Jeg skal købe et IVS. Vi er blevet enige om prisen, men er i tvivl om, hvordan afregningen gennemføres på den rigtige måde.
I IVS'et er der gæld til de nuværende ejere. Denne gæld skal dækkes af købesummen. Derfor er tanken, at der udstedes en faktura fra IVS'et til mig, som jeg betaler, så pengene går ind i selskabet. Her trækkes de af de nuværende ejere ud til dækning af gælden til dem, således at IVS'et bliver gældfrit.
Er det den rigtige måde at gøre det på? Købesummen vil jo så komme til at figurere som indtægt i IVS'et.
Er det den rigtige måde at gøre det på? Købesummen vil jo så komme til at figurere som indtægt i IVS'et.
Nej. Der kan ikke udstedes en faktura. Der er jo ikke nogen omsætning.
Du er nødt til at dele betalingen op i to led. Først og fremmest er der købet af deres ejerandele. Prisen for ejerandelen er i dit tilfælde så den aftalte købesum minus den gæld som de nuværende ejere skal have indfriet. Det beløb betaler du direkte til hver af de tidligere ejere.
Gælden som de tidligere ejere skal have indfriet skal ske via IVS. Har IVS ikke penge på kontoen må du eksempelvis enten forhøje kapitalen i IVS eller selv låne IVS penge, således at IVS selv kan indfri lånene. Mulighederne er flere - men løsningen med faktura den går ikke.
Der er vel også muligheden at sælgerne først forhøjer kapitalen med nyt kapitalindskud, og så bruger de penge der kommer ind, til at indfri deres lån, hvorefter køber overtaget deres aktier til den samme værdi — så det er sælgerne der først må ordne det med at forhøje kapitalen og få indfriet lånene - og så få beløbet i betaling for anparterne (som så nok giver dem gevinst ved salg af anparter) eller er der noget galt tænkt her?
Mulighederne er mange. Trådstarter kan også købe fordringerne direkte af de tidligere ejere. Sådan at IVS skylder ham pengene. Det var derfor jeg skrev eksempelvis - der er mange muligheder bare ikke løsningen med en faktura.