Hej Amino Jeg går altid og overvejer nye og sjove idéer, til nye virksomheder man kan starte op. Sidst har jeg både tænkt på at sælge alt fra kaffe til fiskefoder. Sidstnævnte har dog fanget min interesse noget mere end førstnævnte. Så er spørgsmålet bare: Er det overhovedet penge i at sælge fiskefoder? Jeg tænker at starte ud med B2C salg via en webshop, og efter en given tidsperiode evt. udvide og få produkterne ud i butikker, f.eks. i Plantorama el. lign. Endvidere vil jeg høre om, hvorvidt der er nogle herinde i forummet, som kender en der kender en der kan producere eller levere fiskefoder? Her tænker jeg både til akvariefisk, men ligeledes også til lystfiskeri. Lystfiskeri delen vil være sådan noget som Powerbait og lignende. Selv har jeg en stor interesse for at fiske, hvorfor jeg kom på denne idé. Ser frem til at høre jeres svar! Oliver Vejs |
Hej Oliver
Et spændende og lidt utraditionelt felt, men hey, der kan være penge i det :-)
Umiddelbart ligner det ud fra en hurtig Google søgning at der er forholdsvis mange omkring buddet, særligt store etablerede kæder byder ind. Så om der er et marked for det må du næsten bedst selv kunne svare på ud fra en markeds- og konkurrentanalyse.
Blot for sjov har jeg vedlagt de fire første søgefraser samt volumen for "Fiskefoder"
fiskefoder: 720
fiskefoder til akvariefisk: 140
fiskefoder akvarie: 110
fiskefoder til guldfisk: 110
Ud fra at første side på Google er smækfyldt med webshops og en forholdsvis lav volume på de generiske samt lidt mere specifikke søgninger vil jeg sige du skal være skarp på at være præcis. Er der evt. specielle fisk du vil gå efter hvor de andre er bagefter. Noget der trender eller vinder indpas mere end andet?
Hvis du ikke har gjort det, vil jeg anbefale du kigger markedet efter i sømmene og samtidig tager et godt kig på konkurrenterne, deres udbud, content, strategier, tilstedeværelse på sociale medier etc.