Ja selvfølgelig ville de fleste sikkert svare, men hvad siger det offentlige? Jeg sagde i oktober mit job op for at starte som selvstændig pr. 1 januar 2006. Jeg havde en god løn og betalte børnebidrag (normalbidrag + 100%). Jeg ansøgte derfor Statsamtet om at få nedsat mit bidrag til normalbidrag fra 1. januar med begrundelsen at min bruttoindtægt for 2006 maks ville blive 250.000 inkl. vikararbejde som jeg er nødt til at tage ved siden af som selvstændig, da firmaet endnu ikke giver overskud til udbetaling af løn.
Som weekendfar siden 2002 har jeg fast indbetalt børnebidrag til mine unger. Grundet min forholdsvis høje indtægt har jeg betalt normalbidrag + 100%, hvilket udgør kr. 3916 pr. måned. Dette er der ikke noget unormalt i, og jeg har da også med glæde betalt mine bidrag. I forbindelse med min opsigelse i november 2005 ansøger jeg så statsamtet i Århus om at få nedsat mit børnebidrag til normalbidraget på 2076 kr Jeg anså, fejlagtigt, at det ville være en formalitet, at få nedsat mit bidrag, en simpel administrativ beslutning som dengang i 2002, hvor man fastsatte bidraget ved en separationsvilkårsforhandling af en times varighed i statsamtet. Efter lidt skriverier frem og tilbage, hvor jeg bl.a. skal fremsende budgetter m.m. modtager jeg så i februar 2006 en afslag på min ansøgning. I afslaget står der bl.a.: Det er statsamtets praksis, at hvis en parts indtægt ikke kan anses for et rimeligt udtryk for den pågældendes indtjeningsevne, sættes den pågældende til en fiktiv indtægt svarende til den indtægt, der kunne være oppebåret. Ved vurderingen af, om en part skal ansættes en fiktiv indtægt, lægges bl.a. vægt på, om den pågældende ubegrundet har opsagt sin stilling uden tilstrækkelig sikkerhed for beskæftigelse – som selvstændig eller som ansat – på nogenlunde tilsvarende lønniveau. Udgangspunktet er, at parten ikke vilkårligt kan nedbringe sin indtjening og derved påvirke bidragsfastsættelsen. Vi har efter gennemgang af sagen vurderet, at Deres lønnedgang, som følge af overgangen fra lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende, ikke berettiger til en nedsættelse af bidraget. Idet vi finder, at De ikke udnytter Deres indtjeningsevne. Det vil sige, at hvis du en gang har haft et velbetalt arbejde, så hænger du på kravet om forhøjet børnebidrag, med mindre du er blevet fyret eller kan dokumentere ved lægeerklæring, at du har måttet opsige din stilling p.g.a. sygdom. Jeg var udbrændt i mit arbejde, træt af at stå til rådighed i weekender og ferier og endelig træt af ikke at få anerkendelse for mine resultater. Jeg var stresset, irritabel og træls at være sammen med og derfor tog jeg en voksen beslutning om at ændre mit liv. Jeg har altid ønsket at blive selvstændig. Så kan jeg selv sætte mine mål, skabe fleksibilitet i forhold til mit privatliv og i sidste ende forhåbenlig opnå større livskvalitet, hvilket også vil give mig langt bedre samværd med mine 2 unger. Jeg klagede over afgørelsen med henvisning til ovenstående og fik så brev om at de nye oplysninger var væsentlige og at jeg skulle fremskaffe en lægeerklæring som dokumenterede mine stress-symptomer. Problemet var bare at jeg ikke havde været til læge med mine symbtomer. Jeg var udemærket klar over, hvor skoen trykkede og behøvede ikke en læge til at fortælle mig at jeg havde stress. Min kæreste som arbejder i psykiatrien havde også forlængst gjort mig opmærksom på mine symptomer. Jeg kontaktede så min læge, som selvfølgelig ikke kunne og heller ikke må skrive en lægeerklæring på forhold han ikke har den fornødne indsigt i. Han skrev et brev til statsamtet og gjorde dem opmærksom på dette og at han efter at have hørt min historie ville have rådet mig til at opsige mit job, samtidig skrev han følgende: I et moderne samfund forventer man at borgerne selv finder ud af hvad de har lyst til at arbejde med og overkomme |
Det var da en sørgelig historie Finn,
og heeelt urimelig - i mine ører.
Jeg ville anke den.
Hilsen
og et stort ønske om en hurtig, og ikke mindst, rimelig afklaring
Flemming