Du får svært ved at finde nogen som kan opfylde en god kombination de forskellige kriterier du har fremsat.
Det primære problem er, at trykket skal laves på færdige produkter. Flexo-tryk kræver ligesom traditionelt offsettryk og digitaltryk at emnet (det som der skal trykkes på) er plant over hele fladen. Og det er lige præcis hvad en færdigsamlet pose, papkasse, kuvert eller lignende ikke er. Det er derfor man normalt trykker på disse ting imens de stadig er "usamlet" - altså i plano-format.
Et silketryk i serigrafi kunne måske være en løsning, men det kræver at rammen kan komme tæt nok på emnet uden at ramme noget af det. Dette vil derfor blive ret svært på f.eks. en bobbelkuvert. Endvidere er både selve trykket og opstartsomkostningerne ret høje og derved ikke synderligt tiltalende ved små oplag.
En anden og nok mere gangbar trykteknik vil være tampontryk. Fordelen ved dette er, at det kan bruges til at trykke på emner som ikke er flade / jævne. Der er dog nogle halvdyre opstartsomkostninger forbundet med denne type tryk (der skal bl.a. fremstilles en farve-kliche til hver farve der skal trykkes med). Endvidere er der også en del mandetid forbundet med tampontryk, da det er begrænset hvor automatiseret det kan gøres.
/Jesper
Hej Jesper,
ja, jeg er godt klar over det - men det kan vel lade sig gøre?
Vores ene leverandør kan fx trykke på boblekuverter med flexotryk, men de vil selvfølgelig kun trykke på de produkter, vi køber ved dem og ikke på produkter vi køber hos andre. Jeg ved, at deres maskine er udviklet specielt til boblelkuverter, men tænkte der måske var andre som kunne noget i samme stil?
Jeg ved ikke andet om leverandørens maskine end at det er flexotryk (så trykket kan være en smule ujævnt, men ok).
Er godt klar over at man normalt trykker på dem plano, det gør vi jo også for rigtig mange og det vil selvfølgelig også give større muligheder, fx fuldfladetryk og lign.. Har bare enormt mange der spørger efter tryk på få styk, fx 500 og de fleste leverandører vil kun trykke oplag på fx 5000-10000 stk.
Mange af de forespørgsler vi får er fra fx reklamebureauer eller større virksomheder som lige skal bruge gaveæsker til firmajulegaver eller poser til en messe.. Og mange gange haster det lidt og de er som regel villige til at betale det det koster, bare de får det til tiden.
Fik et tilbud fra et firma på at få bygget en maskine som kunne gøre disse ting, men den kostede omkring 5 mill. og vi har ikke kendskab nok til grafiker/trykker-branchen til selv at kunne stå for det, så det ville betyde ansættelse af en person mere.. og alt i alt nok lidt for stor en mundfuld lige nu, hvis der var et trykkeri som kunne gøre det for os.