I løbet af den sidste tid har jeg set flere Aminoer spørge omkring inddrivelse af udeståender hos kunder. Jeg har en fortid i en større inkassovirksomhed og selvom der er kommet nye inkassoregler er der stadig nogle tips jeg kan give videre. Nedenstående bygger på mine egne erfaringer. Brug det eller lad være. Jeg går ikke ind i gebyrer og renter. Mini ordbog
Beregning af debitoromkostninger Det kan godt være du har en betalingsbetingelse a lá "14 dage netto", men det fortæller dig intet om hvornår kunderne reelt betaler. Du kan lave en hurtig husmandsberegning således: Reel kredittid i dage: (Udestående i dag i kroner / Årsomsætning i kroner ) * 365 Hvis du vil vide hvad betalingsoverskridelserne koster dig kan du beregne dette (igen efter husmandsmetoden) således: Forventet udestående i kroner: Årsomsætning i kroner / 365 * bevilget kredit i dage Pris for betalingsoverskridelser i kroner: ( Udestående i dag i kroner - Forventet udestående i kroner ) * renten på din kassekredit
Forskellige typer dårlige betalere
Hvad du kan gøre for at få dine penge For iværksætteren er det en naturlig reaktion at tage den manglende betaling personligt. Man har udført et godt arbejde og nu vil kunden så 'snyde' med betalingen. For kunden er det sjældent personligt, da han ikke forbinder den manglende betaling med en rigtig person der mangler nogle penge. Det er 'bare' et firma. Du bør aldrig nogen sinde gøre manglende betalinger til noget personligt men opføre dig professionelt og konsekvent hele vejen igennem. Fakturer hurtigt - ryk hurtigt. Tro ikke at du gør debitor en tjeneste (som han er bevist om og påskønner) ved at vente med at fakturere. Fakturer så hurtigt som muligt, så du dels får pengene hurtigere ind og du derudover med det samme indstiller debitor på at betale. I inkassobureauet kunne vi måle en klar sammenhæng mellem antallet af sager på denne faktor. Jo længere tid du venter med at rykke des sværere bliver det at få dine penge. Det er ikke nok du en gang om måneden gennemgår dine udeståender og rykker. Du sender automatisk et signal til debitor om at du godt kan vente med dine penge og det ikke har den store fokus hos dig. Ryk med det samme betalingsfristen er overstået. Skriv aldrig "1. rykker". Hvis du har en 1. rykker har du jo selvsagt også en "2. rykker" og debitor kan jo vente med at betale til han modtager den. Jeg anbefaler du bruger ordet "betalingspåmindelse" på din første skrivelse og ordet "Inkassovarsel" på den næste. Sørg for at have nogle skabeloner, så du ikke sidder og bruger timer på personlige breve hver gang du rykker. Din sidste rykker før du overdrager sagen tin bureau eller advokat kan med fordel enten være en RKI-rykker eller en rykker fra inkassobureauet. Nogle bureauer tilbyder stempler og klistermærker du kan påsætte denne sidste varsel. Et klart signal til debitor hjælper. Opkald til og fra debitor Nogle kreditorer rykker deres debitorer telefonisk og det kan være en god idé tidligt i processen. Ring f.eks. ved den første overskrivelse for at sikre dig at betalingen er på vej. Vær venlig og forvent der er sket en misforståelse. Hvis debitor har glemt at betale vil han opfatte det som en service før du begynder at pålægge gebyrer og eskalere problemet.
Årsagen til at du skal have et frivilligt forlig er, at debitor derved erkender at skylde dig beløbet. Hvis debitor misligeholder jeres aftale er det direkte i fogedretten. Du har desuden krav på pengene i 20 år og kan registrere ham i RKI.Køb en frivilligt forlig skabelon her. Min ven Google fandt dog dette informative link med information og eksempelfiler hos en Amino 'konkurrent' :-) Jeg er ikke dykket ned i hele siden, men tag et kig på Inkasso i Danmark på 2'nd Opinion.Nu er jeg ikke dykket ned i siden, men der er jo ingen grund til at bruge tid på at lave indhold som findes andre steder. Jeg håber ovenstående kan hælpe nogle Amino'er med at få betaling - kommenter eller 'rate' gerne, så jeg får lidt feedback. Du bør i øvrigt også læse Hvis du ikke betaler på forbrug.dk. |
Hvordan får jeg penge fra en dårlig betaler? - tips om inkasso og dårlige betalere
- 1
|
Super indlæg :-) Vi oplever (desværre jævnligt) at vi ikke kan få fat i skyldneren - tager ikke telefonen, reagerer ikke på breve/rykkere - og først når advokaten træder ind, reagerer de.. |
Hej Nina, Hvis man har problemer med at komme i kontakt med en skyldner, kan det nogen gange gøre underværker at taste *31* på sin telefon, før man taster telefonnummeret. (#31# på mobiltelefoner). Når man taster den kode, vises ens nummer ikke til modtageren af opkaldet, og vupti, så er det nogen gang meget lettere at få folk til at løfte røret i den anden ende.. |
tak for et godt indlæg - rart at høre lidt om processen :) ... skal selv til at finde en advokat/bureau der kan hjælpe mig med en lille sag. |
Hej Nina
Det er generelt svært at gøre noget ved debitorer der ignorerer alle henvendelser. For kreditor kan det opleves som arrogance eller kynisme, men det er oftere debitors dårlige samvittighed, flugt fra problemerne og håb om at gælden går væk, der er årsagen. Din opgave er at få debitor til at forholde sig til gælden i stedet for at fortrænge den.
|
Prøver altid at ringe fra min egen, private mobil telefon også og også med hemmeligt nummer, men det virker som regel heller ikke.. Hvad er der for regler omkring hvilke tidspunkter man må ringe på? |
De her håndværkere er smarte. Hver undgået dårlig betaler må minimum hive en dankortterminal hjem. Derudover er der kreditomkostningerne som de reducerer drastisk. |