Anmelde sort arbejde eller ej?

Hjaelpereee:

Tallene er jo åbenlyst opblæste. Så du påstår de tjener 100.000 dkk om måneden sort på håndværker arbejde i weekenden?

Det sagt så lad være at skjul dit stikkeri bag af ”det er din samfundspligt” når du selv skriver at det fordi du har ondt i røven at du vil gøre dem ondt. Det er vist hævn.

Hvis det er dine venner så siger du til dem at det ikke er i orden. Så kan du jo anmelde dem hvis de bliver ved.

Og nu når du påstår at det er fordi du er et godt menneske at du vil anmelde dem, ville du så også anmelde din mor og far hvis de lavede sort arbejde? Hvis du ville det så er du en helgen.

Det er jo et dilemma du står i. Venskab fremfor retfærdighed ?

Den mindst bumpede vej er nok bare at lade stå til. Men hvem siger at den vej er den rigtige?

Jeg forstår godt du spørger os til råds.

Jeg tror bare ikke der er nogen af os der har stor nok visdom til at kunne give dig svaret.

Hvis jeg stod i din situation ville jeg nok lade hjulet bestemme:

https://wheeldecide.com/

Så kan du også sige til dem bagefter du har anmeldt dem at det var fair game og du gav dem en 50/50 chance.

Jeg tror nu uanset hvad, at jeg ville undlade at bekende jeg var anmelder og ville anmelde anonymt som man kan - Om man ser vennerne meget siden er tvivlsomt, men hvorfor tage en eller anden dum risiko for at være ærlig, hvis først man har bestemt - at man VIL anmelde. Enig i ingen her kan reelt sige ja eller ned til spørgsmålet - det er rent individuelt og det er ret klart, at regulært skattesnyd betales af nogen andre der måske har dårligere råd - hvor regulært og beløbsstr kan man jo overlade til skat, om de overhovedet kan gøre noget - måske ikke - da det vel næppe er bankoverførsler

vh John Hannover

Hej Albert

Rent juridisk er kriminalitet vist ret veldefineret i strafferetten, og mange ulovligheder er ikke kriminalitet.

For venner tror jeg min grænse går der, hvor man skader andre, fx vold, indbrud (skader jo indirekte), røveri og lign. Jeg ville også angive Britta Nielsen, så helt sort/hvidt kan jeg heller ikke opstille det. Og grænsen for om man fortsat vil være venner er jo også helt anderledes.

For fremmede mennesker er min tærskel en pæn del lavere.

Tak for en ærlig og klar uddybning. Jeg er, som jeg vist sagde, ikke jurist, så jeg ved ikke hvorvidt det ikke er kriminelt at bryde loven. Du har sikkert ret - og det giver mig også stof til eftertanke.

Det giver god mening, tænker jeg, at være mere villig til at anmelde en fremmed end en man kender. Er lige i gang med at læse den fjerde Harry Potter-bog og - hvis du kender den - så tror jeg heller ikke at jeg kunne være Barty Crouch senior og dømme min egen søn til fængsling på livstid. (Det er naturligvis fiktion, i virkeligheden ville han været fjernet fra sagen fordi han er inhabil.)

Ville du også anmelde Britta Nielsen hvis hun var din mor? 

Jeg må tilstå at jeg ikke ved om jeg ville. Jeg vil gerne tro om mig selv at jeg havde så meget samfundssind og samvittighed at jeg ville, men jeg ved det ikke.

Hej Albert

Godt spørgsmål, jeg har faktisk tænkt over det før, for sjov. Måske ville jeg anmelde hende, men for hendes egen og min skyld - for man kan da ikke leve resten af livet med at vide, at politiet når som helst kunne sparke døren ind og hente dig? Så hellere afsone nogle år og komme ud med fred i sindet.

På den anden side kunne det også være en mulighed at få hende til at stoppe og på en eller anden anonym/skjult måde give alle pengene væk til velgørenhed og komme ud af det.

Jeg ville i hvert fald ikke selv have så meget som 5 kr ud af det skidt...

Men anyways, alt i alt prioriterer jeg nok relationer højere end samfundssind. Og er i øvrigt godt træt af at høre om folk der bliver uvenner over håndhævelse af retningslinjerne for corona.

Hej Mikkel

Jeg synes det er en svær en. Både samfundssind (for så vidt der endnu kan være tale om et samfund og ikke et jegfund) og relationer betyder meget for mig. Nu har jeg faktisk ikke mange venner, mere en hel masse bekendte, som jeg kommer godt ud af det med.
Nu kommer jeg fra Holland, og jeg mindes en god gammel sang som handler om venskab. Omkvædet lyder (oversat til dansk) sådan:
Engang drager man konklusionen: venskab er en illusion. Venskab er en drøm, en lille bunke skrot med en tynd lag krom.
Jeg vil ikke sige at det gælder alle mennesker, og jeg er måske også blevet hjernevasket da jeg har hørt den sang en million gange i min barndom. Men jeg har for mig selv draget den konklusion. Og nu hvor jeg heller ikke har så et godt bånd med min familie i Holland, og jeg heller ikke er på noget socialt medie (medmindre Amino kan betragtes som et), så er de eneste relationer jeg har tilbage min svigerfamilie samt mit professionelle netværk. Tænker at det gør, at jeg har et større samfundssind end "relationssind" for at kalde det det. Jeg er ikke en undtagelse af Abraham Maslovs tese at mennesker gerne vil tilhøre noget, der er større end dem selv. For mig er det samfundet, eller mangel på samme.

I øvrigt sjovt at du siger det med at give penge væk til velgørenhed. Jeg har for nylig lagt et link på min virksomheds Facebook (min virksomhed er på Facebook, jeg er som sagt ikke: https://facebook.com/computernoerden) om en hacker-gruppe som hacker virksomheder og donerer pengene til velgørenhed, à la Robin Hood.

Albert