Jeg går med en lille drøm om at starte en ny forlystelses-park i danmark. Planen er ikke at gå efter diverse sommerland-whatever publikum, men det lidt ældre, kvalitets-søgende publikum. Som sikkert ligesom mig er godt træt af alt hvad der minder om gøgl. Indtil videre er planen: 1. Det skal være en roller-coaster/thrill-ride/oplevelses-park (halvt 3d/halvt real-life, som f.eks. Spiderman i Univeral Studios). 2. Find et stort stykke land indenfor 30-50 km fra KBH, køb det.. og lidt til... sørg for at få tilladelser til at larme uendeligt meget... i et uendeligt stort område. Og sørg for at ha'' mulighed for at købe ekstra jord.. eller køb fra starten alt for meget. 3. Byg 3-4 gode rollercoasters, en af disse skal være uendeligt vild.. og skal bruges som træk-plaster. 4. Den største/vildeste coaster skal ikke være den største i verden.. men skal være mindst på højde med de vildeste i europa. [se evt http://www.rcdb.com/] 5. Udvid hvert 1-2 år med mindst en ny type coaster/thrill-ride.. Bemærk at pga. det danske vejr, skal de virkeligt høje coasters holdes til et minimum, da man skal forvente at de fleste rides skal kunne køre i regn/blæse-vejr. Der skal naturligvis penge til her.. mange penge. Ud over det skal der bruges folk med sans for planlægning, samt en person der er godt ide i diverse bygge-regler mv. Det må forventes at parken kører med underskud i mindst 10 år. I bedste tilfælde lidt mindre. Det jeg søger er mest input til hvorfor det er en god ide.. hvorfor det er en dårlig, og hvad i ellers har af kommentarer. Bemærk forresten at planen er at kunne tiltrække rigtigt mange udenlandske besøgende.. måske 40% udenlandske og 60% danske, om muligt. Da jeg generelt ikke tror at markedet i danmark er stort nok til at drive parken alene via markedsføring i danmark. Og så søger jeg naturligvis folk der kunne overveje at hjælpe med at skaffe kapital. Så vidt jeg lige husker er der allerede nogle danskere igang med et projekt i noget større i Spanien.. |
Hej Johnny,
Din idé virker ok. Jeg har faktisk selv tænkt lidt de samme tanker - blot ikke at jeg selv ville gøre det, men at "man" burde gøre det. Tanken slog mig da jeg var i Tivoli første gang efter de havde fået bygget Dæmonen. Den er da fed nok, men den fylder hel vanvittigt meget og efter min mening er hele den ende af Tivoli blevet totalt ødelagt af det kæmpe skrummel. Det ser ikke særligt fixt ud med alle de stolper som står over alt i området (også selvom de har forsøgt at camuflere stolperne med lidt bambus viklet omkring dem...) og hvis man står nede ved søen og kigger op med det kinesiske tårn, så ser udsigten nu helt grotesk ud med Dæmonen i baggrunden. Mange af mine venner syntes også at Dæmonen er lige en tand for meget for den, trods alt, lille have. Den tager en hel del af det hyggelige ud af haven. Det samme gør sig gældende med Plænen, hvor man inden for de sidste par år tager flere og større navne ind. Jeg kan huske da TV2 spillede derinde sidste år - der spærrede politiet indgangen af omkring halvanden time før de skulle spille - simpelthen fordi der ikke kunne komme flere ind... Og hvad med da Maria C. spillede derinde? Det er da fedt at man kan komme til en gratis koncert, men hvad nu hvis der sker et eller andet, hvor f.eks. alle bliver nødttil at blive evakueret..? Dertil kommer så støjen - jeg kender en som bor i en lejlighed i anden række fra Tivoli. Og det er først inden for de sidste par år at de decideret har kunnet høre Tivoli - men i år er det blevet så højt at de ligefrem er generet af det. Lydniveauet ved koncerterne er højt (han siger at der ihvertfald er meget høj bas-buldren derover fra) og så kan de høre dæmonens kurende lyd på skinnerne og skrigene.
På baggrund af det var det så, at jeg tænkte at man/Tivoli burde lave en "Tivoli - After Dark"-udgave. Et sted hvor de kunne holde de større koncerter og have de vilde og mest støjende forlystelser og så kunne man beholde den gamle have som et mere romantisk sted. After Dark-udgaven skulle så ligge et stykke uden for City hvor det ville være let at komme til. Der kunne måske ligefrem indføres en fast busrute imellem de to Tivoli, så gæsterne kunne spise og hygge i det gamle Tivoli og efterhånden som der var behov for noget mere gang i den, så kunne man tage i "After Dark"-udgaven af Tivoli.
Blot flere tanker... ![]()
/Jesper