Nej, det kan han ikke, men det er ikke et problem for Per, det er en overtrædelse af bogføringsloven eller regnskabsloven eller noget. Men SÅ SNART Tom alligevel sender en faktura til Per, så står Per med TO fakturaer, fra to forskellige virksomheder, for ét og samme produkt. Selv hvis Tom aldrig har haft varerne fysisk i sine hænder, så står både Silvan og Tom som leverandør af produktet, og Per som ejer af produktet. Per har hverken en betaling til Tom eller til Silvan i sit regnskab. Per kan naturligvis gøre indsigelser mod fakturaen hos Tom, men Tom kan så få Per igennem fogedretten, for at få sine penge. Så kan Per hævde: "Jamen jeg har allerede en faktura for samme produkt fra Silvan, så den faktura fra Tom er falsk", men det er ikke noget fogedretten tager stilling til. Så der må Per starte en civilsag mod Tom, og eventuelt politianmelde ham. Gider Per ikke, så kan han bare betale regningen til Tom, og dermed er Toms problem løst. Hvad Per så gør med fakturaen fra Silvan, er en sag for Per, som ikke er så vigtigt: han kan bare undlade fakturaen fra sit regnskab. Altså, hvis jeg var Tom, så ville jeg bare lave en faktura til Per. Hvad Per så gør, er en anden ting. |
Albert van Harten:I selve handlingsøjeblikket måske ikke, men Tom, som betaler, kan hvis han er erhvervsdrivende, også udstede en faktura til Per, og er dermed sidestillet med firmaet hvor fliserne var købt. Nu skal Tom bøvle med sit regnskab for en manglende kvittering, men Per skal bøvle med en civilsag for at bevise at enten flisehandleren eller tom har udstedt en falsk faktura. Gider Per ikke det, så skal Per betale fakturaen til Tom.
Og det kan så ikke lade sig gøre, da Per ejer fliserne jævnfør fakturaen. Dermed kan Tom ikke bare sælge Pers fliser til Per...
Så det der fungerer slet ikke, det ender i noget endnu større rod.