Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjemmeserver for webshop

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Nov 11
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 09:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Er stille og roligt i gang med opstart af webshop, og ønsker at få min egen server hjemme

den skal køre min webshop, som er ret stor og med mange produkter ca. 125.000, shoppen skal kunne køre hurtigt

derudover skal den også håndtere e-mails 

knægten ville også gerne have en minecraft server, kan det køre på samme server som min webshop ?

wil det være mere sikkert med 2 servere en som er dedikeret til min webshop, og en til minecraft og e-mails, og som måske kan fungere som backup hvis min webshop server skulle gå ned, eller skal serviceres ?


jeg har pt. Fiber 1000/500 tænker det er ok ? Eller skal den opgraderes til 1000/1000

jeg havde forestillet mig en stationær, men hvilke specifikationer skal jeg gå efter, og hvor køber man dette udstyre bedst

er der nogen der har samme løsning, og fungerer det i praksis ?

vh Klaus

Fra Aarhus
Tilmeldt 10. Aug 10
Indlæg ialt: 149
Skrevet kl. 10:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 3 person

Hej Klaus,

Jeg vil anbefale dig at finde en VPS e.lign. ude i byen fremfor at hoste din hardware selv. :)

Jeg håber ikke, at jeg træder dig over tæerne ved at tænke, at du måske ikke har de bedste forudsætninger for at drift en server selv (det er jo derfor du spørger), så jeg tillader mig, at besvare dit spørgsmål med et par uddybende spørgsmål:

1. 500 mbit fiber er med meget stor sandsynlighed mere end rigeligt til en enkelt webshop, men hvad gør du, hvis fiberen graves over eller din udbyder har et nedbrud? Normalt har man redundant fiber (2 uafhængige linjer), fordi alternativet vil koste dig omsætning i den tid de er nede. Derudover er der spørgsmålet om nødstrøm, køling og brandsikring - hvordan ser det ud?

2. Hvem skal sætte din server op og assistere dig ved SSL fejl, en korrupt database, mail problemer e.lign. - det bør du overveje inden du kaster dig ud i det.

3. Rigtige mænd er begyndt at tage backup fremfor at græde og det sker typisk både lokalt og eksternt. Du bør spørge dig selv, hvordan din forretning ser ud dagen efter hele din shop er forsvundet, hvis ikke du har en frisk kopi.

4. Hvem overvåger om serveren fryser, om en disk er stået af osv?

Det er svært at svare på dit spørgsmål om hardware uden at kende behovet for plads, konstruktion af shop m.v., men som udgangspunkt vil det være sjovere at købe lidt for stort ind fremfor, at have en sløv shop fordi der ikke er tilstrækkeligt med RAM eller CPU kerner, hvilket ville være nemmere at skalere på en VPS ude i byen. Dog skal du være opmærksom på, at der er et par forskelle på en almindelig stationær fra Elgiganten og en server, da en server (helst) skal være kørende 24/7 og det er hardwaren i din stationær ikke nødvendigvis bygget til. :)

Med venlig hilsen
Kristian Kristensen

[Signaturlink udenfor signatur fjernet af moderator]

Tilmeldt 5. Nov 11
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristian,

du har helt ret i at jeg ikke har de bedste forudsætninger, men knægten som vil være programmør tænker jeg hurtigt kan komme ind i det, og så kan han jo servicere fars webshop

ja rigtige mænd tager ikke backup, jeg har netop mistet min shop, da iodc.dk gik konkurs, der havde jeg en dedikeret server - alt er væk

når jeg ser på de regninger jeg betalte for min dedikerede server hos iodc.dk så kan jeg jo hurtigt se at der er en god økonomi i selv at hoste, på den måde kan jeg jo få en dedikeret server stort set gratis, for fiberlinjen har jeg jo alligevel 

min søns gamer pc, står konstant tændt, og har kørt nu uden stop i 2 år, så hvis jeg kan være så heldig med hardwaren i min server så ser jeg ikke de store problemer i det, men hverken jeg eller min søn har noget erfaring med dette, så vi har brug for hjælp i opstartsfasen

udvikleren som er skal lave min nye webshop, har selv sin server hjemme, han har også 2 uafhængige fiberlinjer, samt noget nødstrøm

mht. Nødstrøm, så går jeg ud fra at det er til serveren, routeren og fiberforbindelsen. Fiberforbindelsen er jo meget stabil, så tænker at jeg nok godt kan leve med et nedbrud, men tænker på om man i stedet for 2 fiber forbindelser, kan have noget backup via 4g eller 5G, og så må man jo køre lidt langsommere indtil fiberen er oppe igen

så vidt jeg husker fylde min hjemmesiden 1,3 gb, så hvis du Eller andre har nogle bud på noget hardware til dette formål, så hold jer endelig ikke tilbage, har egentlig intet budget, men håber/tænker det kan gøres for Max 20.000

backup mm. Kan man vel få systemet til at tage dagligt, eller hver time, eller synkront evt. på flere harddiske

har faktisk blevet reddet af en backup i 2016, da jeg blev hacket af the anonymos, men backup lå også hos Iodc.dk så det havde ikke hjulpet mig meget når de går konkurs så skulle jeg have taget noget backup selv

shoppen bliver lavet i Magento 2

Vh Klaus

Fra Aarhus
Tilmeldt 10. Aug 10
Indlæg ialt: 149
Skrevet kl. 14:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 2 person

Hej Klaus,

Jeg ser umiddelbart ikke et behov for en dedikeret server, hverken hos dig selv eller ude i byen. Jeg vil fortsat anbefale en VPS. :)

Det er super fedt, at junior gerne vil være programmør, men man er ikke nødvendigvis super dygtig til at servicere en server, netværk osv. fordi man er programmør - det er 3 forskellige ting.

Som jeg læser din besked, så undervurderer du vedligeholdelses behovet og kompetencerne til den del af driften. Den skal konfigureres så Magento kører så godt som muligt. Det vil sige, at du skal have styr elementer som Varnish, læse/skrive rettigheder, firewall m.m.

Når man har redundant internet, tildeler udbyderne den/de samme WAN adresse(r). Det kan du ikke løfte via det almindelige 4G net.

Backup bør køre automatisk. Fidusen ved en backup går lidt af fløjten, hvis den er på samme disk/diske. I det tilfælde, mister du jo både din shop og din backup ved en simpel kortslutning.

Hvis du skal ud at købe en firewall, en server med SSD diske og lidt RAM - 4-8 GB er tilstrækkeligt, med mindre du har et semi højt load på trafikken, licens til virus scanning, måske en switch, måske en UPS, måske en generator, måske en backup server eller en backup ydelse ude i byen, strøm og en stak konsulent timer til opsætning og vedligehold, måske en ekstra fiber og selvfølgelig strøm, så er du ved at bruge langt flere penge end det ville koste at købe sig til en professionel ydelse ude i byen med langt mindre hovedpine og med stor sandsynlighed en højere oppetid = du kan tjene flere penge og samtidig bruge færre. Når du så overvejer, hvor mange af sikkerhedsforanstaltninger du vil spare væk, bør du have datasikkerhed og GDPR med i baghovedet.

Jeg er bange for, at du vil få en uhensigtsmæssig løsning, som enten bliver for dyr eller for kompromisfyldt, men når det så er sagt, må jeg hellere forsøge at besvare dit spørgsmål. :)

Du kan tage et kig på Dell PowerEdge serie. Der er mange der bruger disse som dedikerede servere.

Med venlig hilsen
Kristian Kristensen

[Signaturlink udenfor signatur fjernet af moderator]

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4032
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 22:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Jeg har tidligere drevet et IT support firma med et par partnere, og vi tilbød også hosting og server relocation, hvor vi havde kunders servere til at stå. 

Vi droppede dog at have servere til at stå, og valgte i stedet en reseller løsning hos et hosting firma, som havde alt fra webhoteller til dedikerede servere. Grunden til at vi droppede selv at hoste servere var, at det simpelthen var for dyrt. Bare alene strømforbruget gjorde det dyrer end at bruge en hosting reseller.  

Vi havde iøvrigt også en ret dyr prof. internet forbindelse, da vi ikke ville risikere at blive throttled. Vær opmærksom på, at nogle internet udbydere begynder at begrænse dit internet hvis du har for meget trafik. Der står måske endda i din kontrakt, at du ikke må bruge forbindelsen til hosting eller erhvervsbrug. Jeg skal iøvrigt betale 25% mere for mit hjemme fiber internet hvis jeg vil have en fast IP adresse, hvilket er nødvendigt hvis du skal have en server stående.

Overvej om alle omkostningerne, og den ekstra tidsforbrug, er det værd ifm. hosting af serveren hjemme hos dig selv. 

Jeg administrerer flere servere, og har arbejdet med det i over 20 år, og jeg skal aldrig have en server stående hjemme igen :) 

Fra Værløse
Tilmeldt 5. Nov 07
Indlæg ialt: 686
Fra  Kammalou.com Skrevet kl. 11:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville også klart anbefale dig at gå med nogle som har et Datacenter Infrastruktur på plads.

Fornyeligt var en større magento hosting udbyder i danmark lagt ned pga. et DDOS angreb.

I dit eget setup, hvordan beskytter du dig i et sådan scenarie ?

Køb dig ind i en service hvor der er taget hånd om alt dette. Og brug din tid på at udvikle din forretning i stedet.

I det partnerskab vil de der har kompetencerne og erfaringen skabe mest mulig værdi for din forretning fremadrettet

SAFe SPC, Magento Expert, Jira Guru, Kammalou.com

Fra Dybvad
Tilmeldt 16. Jan 13
Indlæg ialt: 53
Fra  Tjeknikken.dk Skrevet kl. 08:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Undervurdér endelig ikke værdien af at have hosting på dansk jord, hvis dine kunder primært kommer fra DK. Latency gør en kæmpe forskel for den oplevede hastighed. Så kan du evt. hjælpe udenlandske kunder med et CDN.

Drop hjemmehosting - køb det ude i byen hos nogen der har styr på backup, sikkerhed (på netværksplan) og infrastruktur i øvrigt. 2 fiberlinjer er ikke meget bevendt, hvis de går i samme føringsrør. Det ser man lidt for tit.

Tilmeldt 17. Jul 12
Indlæg ialt: 2163
Fra  Hosting4Real Skrevet kl. 09:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Troels:

Undervurdér endelig ikke værdien af at have hosting på dansk jord, hvis dine kunder primært kommer fra DK. Latency gør en kæmpe forskel for den oplevede hastighed. Så kan du evt. hjælpe udenlandske kunder med et CDN.

Om jorden er dansk eller ej, er ligegyldigt. Din latency stiger ikke automatisk fordi du krydser den tyske grænse.

Hosting indenfor Europa er fint. Du kan oftest få bedre hardware (og netværk anyway, men ikke relevant) i udlandet til samme penge, hvilket kan give dig bedre hastighed.

Latency fra Holland til København er f.eks 16 millisekunder. Altså 0.016 sekunder. Det har kun betydning for at etablere din TCP eller UDP forbindelse og dit SSL/TLS handshake (Hvis man ikke effektivt kan udnytte 0-RTT). Derefter flyder dataen som normalt.

Du skal selvfølgelig tænke over hvor du hoster ting, og hvis du henvender dig til folk i lande i Europa, giver en udbyder med servere i Europa mening. Men om den står i Danmark eller Tyskland er bedøvende ligegyldigt.

Der findes hosting udbydere i Danmark der har højere latency i gennemsnit i Danmark til RIPE Atlas probes end vi har fra Amsterdam.

Men måske Amsterdam er dansk jord Big Smile

Til OP:
Hvis din shop er et hobby projekt, så kan du selvfølgelig hoste ting derhjemme; Er du lidt seriøs om det, så host det ude i byen. Du vinder sjældent noget ved at stå for det selv, især i den skala :) Ha' et par backups af dine ting, så er du oftest godt kørende.

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere