Jeg har nu brugt mange hundrede timer på at oprette en hjemmeside med indtil nu ca. 2400 radio og TV stationer fra hele verden og jeg vil gerne beskytte denne side mest/bedst muligt, hvordan gør jeg så det?
Jeg har lagt en ind kode ind på alle siderne, så man ikke kan højreklikke med musen - og det virker OK, men der findes jo en hel del programmer der kan downloade/hente/kopiere hele ens hjemmeside og det er her jeg søger lidt hjælp.
Hvordan kan jeg undgå, at disse programmer for lov til at kopiere/hente/downloade min hjemmeside??
Jeg håber at der er nogen af jer der lige gider bruge tid på at svare mig - på forhånd tak for svarene.
Jeg beklager hvis jeg ikke har fået oprettet mit indlæg i den korrekte kategori.
Altså, det korte svar er "Det kan du ikke". Hvis folk skal kunne se din side har de behov for at kunne downloade koden ned til deres computer, og derfra er det ikke rigtigt muligt at beskytte den. Dog, hvis du bruger server-side programmering til at lave siden, dvs. PHP, eller ASP eller lignende. blive koden afviklet på serveren, og andre vil ikke have adgang til den, i dette tilfælde har folk kun adgang til den HTML/CSS der bliver produceret ud fra dine scripts. Men design og den slags kan du ikke beskytte på denne måde.
Jeg må give jarlskov ret - hvis dine websider skal kunne ses af almindelige brugere (eller søgemaskinerne), kan du ikke forhindre at de kopiere indholdet.
Jeg vil iøvrigt meget anbefale dig at fjerne det JavaScript du har tilføjet der forhindre højreklik. Det hjælper intet men generer til gengæld en masse brugere. Så skaden er større en gavnen.
Der er ikke flere input at give, for det er ganske enkelt ikke muligt at forhindre folk i at downloade dit site, og det giver slet ingen mening at ville gøre det. Hvis man ikke kan downloade siderne, kan browseren jo heller ikke rendere dem (for browseren downloader jo rent faktisk siden, inden den kan vises). Det er i øvrigt uanset om det er statisk HTML eller HTML genereret serverside. Det bliver altid downloadet til klienten.
En anden ting: jeg synes du kraftigt skal overveje at fjerne din højrekliksbeskyttelse, for det er rent ud sagt pisseirriterende når man ikke kan bruge den til fx at åbne i ny tab eller se egenskaber på et link. Jeg ved godt det ikke er værre end at slå javascript fra i sin web developer toolbar (som man jo naturligvis har installeret :), men det er alligevel sådan noget der får mig til at blive væk fra et site. For evigt.
Jeg kan kun støtte Mikkel og Uffe, når de anbefaler dig at fjerne den der højreklik-beskyttelse. Der er ingen grund til at genere de daglige brugere for at prøve at forhindre potentielt misbrug fra et fåtal.
Og så er beskyttelsen mod højreklik mildest talt ikke særlig brugbar heller. Hvis jeg vil omgå den, skal jeg blok trykke return, mens jeg fortsat holder den højre musetast nede. Herefter får jeg den normale højreklik-menu. Blot til info om, at beskyttelsen nok ikke er besværet værd.
Du kan vende sagen på hovedet og sørge for at slå ned på dem der rent faktisk kopierer dit indhold, ved at benytte et tool som Copyscape.
Det vil dog være problematisk hvis det kun er url'er de "stjæler" fra dig. Copyscape er til gengæld god til at se hvis det er tekststykker der er kopieret direkte fra dit site.
Som Fransk så ganske rigtig nævner, så er det javascript meget nemt at komme udenom.
Prøv at holde højre museknap nede, og så trykke enter inden du slipper den igen, så får du din højreklik-menu. Og ellers kan man jo altid gå i > funktioner > vis kilde i sin browser
Som Michael er inde på, så tag action på udnyttelsen efter den er sket - du kan umuligt sikre dig mod kopiering og du risikerer udelukkende at genere dine besøgende og søgemaskinerne.
Selvsagt kan man ikke hævde ophavsret på et link og din ide er ikke unik, så der er ikke noget galt i at den kopieres. Men du kan måske hævde, at din samling når værkshøjde som en helhed. Dvs, at hvis nogen kopiere din samling 1:1 ind i et andet design, så har du (måske) en sag. Alternativt så må du jo bare gøre alting bedre end konkurrenterne, så det er dig der tiltrækker de besøgende :-)
Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline