Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SEO i disse AI tider - virker det stadig?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Apr 17
Indlæg ialt: 14
Fra  isost2 Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Noget er anderledes når jeg prøver søgninger på egne sites på google i forhold til de sidste år.

Jeg har svært ved at få nye sites til at rangere fornuftigt. En gammel site, 10 år gammel, får nu ca 14000 månedlige visninger mens samme site for 1 år siden havde 20000-22000 månedlige visninger (Google Search Console) og omkring 30000 for 5 år siden

Teknisk er tingene fornuftige (synes jeg)- god Header struktur, ld+json, styr på søgeord osv. Men det rykker ikke rigtigt med antalle besøgende.

Jeg tænker min fremgangsmåde er den samme som før- jeg prøver ikke at "game" systemet med billige tricks e.l., ingen linkbuilding, blogindlæg osv. så noget er fundamentalt anderledes.

De samme observationer kan læses på hackernews, hvor der faktisk også er kritik af googles SERP annoncer hvor det heller ikke virker så godt som før.

Er det AI der har ædt kagen?

Er interesseret om andre hjemmeside-ejere observerer det samme. 

Tilmeldt 23. May 11
Indlæg ialt: 709
Skrevet kl. 18:09
Hvor mange stjerner giver du? :

AI har uden tvivl gjort sit indtog i søgemaskinerne. SEO og linkbuilding virker stadig, men de skal optimeres til Googles zero-search. Zero-search er de svar du får fra AI eller som indhold som Google selv genererer. Her vil man oftest se et link hvor de har nuppet indholdet fra (dog oftest omformuleret).

Ifølge Search Engine Land så ender op mod 68% af søgninger med 0 klik. Det vil sige, at 68% af alle der søger får deres svar direkte på Google og dermed aldrig kommer videre.

Det bliver KUN værre. Jeg har børn der går i skole hvor skolen har store problemer med, at få børnene til, at lave reel research. Børnene ved simpelthen ikke hvordan man researcher viden - og klikker aldrig på links. Til det seneste forældremøde fik vi af vide, at lærerne er TVUNGET til, at manuelt gennemgå arbejdsopgaver igennem og sørge for, at der er spørgsmål der KUN kan findes på eksterne hjemmesider, som Google ikke selv spytter ud.

Stort set alle info-sider er døde, medmindre det er højt specialiseret. Hvis ikke de er døde endnu, så dør de nok snarest.

  • E-E-A-T (Erfaring, Ekspertise, Autoritet, Troværdighed)
  • Entity SEO og det semantiske netværk
  • Brugerinteraktion og reelle kliks (User Engagement)

Det er ufatteligt vigtigt i disse dage.

Udover Googles zero-searches, så finder mange deres svar direkte i AI-maskinerne; ChatGPT, Gemini, Google AI-mode, CoPilot og de 100 andre maskiner.

Jeg har mistet op mod 90% trafik på nogle af mine hjemmesider. Nogle er fair nok - for det var decideret dårligt indhold. Andre er for mig uforståelige. Så er der faktisk en del der bliver repræsenteret som kilde i AI-resultaterne (zero search) - men de fører meget sjældent til et klik.

Jeg har en side der havde omkring 60.000 unikke besøgende hver måned med omkring 250.000 sidevisninger. Denne modtager omkring 500.000 eksponeringer i Google, men har kun 10-20 besøgende om dagen. Jeg se at det er fordi der bliver kildeangivet i zero-searches.

Konklusionen er, at vi kan forvente, at det bliver meget meget sværere, at drive en kommerciel hjemmeside som man gjorde for blot 5 år siden.

Jeg er jo generelt imod måden hvorpå de her AI-modeller er blevet trænet. Jeg husker at ChatGPT i starten stjal ord for ord hele paragraffer fra nogle af mine hjemmesider. Så kan de snakke om at den bruger avanceret matematik, mønstergenkendelse og enorme mængder data til at regne ud, hvad du spørger om, og hvad det mest logiske svar er... og det gør den nok - og også bedre nu end for nogle år siden. Men det er baseret på andre folks meget hårde arbejde.

Jeg bruger AI dagligt - så jeg er en del af problemet. MEN, du har nærmest ikke en chance uden at integrere det. Trist.

Tilmeldt 30. Aug 26
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 20:14
Hvor mange stjerner giver du? :
AI-svar har helt sikkert taget en del af klikkene, især på rene informationssøgninger. Men når visningerne i Search Console samtidig er faldet fra 20-22.000 til 14.000, er det ikke kun zero-click. Så bliver siden også vist færre gange eller ligger dårligere.

Jeg ville starte med at sammenligne den samme tremånedersperiode år for år i Search Console og se på både søgeord og sider. Er placeringerne stabile, men klikraten faldet, kan AI-bokse og ændrede søgeresultater være en stor del af forklaringen. Er både placeringer og visninger faldet, ville jeg kigge på søgeintention, konkurrenternes indhold, interne links og om flere af dine egne sider konkurrerer om det samme emne.

Et nyt site har også ofte brug for mere end gode overskrifter og schema. Omtaler, rigtige referencer, forfatterprofiler, cases og indhold baseret på reel erfaring kan gøre en stor forskel.

Hvis du deler domænet eller et par af de søgeord og sider, der er faldet mest, tager vi gerne et hurtigt kig på mønstret.

Vh
Adam
Hostious.io
Tilmeldt 11. Apr 17
Indlæg ialt: 14
Fra  isost2 Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Mit primære site har jeg følgende fra GSC. Så der er sket noget det sidste år og også før. 

Datointerval

Klik

Eksponeringer

CTR

Placering

2025-05-01 - 2025-05-31

23581

321766

7,33 %

11,50

2025-06-01 - 2025-06-30

21289

299670

7,10 %

11,90

2025-07-01 - 2025-07-31

21115

286891

7,36 %

12,70

2025-08-01 - 2025-08-31

20198

271495

7,44 %

13,10

2025-09-01 - 2025-09-30

18456

229280

8,05 %

9,90

2025-10-01 - 2025-10-31

18482

223445

8,27 %

8,50

2025-11-01 - 2025-11-30

19506

239777

8,14 %

8,30

2025-12-01 - 2025-12-31

16617

226151

7,35 %

10,20

2026-01-01 - 2026-01-31

15878

226515

7,01 %

10,40

2026-02-01 - 2026-02-28

12441

205308

6,06 %

9,30

2026-03-01 - 2026-03-31

13375

218410

6,12 %

9,00

2026-04-01 - 2026-04-30

14465

240484

6,01 %

8,10

2026-05-01 - 2026-05-31

14560

257004

5,67 %

8,20

2026-06-01 - 2026-06-30

13404

234555

5,71 %

9,10

2026-07-01 - 2026-07-31

14352

238175

6,03 %

9,40

2026-08-01 - 2026-08-31

14351

230371

6,23 %

9,00

 

Men det er som det er. Verden har ændret sig og jeg kan fint leve med at trafikken er faldet.

Det jeg så undrer mig over er de andre sites - der både teknisk er bedre, bedre semantik, bedre SEO (nok ikke) og hurtigere - loader på under 1 sekund.

Jeg har arbejdet med en hjemmeside omkring emnet "vandpolering" og en anden omkring menuer til beværtninger, og læst det jeg kan finde om SEO. Dem kan jeg slet ikke få til at træde frem.

Vandpolering er der konkurrence om, mens oprettelse af menuer online har ikke meget relevant konkurrence.

Jeg kaster skylden på AI og på at SEO ikke længere virker.

Så hvad kommer der til at ske med alle de mennesker der lever af SEO og som f.eks. er aktive her på amino?

Hvis jeg skal bruge penge på SEO hvad skal jeg så stille af krav til resultater?

 

Tilmeldt 30. Aug 26
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for tallene. Jeg læste de 14.000 som visninger før, men det er jo klik. Klik er faldet cirka 29 %, og eksponeringerne cirka 15 %. Det fortæller ikke i sig selv, at AI er årsagen.

 

Jeg ville sammenligne de samme søgeord og sider år for år og skille søgninger på firmanavnet fra resten. Hvis du køber SEO, så bed om en konkret tremånedersplan med tydelige leverancer og opfølgning på henvendelser eller salg.

 

Vh

Adam

Hostious.io

Tilmeldt 11. Apr 17
Indlæg ialt: 14
Fra  isost2 Skrevet kl. 17:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Eget hjemmelavet log med dansk trafik filtreret for bots  giver ca 25000 besøgende - gengangere inkluderet - mod googles 14000. Det er fint

Men reelt har jeg mistet 1/3 besøgende! uden at noget er væsentligt ændret

Jeg har sagt nej til at lave hjemmesider for lokale håndværkere fordi jeg ikke synes jeg kan tilføje værdi. 

Jeg overvejer at anbefale SEO bureau og Google ads. Hvis det nu er tømrer i Gjern der skal have lavet hjemmeside SEO og Google ads, hvilke krav skal han så stille til SEO bureau?

Er det f.eks. 20 månedlige henvendelser via hjemmesider og 20 i de perioder han køber google ads eller hvad kan KPI være for ham? Og kan man måle så konkret på netop det, og giver det mening.

Jeg er på bar bund da jeg ikke kender branchen.

Tilmeldt 30. Aug 26
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 18:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Ja, det kan godt måles. Jeg ville bare ikke låse mig fast på 20 henvendelser, før man har set på området, opgaverne og budgettet.

For tømreren ville jeg følge tre ting: relevante henvendelser, samlet pris pr. henvendelse og hvor mange der bliver til opgaver. Annonceforbrug og bureauhonorar skal begge med i regnestykket. Og et klik på telefonnummeret er ikke det samme som et faktisk opkald.

Bed bureauet forklare, hvad de konkret vil lave, hvilke resultater de forventer, og hvad forventningen bygger på. Hold så vidt muligt Ads og organiske henvendelser adskilt. Et simpelt ark med henvendelser og vundne opgaver kan være en fin start.

Så ja til konkrete mål. De skal bare passe til hans forretning og ikke være et tal, bureauet lover alle.

Vh
Adam - Hostious.io
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)