Jeg kan huske at da jeg arbejdede i butik for nogle år siden, at vi brugte fluesmækkeren når dankortterminalen gik ned. Jeg mener, at der dengang var en eller anden form for bankgaranti eller dækning på op til 1000 kr, så butikken kunne modtage denne form for betaling uden risiko sålænge beløbet var under 1000 kr. Jeg ved ikke om det stadig er sådan? Det ville være en billig løsning under opstartsfasen kombineret med kontant betaling.
Giro og checks ville jeg ikke selv binde an på, pga risikoen for dårlige betalere. I webshops afsendes varen jo normalt heller ikke før den er betalt.
Mht streamer til bilen, stempel og visitkort med mere så svømmer amino med folk, der kan hjælpe med den slags.
Tina
Hairdiva extensions i Aabenraa giver dig flot langt hår, fylde eller reflekser!
Se mere på Facebook eller min hjemmeside www.hairdiva.dk
Når jeg har været ude ved en kunde sender jeg efterfølgende en faktura på det udførte arbejde, med 8 dages betalingsfirst. Der har ikke været problemer med dårlige betalere ell. Måske mig der er heldig :-) 7-9-13..
Hvis du vil tage mod dankort hos kunden kunne du evt. leje en mobil dankortløsning. Som kører via et simkort: https://pbs-erhverv.dk/online/PBS-terminalshop/index.html (mobileterminaler: 249 kr pr måned.) Dertil kommer alm indløsningsaftale mv. Det kan måske hjælpe på likvediteten at du får dine penge med det samme, efter udført arbejde.
Ved ikke hvordan kunden vil reagere over at man hiver dankortterminalen op af lommen og siger "At betale ved kasse ét, inden jeg forlader dit hjem"
Jeg sender også en faktura efterfølgende, medmindre kunden insisterer på at betale kontakt, og har heller ikke haft problemer med dårlige betalere (bank, bank).
Som erhvervsdrivende kan jeg sagtens se ideen med en mobil dankortterminal - der er jo ingen grund til at kunderne skylder penge længere tid end højst nødvendigt - men personligt ville jeg blive noget forundret over at blive præsenteret for sådan en. Jeg har altid fået en faktura efterfølgende når jeg har haft besøg af blikkenslager, elektriker, murere o.s.v. eller bilen har været på værksted og det ville jeg også forvente at få, hvis jeg skulle have behov for at ringe efter en IT-konsulent.
Der er mange glimrende grunde til at kræve betaling inden du forlader kunden, men for mig (med en kundes øjne) virker det ... desperat, er nok det udtryk der kommer nærmest.
En mobil dankortterminal ville dog være en udemærket valgmulighed (sammen med kontant og faktura), som en del kunder - sandsynligvis også jeg - ville gøre brug af. Og nej, jeg modsiger ikke mig selv :-) Jeg har intet imod at betale kontant eller med dankort, hvis jeg får det "serveret" som en mulighed.
For de fleste mennesker er computeren deres kæreste eje (enkelte afsporede individer har familie, venner, kæledyr og et godt helbred rangerende en smule højere end computeren - freaks :-)), så det er utroligt vigtigt at udstråle seriøsitet, troværdighed og professionalisme - ellers ringer kunderne ikke igen. Det at kræve betaling inden du forlader stedet trækker i mine øjne ned i det samlede billede.
Ovenstående er uden tvivl udtryk for en forstokket, konservativ holdning, men jeg tror du vil støde på den hos andre end mig.
Det er lidt sjovt, i nogle brancher forventes det at man betaler kontant ved levering, andre steder får man blot en regning med :)
Jeg betaler f.eks. altid (dvs 1 gang om året ca) med kort hos tandlægen, mens de fleste andre håndværkere (En tandlæge er vel også en form for håndværker?) sender en regning.... ofte meget lang tid senere end arbejdet er udført..