Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afskrivning - samlesæt eller ej?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Nov 19
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 22:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Godaften

Jeg kunne godt tænke mig lidt rådføring hos nogle af jer der har praksiserfaring med regnskabsføring. Mit spørgsmål drejer sig om hvornår driftsmidler skal anses som et samlesæt eller enkeltstående dele. Det handler selvfølgelig om hvorvidt der kan straksafskrives (i stedet for fx at afskrive 25% årligt efter saldometoden).

Jeg er med på, at det ifølge Skats definition er afgørende hvorvidt ”aktiverne efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet og funktionsmæssigt udgør et hele”. De eksempler der henvises til er ofte en computer og printer (anses ikke som samlesæt, eller gjorde i hvert fald ikke før i tidne) eller kamera og objektiv (anses som samlesæt).

Vi er ved at etablere et musikstudie, hvor der skal indkøbes en masse indspilningsgrej eksempelvis computer, computerskærm, konsolbord, mixerpult, mikrofoner, forforstærkere, effektforstærkere, hovedtelefoner, kabler, stativer og lignende. Flere af tingene vil være under beløbsgrænsen på 13800 kr. Jeg synes umiddelbart det er svært at vurdere hvor grænsen går med hensyn til disse ting. I princippet skal det anvendes samlet i den daglige drift, men flere af tingene kan sagtens anvendes for sig selv eller sammen med andre ting.

Derudover skal der laves en helt masse indretning af det erhvervslejemål som musikstudiet skal etableres i. Der skal eksempelvis bygges lydisolerende vægge og lofter (inkl. lyddøre og vinduer), trækkes kabler og laves forskellige faste installationer. Skal udgifterne til disse materialer også afskrives samlet som materielle anlægsaktiver på lige fod med selve musikudstyret nævnt ovenfor? Altså som en samlet ombygning. Eller er det muligt at straksafskrive noget af det (som koster under 13800 kr)?  

På forhånd tak

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 00:10
Hvor mange stjerner giver du? :





Du må afgøre om dine aktiver kan bruges helt alene eller kun sammen med andre. En skærm er vel f.eks ikke til noget uden en computer - en mikrofon vel ikke til noget uden en forstærker e.l. osv (computer og simpel printer er sammen men da mange printere kan virke som fotokopimaskiner er de accepterede som separate - mens kamera og linse er ubrugelige hver for sig - som vel mikrofon for sig - forstærker for sig er det. Det er blot en vurdering som du skal kunne argumentere for overfor skat

Indretning af lejede lokaler afskrives som jeg husker i hovedet ed 20% om året - men vent på andre



6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)