Hej Woodi
Uden at se hvad andre har skrevet:
En hjemmeside er ikke "enkelt". Det er heller ikke raketvidenskab, men der er mange ting man skal tage højde for, når man laver en hjemmeside. Det svarer til at bygge et hus: du skal sørge for at grunden, huset bygges på, kan bære husets vægt, at huset kan klare vejrsomstændigheder, men også at indkørslen til huset kan forbindes med offentlig vej, at strøm og vand ikke bare kan komme i kontakt med hinanden, så skal huset være pænt samtidig med at det skal være stærkt, der skal være nok plads, valget af materialer siger også noget - hvis man så er uerfaren, skal man i hvert fald ikke bygge selv, eller måske heller ikke blande sig i hvad eksperterne siger.
Lad mig give et eksempel:
I 2016 ville jeg købe mit første hus. Da jeg ikke har erfaring med kreditforeninger, bad jeg Bankpartner, dengang med Morten som indehaver, til at forhandle en god aftale med banken på plads. Jeg var i den heldige position at bankerne bogstaveligt stod i kø for at få mig som kunde.
Jeg havde været kunde hos en bestemt bank, og jeg var rimelig glad for min bankrådgiver der. Han var imidlertid skiftet til en anden bank, så jeg sagde til Morten: tag fat i den og den bank, og forhandl en aftale på plads.
Morten svarede: vil du have min anbefaling til noget du allerede har besluttet på forhånd? Hvis jeg skal forhandle en aftale på plads, så er det med den bank, jeg regner med er den bedste til dig.
Jeg endte med at give Morten frie hænder, og jeg blev kunde i Jyske Bank. Jeg er ligeglad med om Morten måske fik penge fra Jyske Bank. Det tror jeg nu ikke han gjorde, eftersom jeg også betalte ham for hans hjælp. Men faktum er, at jeg stadigvæk er meget tilfreds med min bank - Morten har brugt sin viden og erfaring til at give mig den bedste oplevelse, uden at jeg overhovedet har blandet mig.
Konkret:
Hvis du vil have en -ikke god men- fantastisk hjemmeside, så skal du finde en person du kan have tillid til, og give ham frie hænder. Kender du ikke sådan en person, så tænker jeg at du gør klogt i at undersøge hvilke resultater han/hun har leveret til andre. Og der skal du ikke gå efter hvad det koster eller hvordan det ser ud, men i allerhøjeste grad hvor hurtig hjemmesider, vedkommende har lavet, indlæses, hvad de er bygget i, om de er sikret, og om vedkommende leverer et totalprodukt, eller kun hjemmeisde. Så er det også vigtigt at finde ud af, hvor skalerbar hjemmesiden er, hvem der har rettigheder til indholdet, om du kan tage indholdet ud og flytte til en anden server hvis du synes, og om der foreligger en klar aftale om hvem der gør hvad, og mod hvilken pris.
Af den grund har jeg et godt samarbejde med Jens Gammelgaard fra Kozmonaut i Esbjerg:
Vi laver hjemmesider i WordPress. Hvorfor? Fordi det er det mest anvendte system i verden til hjemmesider.
Jens står for udseendet, samt styring af opkoblinger til systemer som fx nyhedsbreve og reklamer (Facebook og Google), SEO, hastighedsoptimering, juridiske aspekter og fejlrettelser som konsekvens af opdaterede underliggende systemer.
Jeg står for sikkerheden, tilpasning af plugins, temaer, opdateringer, databasestyring, domæneopsætning osv.
Vi har tre priskategorier:
- Oprettelse og design
- Vedligeholdelse
- Hosting.
Hosting koster kr. 1825,00 om året. Dyrt? Måske, men fokus ligger ikke på selve hosting. Fokus ligger på, at vi opdaterer hjemmesiden når der er opdateringer, tager regelmæssigt backup, og laver de ændringer i den tekniske del hvis du har brug for det: 100% support.
Vedligeholdelse er som regel på timebasis, alt efter hvor meget du selv ønsker at lave. Hvis vi skal stå for indhold af tekster og billeder, grammatikken og SEO-ændringer, uden at du overhovedet involveres, så er der flere timer vi fakturerer. Hvis vi kun skal træde til hvis du har et spørgsmål, så får du formentligt ikke mange fakturaer for vedligeholdelse
Oprettelse og design er som regel en fast pris - men det kommer an på hvad du ønsker.
Vores styrke ligger i, at vi klarer det hele, uden at du skal bekymre dig eller røre en finger (bortset fra at sætte en faktura til betaling) - men så er vi stadigvæk fair med prisen.
Så jeg vil foreslå at du ringer til mig på 70200930, eller til Jens på 51631732, så kan vi tage en snak om det. Vi tager ikke penge for bare at snakke :)
Albert