Hej Alle
Her har I et "lille" indspark fra en tidligere Creditcard Fraud Investigator.
Der er mange regler omkring hvornår en betalingstransaktion kan tilbageføres.
De regelsæt der arbejdes ud fra er meget komplekse og indsigelses perioden
kan strække sig MEGET længere end de 3 mdr. der er nævnt tidligere.
De 3 mdr. er en rettesnor… MEN DET ER IKKE ANDET END EN RETTESNOR!
DIBS kunder har forskellige værktøjer som kan hjælpe med at begrænse
misbrug.
Hvis du/I ikke har adgang til professionelle misbrugs værktøjer må du/I
nøjes med at benytter den sunde fornuft!
Du/I er velkommen til at kontakte os for at høre hvordan vi kan hjælpe med
begrænse misbrugsrisikoen.
http://www.dibs.dk/produkter/dibs-internet/tillaegsmoduler/defender
Med venlig hilsen
Mikael Christian Carlsen
Key Account Manager
www.dibs.dk
Nedenfor kan I læse nogle af de gode råd jeg gav på en konference omkring
misbrug for et par år siden.
Al
handel er ikke god handel
Der
er nogle specifikke forhold, som kan indikere misbrug, og som forretningen bør
være opmærksom på:
Hvilket
tidspunkt er ordren afgivet?
- Erfaringer viser, at
ordrer afgives mellem midnat og kl. 3, kan være misbrug
- Flere ordrer til
samme navn med forskellige leveringsadresser.
- Flere ordrer til
samme adresse men med forskellige navne.
- Ordrer på forskellige
kortnumre med samme navn og leveringsadresse.
- Ordrer der afviger
fra det mest almindelige i beløbsstørrelse og antal bestilte varer.
- Ordrer der ikke
virker logiske i forhold til kunden
- Mange ordrer fra
samme IP-adresse
Det
kan være en god idé at fastsætte et maksimalt antal ordre til samme kunde inden
for et defineret tidsrum og eventuelt antal varer pr. ordre over et bestemt
beløb – fx ved hjælp af de gode råd i denne folder.
Kontrol
af kundens oplysninger
Forretningen
kan selv gøre meget fir at tjekke, om kortet tilhører den, der afgiver ordren:
· Få
oplyst et telefonnummer ved ordren, som kan sammenlignes med leveringsadressen.
Derefter kan kunden verificeres via adresseopslag eller nummeroplysning.
· Ved
alternativ leveringsadresse bør det kontrolleres, at det oplyste telefonnummer
passer med betalingsadressen og ikke leveringsadressen.
· Ved
levering til en c/o-adresse er en eventuel efterforskning besværliggjort. Bed
derfor altid om yderlige oplysninger.
· Ved
ordrer med mangelfulde oplysninger bør forretningen altid kontakte kunden for
at få flere oplysninger.
· Kontakt
kunden ved mistænkelige ordrer. Ring eller send en e-mail til kunden og spørg
om detaljer om varen og leveringssted. Ofte vil misbruger ikke vende tilbage.
Dyre
og let omsættelige varer samt ekspreslevering
Misbrugere
vælger ofte de dyreste varer samt varer, der er let omsættelige. Derfor bør
forretninger, der sælger cd’er, mobiltelefoner, pc’er samt mærkevarer, være
ekstra opmærksomme. Vær også opmærksom på ordre med ekspreslevering.
3D
Secure
3D
Secure (Verified by VISA og MasterCard SecureCode) er et ekstra sikkerhedscheck
i betalingsprocessen, hvor kortholder – efter at have indtastet sine
kortoplysninger – bliver bedt om at identificere sig overfor udstederen af
kreditkortet (typisk kortholders egen bank). Den enkelte bank kan vælge
forskellige måder at foretage identifikationen på, f.eks. via netbank kodeord.
3D
Secure er kun relevant for internationale kreditkort, og har derfor ikke
indflydelse på afviklingen af Dankort transaktioner på Internettet.
Fordele
ved 3D Secure
For
Internetforretninger har 3D Secure den helt kontante fordel, at butikkerne får
øget sikkerheden omkring kortmisbrug. Såfremt butikken tilbyder en
betalingsløsning, der understøtter 3D Secure, er det nemlig den kort-udstedende
bank, der bærer den fulde risiko ved misbruget. Dette gælder, uanset om den
kortudstedende bank er tilsluttet 3D-secure eller ej (dog er der visse
undtagelser).
Afsenders
e-mailadresse
Vær
opmærksom på ordrer fra afsendere med gratis e-mailadresse, da afsenderen ikke
kan spores. Bed derfor om kundens private e-mailadresse
Handel
uden for Danmark
Misbrug
af betalingskort på nettet retter sig mod forretninger over hele verden. Danske
internetforretninger risikere at blive ramt af misbrug blandt andet ved
fremsendelse af varer uden for Danmarks grænse. Forretninger skal specielt være
opmærksomme på at fremsendelse af varer til ”Risiko-lande”. Ved betegnelsen
”Risiko-lande” kan der være tale om økonomisk ringe stillet lande fx Rumænien,
Indonesien eller afrikanske lande. Forretningen bør være opmærksom på, om
ordrerne virker realistiske fx mobiltelefoner sendt fra Danmark til Nigeria
eller en pels sendt til Elfenbenskysten.