Hej Jens
Jeg synes jeres site er alt for mørkt. Menuen er næsten væk i farven og baggrunden kedelig. Få sitet til at fylde mere på skærmen - på FDIM.dk kan du se hvad skærmstørrelser der er de mest brugte. Derudover ville jeg gå væk fra at lave noget i frames, det er vildt irriterende at skulle scrolle i en frame.
Få noget tracking på sitet, fx Google Analytics, så kan i se hvilke sider der er mest populære og hvad brugerne ikke kan finde. Så har i meget bedre viden til at optimere sitet ud fra. Endeligt kan i sætte e-business op så i kan se præcis hvilke trafikkilder der genererer hvor stor omsætning (og hvilke varer).
På forsiden bør billederne være klikbare - hvis jeg lige ser en palme der er total fed (hvis man udtrykker sig sådan om palmer) så er en dræber at skulle rode rundt på hele sitet for at finde den bagefter. Før brugeren direkte til palmen så købet kan foretages hurtigt.
Pilene i bunden i punktet "køb palme" fungerer ikke, her kan mindre billeder eller kategorier være en bedre løsning.
Og så mener jeg der er alt for mange menupunkter. Det er uoverskueligt hvad de forskellige indeholder. Jeg tænker umiddelbart at indholdet i "palmehaver" og "inspiration" er ens, der er "køb palmer", "køb andre" og så "køb fra drivhuset". Hvad dælen er det sidste? Brugere med mindre grønne fingre har ingen anelse om hvad det sidste punkt indeholder. Så del det hellere op i sorter på en måde brugerne kan forstå. Mit forslag vil være at lave en hovedmenu med varer mm. og derudover lave en sub-menu med betingelser, "om palmeriet" og de lidt mere baggrunds-agtige punkter.
Hilsen Jacob