Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Logodesign - hvordan prissætter man?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Gjøl
Tilmeldt 12. Sep 06
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 16:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer!

Jeg har simpelthen gået og spekuleret i lang tid og nu må jeg have nogle gode ideer.

Jeg er medejer af Tiger Media (www.tigermedia.dk) og vi sælger bl.a. hjemmesider. Til tider beder nye kunder også om logodesign sammen med design af hjemmesiden. Det har vi ingen problem med og vi vil gerne hjælpe kunderne, så vi designer gerne et logo.

Vi har altid givet en fast pris for logodesign, men det er ikke så smart når man støder ind i den "umulige" kunde.

Et eksempel har været logodesign med en fast pris på 1500 + moms. Kunden mener overhovedet ikke vi har lyttet til hvad han bad om (kan godt være, men det håber jeg da ikke) så vi prøver da bare nogle flere gange. Det blev vel til en 20 - 25 logoer og efter at han havde fået afprøvet alle sine ideer vender han tilbage til det allerførste logo som vi havde lavet og han mener det er perfekt nu.. Han ville bare lige prøve at se..... Problemet er at det er så tidskrævende at timelønnen ryger ned på nul og nix..

Hvor hård kan man være? Skal man designe logo på timebasis eller er det normalt at give en fast pris?

Tilmeldt 9. Jan 08
Indlæg ialt: 119
Skrevet kl. 19:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg arbejder også som grafiker, og mit indtryk er, at det er helt normalt at komme med en fast pris. Men kender rigtig godt den problematik, du nævner  - egentlig ikke kun i forbindelse med logoer, men også med andre grafiske ting. Men evt. kunne du måske give en pris som indeholder et bestemt antal forslag, f.eks. 3 forslag og videarbejdelse af det valgte. Og så gøre opmærksom på, at hvis der skal flere forslag i spil, så bliver det efter timepris derudover? Bare en idé...

 

 

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Aug 07
Indlæg ialt: 209
Skrevet kl. 20:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob

Det er altid en god idé at sende en "ordrebekræftelse" - så køber og sæger er helt enige om opgavens omfang.

MVH
Ann

 

Fra Aabenraa
Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1269
Fra  PB Tryk & Grafik v/Peter Boyford Skrevet kl. 20:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Når jeg laver grafisk arbejde, så giver jeg aldrig et fast tilbud (kun i sjældne tilfælde), men et prisoverslag med forbehold. For eksempel har jeg netop haft en kunde, der med lidt god vilje kan kaldes "lettere besværlig". Han viser mig et design, som en anden grafiker har lavet og spørger mig, om jeg vil sætte det op. Egentlig en meget simpel opgavebeskrivelse. Jeg forsøger at sikre mig, at han nu faktisk har tilladelse fra den anden grafiker til at bruge designet - og selvom jeg har lidt dårlig smag i munden, accepterer jeg opgaven. Jeg giver ham et prisoverslag på kr. 800,- til kr. 1000,- med følgende forbehold:

* Vi skal holdes os væsentligt til det fremlagte design

* Alle tekster og billeder skal være 100% klar fra kundens side

* Der vil blive foretaget 1 stk. prøvetryk af en repræsentativ side for at proofe farver

Som projektet skrider frem kommer der designændringer, ufuldstændig og ikke-korrekturlæst tekst, fritskrabning og farvejustering af billeder samt 3 helt nye sider, der ikke er indeholdt i det oprindelige design.

Jeg stopper arbejdet og fortæller kunden, at der nu påløber ekstra timer. "Arhh, men der er jo kun lige en lille ændring. Kan vi ikke lave den, og så sige, at vi er færdige?"

Du kender det sikkert. Kunden får overtalt dig til at arbejde "en lille smule gratis", men det tager hurtigt overhånd. For selvom kunden ikke vil betale, hvad det koster, så vil kunden heller ikke acceptere resultatet, før det ligner en million.

Vi støder på den slags kunder overalt. Jeg fortalte ham efter 3-4 gratis timer, at han enten måtte betale mere, eller acceptere det nuværende resultat. Han ville hverken eller. Og jeg stoppede arbejdet, fakturerede ham den "aftalte" pris.

Han blev ikke en tilfreds kunde - bevares. Men hvis jeg ikke satte en stopper, så ville mit ry hurtigt blive blakket, som det firma, der ikke har rygrad til at tage en ordentlig pris for sit arbejde, og dermed ikke kan levere gode resultater. Og så ville de dårlige kunder strømme til, og de gode forsvinde.

Hold fast på din timepris! Gå kun sjældendt med til værdiskabende merarbejde uden betaling. Og vær ikke bange for at miste kunden - for enten er kunden ikke værd at have, eller også skal han nok betale.

Vh

Peter 

http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!

Fra Herlev
Tilmeldt 5. May 08
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 01:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Jacob.

Som vi jo alle ved er kommunikation en svær ting - og det gælder specielt i briefing-processen. "Kunderne" har ofte svært ved at udtrykke sig entydig, fordi de egentlig har en ide, som de ikke kan visualisere for sig - og det er jo her de søger hjælpen.

Med dine/jeres fine portefølje, som sikkert også har givet udtryk for deres tilfredshed, kan jeg ikke forestille mig at I har misforstået kunden - men mere at kunden er en af de ovennævnte!

Hvis kunden er en af de større og én I gerne vil høre lidt fra fremover, er sagen jo lidt mere ømtålelig - men er han det værd?
1.500 kr. er jo i forvejen en meget billig pris, set i forhold til det kunden kan tjene på det visuelle udtryk I giver ham - det bliver jo hans ansigt udadtil.

I denne type opgaver sender jeg et debrief fra mødet med kunden og ligeledes en fast pris på udførelsen under forudsætninger, som er beskrevet.
De kunder der er seriøse, vil også gerne indlede samarbejder på denne måde og anser det for en naturlig professionel indgangsvinkel. At der så kan være nogle man finder ud af senere tager r.... på én, tja, det er vel så den dårlige side af gamet.
Prisfastsættelsen sker ud fra et overslag over mit timeforbrug fordelt på ide, udformning og korrekturer + lidt mere. Kunden får altid at vide, at prisen er en worst-case, og derfor godt kan blive billigere - men så er jeg dækket ind.
Metoden er langt fra skudsikker og jeg har da også til tider måtte erkende en fejlberegning - men så er det min egen skyld og ikke kundens. Så glider den sure pille nemmere ned.

Mit råd efter denne lange smøre (beklager) er:
Brug argumentet med at det I laver for ham til få penge, er en god byggesten til hans fremtidige indtjening. Det er jo ligegyldigt at bruge 1 mio. kr., hvis man derved tjener 4!
Forsøg med en endelig pris der ligger højere end det du forventer at få, så du har plads til at give ham den rabat, denne type - kræmmer-kunde - vil forvente at få, og lad os så håbe du ikke taber alt for meget på ham.
Og slip så af med ham - for han ændrer sig ikke.

Held og lykke med det!
Fra Århus
Tilmeldt 23. Feb 06
Indlæg ialt: 1928
Fra  Userturn Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :

 Det jeg har været udsat for er en fast pris for fx X antal udkast og så udarbejdelse af et endeligt resultat (ud fra kritik og vurdering af udkastene).

// Jesper Skov

 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kommer lidt an på, hvordan du betragter logodesignet.

Hvis du betragter det som en måde at få kunden ind i folden på, er det næsten lige meget, hvor lidt det koster og hvor lang tid, det tager - bare kunden bliver glad og dermed bliver til en fast kunde.

Hvis du bruger det som mersalg i forhold til de ydelser, du ellers laver, skal du prisfastsætte det rimeligt i forhold til den tid, I bruger.

Jeg synes, det lyder som om, du har sat dig mellem disse to stole.

Hvis du tilbyder noget til fast pris, er det en god idé at beskrive præcis, hvad der er inkluderet i denne pris - i dette tilfælde, hvordan er processen og hvad kan man forvente.

F.eks.

Du får tre udkast, hvoraf det ene rentegnes med to korrekturgange.

Hvis kunden så vil have 25 korrekturgange, orienterer man ham om, at nu starter taxameteret, og timeprisen er x kr.

Du kan så - alt efter temperement - give prisgaranti. Det kan være, at de tre udkast er gratis, hvis de alle forkastes, eller det kan være, at logoet under alle omstændigheder max. koster y kr.

Hvis du skruer din forretning fornuftigt sammen, har du også plads til en tidrøver en gang i mellem. Det er så bare klogt at identificere dem så hurtigt som muligt og få dem luset ud.

mvh Hans

Tilmeldt 27. Apr 05
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 12:21
Hvor mange stjerner giver du? :

 Jeg vil svare dig ud fra min synsvinkel når jeg er kunde på diverse grafiske arbejde:

 Jeg elsker en pris up-front, dvs. ikke noget med "kontakt for tilbud". Bedst er det når det samme produkt/ydelse fås i flere niveauer til forskellige priser (god, bedre, bedst), i dit logo tilfælde kan det være hvor mange forskellige logo koncepter jeg får til at starte med og hvor mange revisioner af det valgte koncept jeg får. Ved at gøre på denne måde ved jeg med 100% sikkerhed hvad jeg får og hvad jeg betaler. På den måde ved jeg også på forhånd at jeg ikke skal forvente at du som grafiker arbejder ud over det niveau jeg har betalt for (dvs. intet gratis arbejde, hvilket er 100% i orden for jeg har jo selv valgt niveauet af ydelsen).

Denne model fortrækker jeg (som kunde) faktisk med stort set alle serviceydelser jeg har brug for om det så er grafik, website, PR håndtering, copywriting, SEO ganske enkelt fordi at når jeg undersøger markedet og sammenligner udbydere så kan jeg se hvad jeg skal betale og hvad jeg får, når dagen så kommer hvor jeg skal bestille ydelsen så er det de firmaer der brugte denne model hvis website jeg åbner igen.

Generelt kan jeg anbefale boge Selling the Invisible til alle der sælge serviceydelser. 

Håber at mit lidt generaliserende svar kunne bruges

mvh

Kristian 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)