Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nogen gode ideer/indgangsvinkler

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Mar 06
Indlæg ialt: 851
Skrevet kl. 22:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg arbejder i dag som systemkonsulent hos en traditionel IT leverandør. Jeg installerer servere, netværk osv. hos vores erhvervskunder i hele landet. Jeg har mange års erfaring indenfor branchen.
Jeg har fundet mig en kæreste vestpå, som jeg gerne vil flytte sammen med. Da hun grundet barn og arbejde ikke er mobil er det mig der må flytte, og da der så bliver for langt til mit nuværende arbejde, til at jeg kan køre frem og tilbage hver dag, overvejer jeg at se om jeg kunne starte som selvstændig.
 
Min ide er som følger:
 
At finde X antal virksomheder, som har brug for en dygtig og erfaring IT medarbejder, men som ikke har brug for en daglig ansat, men f.eks. hjælp én gang om ugen eller en dag hver 14. dag.
Jeg vil så lave en fast kontrakt med dem med f.eks. 3 måneders opsigelse, sådan at de ikke bare lige kan fyre mig lige med det samme.
Jeg skal med andre ord virke som om jeg er ansat, men alligevel ikke idet virksomheden ikke skal tænke på løn, feriepenge etc., men bare betale fakturaen til tiden.
 
Jeg forestiller mig at henvende mig til virksomheder i vækst, f.eks. virksomheder der indenfor en kort årrække er vokset med en del ansatte. da det er min erfaring at denne type virksomheder ikke er fulgt med IT mæssigt, men typisk har haft en medarbejder til at ordne systemerne, som også skal passe andre typer opgaver.
 
Jeg ved dog ikke om min idé holder, altså om der kan være et behov for sådan en service og jeg har ikke rigtigt nogen idé til hvordan jeg skal komme i kontakt med potentielle virksomheder, så er der nogen der har ideer, kommentarer eller andet hører jeg gerne fra dig.....
 
IT-konsulenten
 
Fra København K
Tilmeldt 5. Feb 06
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 22:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Tillykke og længe leve kærligheden på den anden side
 
Ideen holder såmænd meget fint. Jeg ville nok overveje hvor meget tid du selv vil bruge på at finde dine kunder. Hvis du skal være nogle steder i kortere perioder, skal du jo ud og finde kunder hele tiden - og det tager trods alt tid at sælge dig selv.
At komme som ene mand kan også være lidt vanskeligt. Hvis en virksomhed hyrer dig og du eks. bliver syg, så har de et problem og skal ud og finde en anden. Det er nemmere, hvis man har et større netværk i ryggen.
Jeg vil nok overveje at blive freelancer, hvor du tilknyttes nogle konsulentbureauer. De har kunderne og bruger så tiden for dig på at finde kunderne. Naturligvis skal de have en bid af kagen for det, men du skal bare koncentrere dig om at arbejde - og ikke bruge tid på at kontakte mulige kunder. Som freelancer skal du bare momsregistreres og hvad der nu skal til for at starte et personligt firma. Du indgår så kontrakter med konsulentbureauerne, som du fakturerer dine timer hos. Konsulentbureauerne sørger så selv for at få penge fra slutkunderne.
 
Men holder du fast i selv at få fat i kunderne, så kan det jo lade sig at gøre - men pas på med fordeling af tiden.
 
God fornøjelse derovre.
 
Hilsen Jakob
 
 

 

Tilmeldt 16. Mar 06
Indlæg ialt: 851
Skrevet kl. 23:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Tillykke og længe leve kærligheden på den anden side
Tusind tak for det, hun er kvinden i mit liv :-)
 
Hvis du skal være nogle steder i kortere perioder, skal du jo ud og finde kunder hele tiden
Målet er >ikke< at være nogle steder i kortere perioder. Jeg vil selvfølgelig give en prøve periode, men ellers som sagt skrive kontrakt, hvor der er 3 måneders opsigelse. Skal gerne virke som en ansat, som bare ikke kommer så ofte (Virksomheder hvor der ikke er råd/brug for en fuldtidsansat).
Men ja, et af mine problemer er hvordan jeg kommer i dialog med virksomhederne. Er bange for at mit marketing budget ikke er til det store reklamefremstød med TV reklamer osv.
 
At komme som ene mand kan også være lidt vanskeligt. Hvis en virksomhed hyrer dig og du eks. bliver syg, så har de et problem og skal ud og finde en anden.
Jeg ser ikke sygdom som et problem. Meget arbejde vil kunne udføres eksternt fra (hvilke jeg også vil tilbyde). Derudover er jeg sjældent syg, men ved selvfølgelig godt at det kan jeg godt blive, og det vil da også være et emne, som jeg vil tage op under en evt. "samtale". Jeg føler at sygdom er et område der kan findes en fleksibel løsning på, og det vil jo ikke være anderledes, såfremt virksomheden havde en fastansat, som blev syg.
 
Jeg vil nok overveje at blive freelancer, hvor du tilknyttes nogle konsulentbureauer
Det var også min første tanke, hvorfor jeg har haft dialog igang med et par konsulentbureauer. De opgaver de kan tilbyde er desværre ofte tidsbegrænsede, f.eks 1 uge, 2 uger, max. 1 måned inden for mit felt. Det er mere programmører, som der er brug for i længere tid af gangen, og jeg er desværre ikke programmør.
Jeg er mere interesseret i længerevarende tilknytning til virksomhederne. Jeg vil gerne fungere som deres "egen" IT afdeling.
 
Tak for dine kommentarer Jacob :-)
 
 
IT-Konsulenten
Fra København K
Tilmeldt 5. Feb 06
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 23:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige et par hurtige kommentarer:

Hvis konsulentbureauernes kunder kun bruger konsulenter i så korte perioder ad gangen som du skriver, så kan jeg forestille mig at det bliver svært at få kontrakter med 3 måneders opsigelse. Men det er da værd at prøve. Jeg kender ikke prisniveauet, men skal du have en kontrakt med 3 måneders opsigelse men arbejde mere adhoc vil kunderne også presse prisen og du får nok en noget lavere pris end hos et konsulentbureau. Men det har du sikkert kikket på så det ved du (forhåbentlig bedre end jeg).
 
Når jeg tænker på sygdom er det også det forhold, at du kan brække armen eller få en tagsten i hovedet (det kan også ske derovre ) så vil en virksomhed ofte gerne vide at de bare kan ringe til bureauet og får en ny hurtigt - hvor de ikke først skal søge en ny før de får ordnet deres netværk eller installation færdig. Så det var ikke det, at du fik halvbetændelse eller influenza.
 
Så egentlig står du mellem at du gerne vil have sikkerheden som lønmodtager med alligevel bliver selvstændig (som jeg ser det). Det kan være vanskeligt, for der er stadig nogle udgifter, der skal betales uanset arbejdssituation, og det er naturligvis mere usikkert at være selvstændig. Det er jo vigtigt at du føler i maven, at det er det rigtige du gør.
Da jeg selv startede som selvstændig og skulle sige mit job op for at gå en usikker dagligdag og indtjening i møde, tænkte jeg også længe over det. Jeg havde dog så en rimelig opsparing i ryggen, så jeg kunne klare mig et par år uden at skulle tjene noget. Selvom det var rart at vide, var drivkraften mere at "hvis jeg ikke kan leve af at være selvstændig, så må jeg finde et lønmodtagerjob igen". Og så må man naturligvis være indstillet på at man måske ikke kan få ønskejobbet med det samme, men må tage lidt hvad der nu er.
 
Men overvej din strategi - og indkalkuler så mange heste som muligt.
 
Hilsen fra Jakob
Fra Horsens
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 626
Skrevet kl. 13:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 3/16/2006 11:07:37 PM Forfatter: IT-Konsulenten
Tillykke og længe leve kærligheden på den anden side
 
Det er mere programmører, som der er brug for i længere tid af gangen, og jeg er desværre ikke programmør.
Jeg er mere interesseret i længerevarende tilknytning til virksomhederne. Jeg vil gerne fungere som deres ''egen'' IT afdeling.
 
Prøv at tage en snak med C2-IT
De beskæftiger sig udelukkende med systemkonsulent og mbs, og har mellemstore til store-kunder.
Så de burde kunne skaffe noget længerevarende.
Men det er selvfølgelig ikke sikkert at der er noget i dit lokalområde. Men hvis de har lidt, kunne du evt. bruge det som supplement til din eksisterende plan.
 
Du må gerne sige at jeg har henvist dig....det er tidligere kolleger
 

Alt om både i Danmark

Fra Kalundborg
Tilmeldt 14. May 05
Indlæg ialt: 539
Fra  HosKejser Skrevet kl. 23:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej IT-K....

Du har tankerne lidt henne i nærheden af "vikar" genren. hvad med at du laver dit eget Vikar firma hvor det handler om dig, og hvis det går godt så kan du jo ansætte flere IT folk og få dem ud på arbejdspladserne

Supply Chain blæksprutte

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)