Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

CVR og uddannelseshjælp

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej derude,

Sagen er at jeg overvejer at opstarte en virksomhed med henblik på at udføre hjemmesideopgaver samt fotografering for hjemmesider. Mit problem er dog at jeg modtager uddannelseshjælp, samt jeg faktisk har et freelancer-arbejde også

Lige p.t bliver mit freelancer arbejde modregnet min uddannelseshjælp. Freelancer indtægten er ikke så høj, og derfor modtager jeg uddannelseshjælp for at jeg har en sikkerhed. Min månedlige indtægt er derfor altid på omtrent 3.300.

Tilbage til den virksomhed jeg overvejer, så overvejer jeg en enkeltmandsvirksomhed, men er blevet informeret af flere, at det muligvis kan give mig problemer i forhold til min uddannelseshjælp. Ud fra flere beregninger så regner jeg med at tjene en 10.000 i 2020 igennem virksomheden. Den indtægt kommer dog i grupper og derfor vil jeg en måned kunne tjene 3-4.000 hvilket vil være langt over hvad jeg må, og derfor kan jeg risikere at miste hele min uddannelseshjælp.

Derfor har jeg overvejet om en ApS virksomhed måske kunne løse dette, uden at have nogen som helst viden om det. Jeg ved at det koster 40.000 i opstart, hvilket jeg har i form af værdier (special-computer samt kameraudstyr), begge dele er noget jeg har snakket med kommunen om, og er ikke noget usædvanligt som jeg ikke må eje.

Mit spørgsmål er derfor så, om jeg må opstarte en ApS virksomhed, udføre de få opgaver som jeg har sikret, og lade de penge stå i virksomheden og derfor ikke udbetale dem til mig selv? Pengene kan jeg så bruge på yderligere udstyr i form af kameraudstyr eller lignende, samtidig med at jeg har mit freelancer-job ved siden af. Det vil så vidt jeg ved, betyde at det ikke er mig personligt, men derimod virksomheden som udfører opgaven

For en god ordens skyld, så skal jeg lige nævne at mit freelancerjob er en lav indtjening, og jeg ikke gør det pga. lønnen, men fordi jeg rigtig godt kan lide det jeg laver med det.

Til sidst så skal det nævnes, at jeg er sygemeldt med flere psykiske problemer og derfor ikke har muligheden for at starte på uddannelse eller rigtigt job i øjeblikket. De opgaver jeg vil tage i virksomheden, er kun dem jeg kan overkomme.

Hvad tænker I, er det noget som ville kunne lade sig gøre?
Tilmeldt 4. Oct 19
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 19:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

først  vil jeg sige at jeg synes at det er flot at du gerne vil lave noget og ikke bare vil være passiv.

Nu plejer jeg at anbefale kunder mv. at oprette et ApS, men i dit tilfælde synes jeg at det er overkill.

Det er rigtigt at du kan skyde computer og andet udstyr ind som kapital men der er også nogle omkostninger

1) Du skal have f.eks. en revisor til at skrive under på at det er 40.000 kr. værd. Det koster pengen.

2) Selskabet skal oprettes. Det koster penge

3) Du skal have en bankkonto. Her kan du komme til at betale både for at få kontoen oprettet og et månedligt gebyr.

4) Du skal udarbejde årsregnskab til Erhvervs- og selskabsstyrelsen og hvis du ikke selv kan koster det penge for dig.

5) Plus diverse.

Kort sagt inden du har set dig om er alle 10.000 brugt på omkostninger til ApS'et

Skal jeg forstå dig ret at hvis du bare en gang kommer til at tjene f.eks. 5.000 en måned så er hjælpen væk for tid og evighed?

Er det nogle faste kunder du laver opgaver for? Måske kunne I aftale at du afregner med kunden over flere gange så indtægten bliver fordelt over flere måneder.

Husk også at hvis du driver det som personlig virksomhed, så vil der også være nogle omkostninger som du kan trække fra.

Desuden vil jeg anbefale at du dokumenterer alt, hvis der lige pludselig skulle opstå problemer.

Ovenstående betragtninger er ud fra hvad du har oplyst.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian

Jeg takker meget for dit svar, og vil lige give lidt informationer.

Med hensyn til punkt nummer 1) og 4), så har jeg sikret mig en vurdering hos den fotohandler hvor mit udstyr er købt, samt en vurdering hos en butik der køber computere og telefoner. Begge vil have mulighed for at give en skriftlig vurdering.

Punkt nummer 4) vil jeg måske også selv kunne klare, ellers har jeg mulighed for privat hjælp her, så disse kan jeg udelukke.

Jeg snakkede med en fra kommunem, hvor jeg fik at vide at de højst sandsynlig ville fratage mig min uddanneleseshjælp, hvis jeg pludselig fik så høje månedsindtjeninger.

Det er ikke faste kunder, men derimod kunder som skal have lavet et stykke arbejde, og så burde det være det. Jeg kunne selvfølgelig spørge dem om at få det udbetalt i rater, men da den ene er virksomhed, så ved jeg ikke hvor interesseret de er i det. Derudover vil de helst gerne have at jeg har et CVR nummer

Hvad jeg ikke helt kan finde ud af er, om det vil være en fordel at have et ApS fremfor enkeltmandsvirksomhed i forhold til at lade pengene stå i firmaet

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil bare pege på, at hvis skat kan mene det faktisk er lønmodtagerarbejde du udfører - men hvor kunden kræver CVR - så vil du få skat af din moms og bod, og i ApS form vil din skat kunne blive over 100% så du skal være sikker på det er rent selvstændig arbejde https://johnhannover.blogspot.com/2018/09/lnmodtager-eller-fakturere-som.html 

Du kan ikke med sikkerhed vide revisor vil acceptere vurdering der hvor de er købt, men det kan da være en hjælp

Regn med det let koster 5-10.000 om året at drive et ApS http://johnhannover.blogspot.dk/2015/09/hvadkosterfirma.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 4. Oct 19
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 22:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lykkea

For det første har John fuldstændig ret hvad angår omkostningerne ved at holde selskabet kørende. Du skal nok også regne med 5.000 - 10.000 for at stifte selskabet.

Ang. 1) ved jeg ikke om John får sagt det tydeligt nok, men det skal være en uvildig revisor som laver en vurderingsrapport af det der indskydes i selskabet. Det er ikke nok at en forhandler skriver at det er X kr. værd. Det kan så være at revisoren kan bruge vurderingen fra forhandleren.

Hvis du opretter en enkeltmandsvirksomhed får du også CVR nummer. Du kan evt. holde virksomhedens økonomi adskilt ved at benytte virksomhedsordningen, men jeg tror John ved meget mere om det end jeg gør. Hvordan den spiller sammen ved sociale ydelser ved jeg intet om, ud over at du skal sørge for helt klare linjer og hellere spørge tre gange for meget end en gang for lidt.

Tilmeldt 12. Feb 19
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 23:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:21
Hvor mange stjerner giver du? :

i forhold til SU vil VSO betyde man har helle for de penge man ikke hæver - men jeg har ikke en anelse om uddannelseshjælp - VSO kræver også, at virksomheden har et rimeligt erhvervsmæssigt niveau - og som nævnt  skal man være sikker på, at der ikke er tale om lønmodtager arbejde der blot kræves CVR for

jeg ville sætte mig med det kontor der står for udbetalingerne og få bedre overblik over  hvad betyder de forskellige beløb  -niveauer - som trådstarter kan regne med - hvad sker ved 10.000 kr overskud - 20.000 kr overskud - og ved 50.000 kr osv - og måske - hvis det er som trådstarter sige, i værste fald acceptere, at så falder en social ydelse bort, men jeg tror der måske skal større beløb til, og det vil jo så også være udtryk, at klare sig selv hvilket jo ikke er så dumt. 

Man må så høre kontoret hvad der sker HVIS omsætningen falder pludseligt  - hvordan lever man så - men jeg går ud fra der i uddannelseshjælp som social støtte må være nogle krav om, at man samtidigt tager noget uddannelse. 
SU loftet er jo meget højere end de tal trådstarter taler om - noget med 140.000 på fuld SU

vh John Hannover

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)