Hej
Min kone sælger smykker, og umiddelbart lyder prisen på de 300 kr. ikke som at det specielt skulle være fordi kæden er dårlig, - de 300 kr. er typisk prisen som det nu engang koster med en lodning.
Du må lave en hård kalkule på hvor meget bøvl du gider i forhold til den besparelse du kunne opnå ved ikke at refundere pengene. Har man ikke mange reklamationer så giver det ikke noget på bundlinien alligevel, og hvorfor så sidde og bøvle med det?
Nu er din sag en reklamation men jeg vil alligevel nævne at min kone giver 30 dages returret (loven siger 14 dg.) og alle pengene tilbage (loven siger at kunden ved fortrydelse selv betaler returporto) og da jeg tilfældigvis netop nu kigger på årsregnskabet, ser jeg at disse returneringer (både dem indenfor og udenfor 14 dg.) på et år ikke har kostet mere brutto end én enkelt annonce i lokalavisen (kr. 4000 ex moms) ud af en omsætning på 1,8 mill ex. moms og jeg er sikker på at reklameværdien af vores kundeservice rækker ud over en enkelt avisreklame i 1 dag.
Vedr. reklamationer spørger vi kunden om de ønsker smykket repareret eller pengene retur, og her skelner vi ikke mellem berettigede/uberettigede reklamationer. Ønskes varen rep. indleveres smykket til den lokale guldsmed som så kontakter os og aftaler en pris for rep. som vi betaler. Herved spares porto og evt. i posten bortkomne smykker. På denne konto har vi brugt 10.000 kr. sidste år. (typisk lodninger til 150-350 kr. som jo kan skyldes at kæden har hængt fast i noget, og nogle enkelte nye låse som selvfølgelig skal kunne tåle brug).
Til gengæld nyder vi (jeg deler kontor med min kone) at snakke med kunderne og sålænge problemerne ikke er større end som nu, så betaler vi gerne for denne mulighed for at tilfredsstille vores kunder og så slippe for bøvlet med sure mails, dårlig omtale rundt omkring, og så selvfølgelig at skulle diskutere over telefonen. Hvis en kunde har sendt et defekt smykke retur, og så blot på en pæn måde ønsker et nyt tilsendt kan min kone såmænd finde på at sende en lille gave og hilsen med.
Det rethaveriske i hvem der har ret til hvad eller hvorfor gider vi ikke bruge energi på, og det er så meget på ryggraden idag at vi end ikke skænker det en tanke, - udgiften til reklamationer er blot én af mange andre udgifter og girokort der tømmer madrassen, - men vi sover nu rigtigt godt alligevel.
/ Michael