Hvis vi leger med følgende tankeeksperiment:
Virksomheden køber aktier via sit virksomhedsdepot for 100.000 kr. i starten af 2021. I slutningen af 2021 sælger virksomheden sin aktiebeholdning for 200.000 kr. Der er en gevinst på 100.000 kr. der så figurerer som indtægt og enten kan gemmes som overskud eller bruges til løn eller geninvesteringer. Er der noget jeg overser ?
Ja:
I VSO eller selskabsregi er al investering i omsættelige (portefølge) papirer normalt lagerbeskattet.
Dvs. tab og gevinst indgår skattepligtigt i regnskabet ligesom alt andet, uagtet om det er realiseret gevinster eller ej, og uagtet om det er et aktie-papir eller obligationer eller andet du ejer i selskabet.
Der er specielle regler for unoterede aktier i koncerner, for om de indgår i balancen til kost-pris eller indreværdi, der påvirker modersleskabets regnskab mht. modtaget udbytte, men for alm. investering er det kursværdien på balancedagen der ligges til grund for lagerbeskatningen af portefølge-aktier.
Din realiserede gevinst kan derfor ikke "gemmes" - den blliver beskattet som en del af året resultat, på lige fod med alt andet, og dette sker uagtet om den er realiseret eller ej. Selskabets likviditet, og selvsagt herunder dets frie egenkapital kan til enhver tid bruges til investering hvis det ikke er i stid med vedtægterne.
Der er meget begrænsede fordele ved investering i selskabs-regi uden et samtidigt drfitsoverskud fra anden drift, som optager ens progressions-grænse for aktie-inkomst ved udbyttebetaling. Først når selskabet reelt har overskud og oparbejdet egenkapital efter skat over 56.500kr/år og man ikke har brug for likviditeten privat begynder det at give mening.
Men når man til et punkt hvor selskabsinvestering er relevant, er det værd at bemærke at ens selskab godt må øge likviditet til investering ved at optage lån (gearing). Sker låneoptag hos nærtstående, så skal det ske på markedsvilkår - ellers kan SKAT rentefiksere bagudrettet - det er typisk disconto+4%. Kan man dokumentere højere eller lavere rente for ens tilfælde, eller er lånet optaget hos en part som ikke er nærtstående er dette også ok.
OBS der er fælder ved at låne ind i eget selskab - tab er ikke fradragberettiget, og underkendes det som lån bliver det istedet til skattepligtig tilskud, hvorved pengene er dobbeltbeskattet inden de kommer ud igen! Der er mulighed for at anvende konvertible lån, men deres værdi er også udhulet med nye regler, og de har ders helt egne fælder.