Hobbyvirksomhed

Driver du en virksomhed med underskud, kan du blive udsat for, at SKAT generelt nægter dig fradrag i virksomheden med den begrundelse, at virksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssig. Det hedder sig, at SKAT betragter virksomheden som ikke-erhvervsmæssigt drevet, såkaldt ”hobbyvirksomhed”.

Selvom man som virksomhedsejer måske selv anser sin virksomhed for erhvervsmæssigt drevet, kan SKAT selvsagt godt være af en anden opfattelse. Hvorvidt du selv føler, at din virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej er ikke af afgørende betydning for SKAT. Dette afgøres af nogle mere håndgribelige momenter, jf. uddybning nedenfor.

Konsekvensen af at drive en hobbyvirksomhed er, at man ikke kan fratrække underskud i sin virksomhed i anden personlig indkomst.

Driver man normal erhvervsmæssig virksomhed, vil underskud i virksomheden kunne modregnes i anden personlig indkomst og om fornødent fremføres til fradrag i de følgende indkomstårs indtægter. Men dette gælder ikke for hobbyvirksomheder.

En mere konkret – og mere alvorlig – konsekvens af at havne i kategorien ”hobbyvirksomhed” er typisk, at SKAT derefter går tre indkomstår tilbage og bagudrettet underkender virksomhedens indberettede underskud. Men den følge, at man som virksomhedsejer nu pludselig skylder en større sum penge til SKAT. Og dette skyldige beløb skal som hovedregel falde prompte.

I skattemæssig henseende er det derfor ofte afgørende at skelne mellem hobbyvirksomhed og erhvervsvirksomhed.

Ved sondringen af, om man der er tale hobby- eller erhvervsvirksomhed, lægges der primært vægt på følgende to kriterier:

• faktiske driftsresultater – giver virksomheden overskud eller er der mulighed for, at den vil gøre det inden for et overskueligt tidsforløb (rentabilitetskravet)

• virksomhedens professionelle tilsnit – anses virksomheden for at blive drevet ’teknisk og driftsmæssigt forsvarligt’ for den pågældende branche.

I vurderingen af virksomhedens driftsresultater, lægges der tillige vægt på, om virksomheden er drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats – altså om arbejdsindsatsen kan betale sig ud fra en erhvervsmæssig betragtning.

Når det skal vurderes, om en virksomhed drives teknisk og driftsmæssigt forsvarligt, kan det i nogle tilfælde være en god idé at få en syn– og skønsmæssig vurdering af, om den pågældende driftsform drives sædvanligt og driftsmæssigt forsvarligt.

Derudover lægges der blandt andet vægt på, om virksomheden er af såkaldt underordnet karakter (intensitetskravet), om underskuddet er af forbigående karakter (indkøringsvanskeligheder), om der forinden virksomhedens opstart er foretaget fornøden undersøgelse af lønsomheden ved den pågældende virksomhed, om ejeren har de faglige forudsætninger for at drive virksomheden, om der kan påvises andre formål end erhvervsmæssige samt, om ejeren er afskåret fra at kunne anvende virksomhedens aktiver til privatbrug.

Denne slags sager har tilsyneladende været - og er stadig - et stort fokusområde hos SKAT, hvilket betyder, at vi ser en del af disse sager.

Det er ofte landbrug, stutterier, små butikker m.fl., der står for skud i disse sager. Men generelt kan man sige, at alle virksomheder, hvor der har været underskud i en længere periode – typisk mere end 3 år – er i risikozonen for at få ubehageligt besøg af SKAT.

Det er ofte landbrug, stutterier, små butikker, der står for skud i disse sager. Men generelt kan man sige, at alle virksomheder, hvor der har været underskud i en længere periode – typisk mere end 3 år – er i risikozonen for at få ubehageligt besøg af SKAT.

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor der eksisterer sådanne regler. En begrundelse er primært, at samfundet som sådan ikke ønsker at yde ’tilskud’ til folk, som under påskud af at drive erhvervsvirksomhed i virkeligheden dyrker en hobby. I nogle tilfælde mener SKAT måske, at man som f.eks. stutteriejer i virkeligheden holder heste, fordi man godt kan lide heste. Og at det derfor i virkeligheden er en hobby, der bør afholdes for egen regning.

Sandheden er ofte mere kompliceret end som sådan, og derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til sådanne afgørelser. Det, at man i mit ovenstående eksempel også holder af sit erhverv, er jo selvfølgelig ikke diskvalificerende for, at man tillige kan drive en erhvervsmæssig virksomhed.

Har man fået en afgørelse fra SKAT, som kategoriserer virksomheden som hobbyvirksomhed, skal dette påklages til Skatteankestyrelsen, såfremt man er uenig i afgørelsen.

Hver sag om hobbyvirksomhed er forskellig, og mange gange kan der være tale om, at SKAT i nogle tilfælde på et for summarisk grundlag skærer nogle virksomheder over én kam, og ’dømmer’ hobbyvirksomhed. Vurderingen af de enkelte kriterier samt virksomheden som helhed bør foretages af en jurist med forstand på dette sagsområde. Og i mange tilfælde kan det betale sig at påklage disse vurderinger.

Det bør nævnes, at sådanne sager ligeledes er berettiget til tilskud (omkostningsgodtgørelse), hvorfor man i mange tilfælde vil undgå en stor rådgiverregning i forbindelse med en klagesag.

Der er derfor i langt de fleste tilfælde klart et incitament til at få set på sagen, hvis man står i en sådan situation.