1. Anvende et engelsk ord til en funktion, som de også har anvendt. De hæfter sig ved at dette ord faktisk er det forkerte ord at bruge til den funktion. Eftersom jeg har brugt samme ord, mener de at jeg har kopieret dem. Sandheden her er at dette ord er det første ord, som Google Translate foreslår når man oversætter det fra dansk til engelsk - og det er derfor jeg har brugt ordet.
Nu ved jeg ikke, hvad dette engelske ord er, men det er nærmest umuligt at opnå eneret til generiske ord for en funktion. Man kan godt gøre det i forbindelse med firmaer og brands, hvor man opnår en eneret for sin branche, her er Dinero et godt eksempel igen, men det giver ikke Thorborg og Visma eneret til ordet og brandet.
Så umildbart har jeg meget svært ved at se, at det skulle holde i retten.
2. At jeg har oprettet en bruger på deres side, og har testet deres system af, uden reelt at have til formål nogensinde at bruge deres service (men kun "kigge efter"/kopiere). Her er sandheden, at jeg tilmeldte mig deres service for at se om det kunne løse mine udfordringer. Her har jeg testet systemet af (på mange forskellige måder). Jeg har endda også været betalende bruger på et tidspunkt.
Det lyder lidt som en absurt påstand. Siden hvornår er det blevet forbudt at teste, bruge og prøve en konkurrents produkt/service, for at lave sit eget eller lave en forbedret version?
Det virker sikkert skræmmende, når man modtager et brev med sådanne påstande, men rent juridisk der vil jeg igen sætte store spørgsmålstegn ved modpartens påstand. Det er ihvertfald ikke en praksis, som jeg mener, holder i retten.
Til dette referrer de til at jeg har tilegnet mig adgang til deres materiale på ulovlig vis. Og at jeg uberettiget har tilegnet med adgang til deres koncepter, strategier og funktionalitet.
Bruger advokaten direkte ordet ulovlig? For så antyder han jo indirekte, at du har hacket eller tilgået deres systemer på en illegal måde. Og det har du ikke, hvis du har oprettet en bruger, ligesom alle andre brugere/kunder.
Det er åbenlyst, at advokatens agenda er at skræmme, for det der holder ikke en meter i retten, og det ved advokaten også godt. Men hvis du bliver skræmt, kunne det måske virke.
Igen, jeg er mildest talt målløs. Servicen som de har udviklet er et generelt produkt - og der findes mange andre konkurrenter på markedet med lignende funktionalitet.
Jeg føler at jeg bliver trådt på af "de store drenge", og at der kommer et officielt advokat brev virker truende. Jeg er en enkelt person, der har udviklet et system jeg synes er bedre end det, der var på markedet.
Du skal være velkommen til at sende brevet til mig, så skal jeg gerne kigge det hurtigt igennem omkostningsfrit. Og evt fortælle, om jeg kan hjælpe dig, eller sende dig i retning af en advokat, der evt kan.
info@not-allowed.dk