Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Springet fra lønmodtager til selvstændig

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Hjørring
Tilmeldt 11. Feb 06
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 14:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har været selvstændig som bibeskæftigelse i 5 år og det går egentlig meget godt, taget mit tidsforbrug i betragtning.

Jeg har planer om at gå på fuld tid med mine webshops indenfor nogle måneder, men hvilke ting skal jeg være opmærksom på og hvilke gode råd vil I give mig med på vejen?

Det drejer sig om www.ToyotaExtreme.dk , www.extremestyling.dk/ og www.stylingshop.dk som primært sælger autoudstyr og skilte/reklame til autobranchen. (ToyotaExtreme.dk skiller sig lidt ud ved at være et community med tilknyttet Shop)

Jeg har andre shops i støbeskeen, der KUN omhandler skilte, og jeg har lært en del SEO/SEM som jeg selvfølgelig også vil arbejde (videre) med ifm. mine webshops.

Mine shops ligger OK i søgemaskinerne, min største hurdle er indgående links... dem har jeg desværre ikke godt styr på....

Men tilbage til spørgsmålet; hvilke tanker skal jeg gøre mig inden jeg fjerner sikkerhedsnettet under mig og går på fuld tid med mine projekter ?

StylingShop.dk - design dit eget postkasseskilt 

Fra København K
Tilmeldt 5. Feb 06
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 09:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Verden omkring dine shops udvikler sig og du skal jo også følge med. Det tror jeg også, at du gør. Det er rigtig godt at overveje, hvordan din forretning skal udvikle sig over de kommende år - så du følger med udviklingen i dine omgivelser og er foran konkurrenter. Har du styr på hvem der handler i dine shops og hvorfor? Hvad gør du og kan du gøre for at få flere kunder?

Økonomien er jo et væsentligt område, og jeg formoder at du har kikket på, hvordan det hænger sammen i forhold til din privatøkonomi - og at du også har indtjening, så du kan dække lidt ind til dårligere tider.

Jeg kender ikke din hovedbranche, men i øjeblikket (og indenfor det næste halve år) vil jeg fortsat vurdere, at der ikke er problemer med at få et "almindeligt" arbejde, så hvis det går helt galt, kan du få et arbejde. Hvis der er større arbejdsløshed indenfor din branche, så vil jeg lige tage det med i mine overvejelser. I værste fald kan du jo vælge et arbejde indenfor de områder, der mangler selvom det ikke er dit speciale.

Inden jeg startede som selvstændig tænkte jeg over, hvordan jeg havde det med kun at være mig selv og ikke have kollegaer omkring mig i dagligdagen - og selv skulle bygge min dagligdag og at jeg selv skal træffe alle beslutninger. Jeg har ikke fortrudt det i et minut.

Jeg ønsker dig pøj pøj og god vind!

Hilsen Jakob

Fra Hjørring
Tilmeldt 11. Feb 06
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej JakobN

Jeg skal, som du skriver, nok følge med udviklingen. Jeg har et hav af idéer som jeg udelukkende IKKE har kunnet føre ud i livet, fordi jeg trods alt har et 37 timers job, der også skal passes.. lidt endnu.

Jeg glæder mig virkelig til at komme igang på fuld tid og se om mine idéer og evner holder vand. Jeg tror på det, men nu skal det afprøves i praksis.

Jeg lagde meget mærke til dette du skrev:

Inden jeg startede som selvstændig tænkte jeg over, hvordan jeg havde det med kun at være mig selv og ikke have kollegaer omkring mig i dagligdagen

Hvordan tackler du det? Altså, arbejder du alene 8 timer om dagen eller har du kunder der kommer forbi. Mit problem er at min shop er webbaseret, så jeg har hverken kunder eller kollegaer, og det er faktisk min allerstørste bekymring for at være ærlig...

Vil meget gerne høre fra andre der kører sololøb i deres virksomhed...

StylingShop.dk - design dit eget postkasseskilt 

Fra København K
Tilmeldt 5. Feb 06
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 22:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Rene G:

Jeg lagde meget mærke til dette du skrev:

Inden jeg startede som selvstændig tænkte jeg over, hvordan jeg havde det med kun at være mig selv og ikke have kollegaer omkring mig i dagligdagen

Jeg startede som konsulent, og regnede med at arbejde en del hjemmefra, så min forventning var at jeg nok ville sidde meget alene om dagen. Jeg kikkede rundt efter et kontorfællesskab. Da jeg ikke vidste hvordan min virksomhed ville gå, valgte jeg i første omgang at sidde hjemme og spare pengene i de første måneder. I den første tid var det ikke noget problem at sidde alene. Og jeg talte da også med venner og tidligere arbejdskollegaer. Der gik nogle måneder inden jeg rigtig kom igang, og det blev fakatisk sådan at jeg stort set altid kommer hos de forskellige kunder, hvor jeg får en siddeplads. Derfor føler jeg ikke, at jeg er alene. Jeg udvikler specialudviklet IT, der er meget forretningsorienteret og det indebærer, at jeg løbende taler med kunderne. Hos hovedparten af kunderne er de meget søde og jeg bliver inddraget i deres sociale aktiviteter og jeg forsøger at være meget åben og imødekommende. Det gør, at der faktisk kommer en del forbi i løbet af den tid, hvor jeg er hos kunde, hvor de lige skal small-talke. Hvis det var gået som jeg havde troet med at jeg sad meget alene, havde jeg i dag siddet i et kontorfællesskab. Man kan også drage sin ægtefælle/samboende mm mere ind i det, men de kan også blive trætte af at høre om det hele tiden.

Når jeg taler med selvstændige, der sidder alene, kan jeg mærke, at mange har et behov for at tale og være sammen med andre, så problemet er nok større end man forestiller sig. Jeg får "gennemsnakket" i løbet af dagen, er mit behov for at tale om min virksomhed og mine aktiviteter begrænset, så hos os er det på et et naturligt leje.

Der skal nok en anden løsning til for dig, da din forretning er meget forskellig fra min. Hvis man er meget social anlagt og har et stort behov for at have mennesker omkring sig hele tiden, skal man overveje spørgsmålet. Ellers kan man nok bare være lidt mere pragmatisk og sige, at det går nok. Det kan også være, at du får mulighed for at udvide, hvor du får behov for en medhjælper. Der findes muligheder for løntilskud og andet, så du kan holde udgiften nede i en periode og ellers hvis man er heldig (synes nogen i hvert fald) at have et familiemedlem eller en anden, der kan gå lidt til hånde (hvor de ikke rigtigt får løn, men bare nusser lidt rundt), så er man trods alt ikke helt alene.

Jeg har ikke nogen løsningsforslag til dig. Jeg håber ikke at det bliver en showstopper for dig. Hvis du er rigtig meget i tvivl, så prøv at overveje din situation - ellers så tag det som det kommer. Du vil sikkert også tale med leverandører og kunder og måske også have travlt med alle dine andre projekter. Der er forhåbentlig også andre med webshops på fuldtid her på Amino, der kan sige lidt om, hvordan de har det.

Hilsen Jakob

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)