, ond cirkel, vil ikke løbe efter, mavesår, træt, tunnel uden ende.
De tanker strejfede overhovedet ikke min hjerne da jeg kvittede mit gode job og blev selvstændig for mere end 5 år siden. Jeg kunne simpelthen ikke se hvordan det kunne gå galt, og jeg havde selvtillid, optimisme, kræfter og mod som Supermand! Jeg kom godt nok lidt ned på jorden igen dengang det gik op for mig hvor krævende det var at starte op, og hvor nemt jeg egentlig havde haft det som lønmodtager. Men troen på mit projekt, og at det kunne lade sig gøre, den vaklede aldrig.
Måske du skal bruge det næste halve år på at gøre dit produkt helt færdigt, og "mande dig op" til at blive iværksætter. Jeg tror at det vil øge chancerne for succes på lang sigt. Den dag du ser dig selv i spejlet og siger til dig selv, at nu kan du simpelthen ikke lade være med at tage springet, den dag er du klar.
mvh Carsten
PS: Jeg håber at du tager mit indlæg positivt, for det er positivt ment!
Jeg kan ikke tage det for andet end positivt. Hvorfor skulle du skrive et 10 liniers indlæg for at svine mig. Så tak for din tid først og fremmest. Jeg kan godt se at det måske virker sådan, men jeg er sku parat til at være selvstændig, det er det jeg vil. Ord som stress, ond cirkel, vil ikke løbe efter, mavesår, træt, tunnel uden ende. har jeg ikke brugt om det at være selvstændig, men om at fortsætte med at køre som jeg har gjort det indtil videre. Når man programmerer 8 timer dagligt, og igen forsøger sig 5-6 timer om aftenen samtidigt med at man laver ideudvikling, får nye ideer osv. Det er hårdt. Det er så vigtigt at holde fokus, og vide præcist hvad man skal gøre af næste punkt for at nå målet. Og det har jeg været for dårlig til. Når det er sagt, så mener jeg at jeg er nået til et punkt med mit projekt hvor det at jeg går fuld tid med det, er den løsning som bedst vil hjælpe på mit humør og mit projekt.
Min største udfordring er så bare at jeg har nogle udgifter som jeg ikke bare sådan kan fjerne fra den ene dag til den anden. Og andre som jeg ikke vil fjerne. Jeg skal bruge nogle penge til udgifter som jeg ikke har. Så kan man sige, "Du skal bare knokle for det. Så skal det nok lykkes", sagen er bare den at jeg har et web site som yder en service hvor der realistisk set skal mere til end en måned før jeg kan få penge ud af det.
Jeg har lavet en plan for at gå fuld tid. Og næste skridt er "Hvordan sikrer jeg at jeg kan leve næste måned hvis jeg går fuld tid". Jeg ved at projektet på en periode over 6 måneder vil tjene pengene hjem igen, og mere til, og derfor er jeg også villig til at tage et privatlån på 6 måneders løn eller 3 måneders løn hvis det er muligt uden en fast indtægt.
Jeg har taget kontakt til 3 banker + jeg ringer til min egen i morgen. Bliver spændende at høre hvad de har at sige.
|